Amsterdams kanaler / Amsterdamse Grachten
Amsterdam kaldes ofte Nordens Venedig, hvilket skyldes de mere end 100 kilometer kanal, 90 øer og 1.500 broer. De tre primære kanaler Herengracht, Keizersgracht og Prinsengracht, der blev udgravet i den hollandske guldalder i det 17. årh, danner et koncentrisk bælte rundt om centrum i Amsterdam og kendes som Grachtengordel. De tre førnævnte kanaler danner sammen med Jordaan et område, der i 2010 kom på UNESCO´s liste for verdenskulturarv. Langs de centrale kanaler findes ikke færre end 1550 monumentale bygninger.
De fleste af Amsterdams kanaler er et resultat af en succesfuld byplanlægning. I begyndelsen af det 17. årh var indbyggertallet i byen steget kraftigt som følge af massiv immigration. Planen var, at kanalerne skulle omslutte centrum i koncentriske cirkler og afsluttes af floden Ij. De tre inderste kanaler (Herengracht, Keizersgracht og Prinsengracht) tjente primært residentielle formål, mens den ydre Singelgracht skulle tjene forsvarsmæssige formål samt fordeling af vand. De fire hovedkanaler er forbundet af forbindelseskanaler, såkaldte radii, der primært har tjent erhvervsmæssig interesse. Den ydre forsvarskanal, Singelgracht, blev beskyttet af forsvarsvolde, voldgrave og porte, der kunne minde om en bymur.
Det ville være oplagt at forestille sig, at kanalsystemet blev påbegyndt indefra og siden bevægede sig udad, men sådan forholder det sig ikke. Man startede med den nordvestlige sektion i årene 1613-25. Den sydlige del blev påbegyndt i 1664, men trak i langdrag grundet en økonomisk krise,. Den østlige del forblev længe uden kanaler, og en stribe parker og grønområder opstod. Kanalerne i dette område er af mere tilfældig karakter.
Den inderste og ældste kanal kaldes blot Singel og strækker sig fra Ijflodens bred tæt ved hovedbanegården til Muntplein, hvor den møder Amstelfloden. Den fungerede i perioden 1480 til 1585 som voldgrav rundt om byen. Den næste kanal er Herengracht, hvor husene på den fashionable Gouden Bocht tilhører de rigeste borgere i Amsterdam. Den næste kanal er Keizersgracht, der afsluttes med den eneste tilbageværende træbro i Amsterdam, Magere Brug. Den sidst anlagte af kanalerne er Prinzengracht, som grænser op til Jordaan. Flere berømte bygninger som Anne Franks Hus, Westerkerk, Amsterdams højeste kirke og Homomonumentet ligger ud til denne kanal. I den indre bydel er kanalen Zwanenburgwaal kåret til den smukkeste kanal i byen. Det var her, maleren Rembrandt og filosoffen Spinoza boede. Den nordlige forbindelseskanal mellem Singel og Singelgracht kaldes Brouwersgracht. De tidligere lagerhaller for asiatisk krydderi og europæisk øl er i dag nogle af byens mest fashionable.