Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Elben (flod)

Elben er en mellemeuropæisk flod, der udspringer i Tjekkiet og flyder via Tyskland ud i Nordsøen. Det er den eneste flod, som afvander de såkaldte Mittelgebirge (Mellembjerge) i Bøhmen og flyder ud i Nordsøen. De mest kendte bifloder, der løber ud i Elben, er Moldau (Vltava), Saale, Havel – der også afvander Spree – og Elde, som afvander Müritz – Tysklands største sø.  På Elbens nedre forløb følger den to urstrømsdele i det nordtyske lavland.

Målt på størrelsen af, hvor stort et område man afvander  – 148.300 km² –  tæller den som Centraleuropas fjerdestørste efter Donau, Wisla og Rhinen og foran Oder og Memel.

Elben har dets forløb i Tjekkiet og Tyskland. Fra dens kilde i 1386 meters højde i Riesengebirge og til den udmunder i Cuxhaven løber den 1094 kilometer. Kort fra wikipedia


Elben i fakta

Floden løber igennem Tjekkiet og Tyskland. Den er 1094 kilometer lang fra sit udspring i 1386 meters højde i Riesengebirge i Tjekkiet og til dens udmunding ved Cuxhaven i Nordsøen. Den afvander et område der i alt er 148.268 kvadratkilometer – hvoraf det tyske område udgør 65,38%, det tjekkiske område 33.84%, det østrigske område 0,62% og det polske område 0,16%. 

På Elbens venstre flodforløb har den følgende bifloder: Adler (Orlice), Moldau (Vltava), Eger (Ôhre), Bilina (Biela), Gottleuba, Müglitz, Weisseritz, Jahna, Döllnitz, Mulde, Saale, Ohre, Tanger, Aland, Jeetzel, Ilmenau, Seeve, Este, Lühe, Schwinge, Oste og Medem. 

På Elbens højre flodforløb har den disse bifloder: Jizera (Iser), Ploucnice (Polzen), Kamenice (Kamnitz), Kirnitsch (Krinice), Lachsbach, Wesenitz, Priessnitz, Schwarze Elster, Nuthe, Ehle, Havel, Stepenitz, Löcknitz, Elde, Sude, Bille, Alster, Pinnau, Krückau og Stör. 

De største byer langs Elben er Hamborg, Magdeburg og Dresden

Mens de mellemstore byer langs floden er Hradec Kralove (Königgrätz), Pardubice (Pardubitz), Kolin, Litomerice (Leitmeritz), Usti nad Labem (Aussig), Decin (Tetschen), Pirna, Radebeul, Meissen, Riesa, Torgau, Wittenberg, Dessau-Rosslau, Schönebeck, Geesthacht, Wedel og Cuxhaven. 

Mens følgende mindre byer ligger langs Elben: Hohenelbe (Vrchlabi), Nimburg (Nymburk), Melnik, Bad Schandau, Königstein, Stadt Wehlen, Heidenau, Aken, Tangermünde, Havelberg, Wittenberge, Schnackenburg, Lenzen, Dömitz, Hitzacker an der Elbe, Bleckede, Boizenburg, Lauenburg, Glückstadt, Brunsböttel og Otterndorf. 

Der bor 24,5 millioner mennesker i afvandingsområdet. Floden er sejlbar fra Pardubice. 


Elbens etymologi

Det nedretyske Elv såvel som det højtyske Elbe og som det tjekkiske Labg stammer fra samme grundstamme. Elben er afledt af det germanske og Labe afledt af latin.

I Antikken omtalte grækere, keltere og romere – såsom Plinius og Tacitus – strømme som Albis, og germanerne omtalte den som Albia. På gammelt højtysk lyder det Elba, på old-engelsk Ælf, Ielf og på oldnordisk Saxelfr. Sandsynligvis er det etymologisk lig med det oldnordiske elfr, der betyder flod. Man ser det stadig leve videre på moderne skandinaviske sprog som älv (svensk), elv (norsk) og elfur (islandsk). Navnet, der allerede blev brugt af den antikke græske skribent Strabo, kommer altså af det urgermanske Albijo, som altså er afledt af det nordiske for “flod”. Elben blev for de tidlige germanere forbundet med floden, hvilket igen viser den dominerende betydning, floden havde i det nordtyske lavland. Flodens forløb har formodentlig været ramme om vuggen til det germanske sprog og i hvert fald det vestgermanske.

Betegnelsen kan også ses som analog til det galliske flodnavn Albis, der betegner det “Hvide Vand” i modsætning til navnet Dubis, der betegmer det “Sorte Vand”.


Geografisk oversigt over Elben

Med en samlet længde på 1094,26 kilometer er Elben den tolvtelængste flod i Europa og hører til blandt de 100 længste floder i verden. Betragter man dens biflod Moldau (tjekkisk: Vltava) som kilde til floden så er floden 1245 kilometer lang og dermed den niendelængste flod i Europa. Den tjekkiske del af floden (tjekkisk: Labe) er 370,74 kilometer lang, hvor afsnittet ovenfor og nedenfor hvor Moldau munder ud i Elben er delt og bærer et fælles nulpunkt med Moldau-udmundingen. Den del af Elben der flyder igennem Tyskland er 726,95 kilometer lang og afslutter Elbens forløb indlands ved Kugelbake ved Cuxhaven.

Den tjekkiske og tyske del overskrider hinanden i 3,43 kilometer, hvor flodens midte danner grænse mellem landene. Det nordligste tjekkiske punkt ved Elben er grænseovergangen Schmilka/Hrensko på den højre side af floden. Den tyske del af Elben begynder på den venstre del af floden ved Gelobtbach, mens man også i Tyskland medregner en del af Elben i Nordsøen og dermed omfatter flodens forløb i Tyskland 769,40 kilometer. Kilometerbetegnelsen har ved kilometer 121 en fejl, der opstod i 1880 da kongeriget Preussen og Kongeriget Sachsen begge havde påført kilometer 121 som værende deres. Derfor regner man også kilometer 121a med. I 1933/34 rettede man det såkaldte Kurze Wurf ved Vockerode ud og forkortede dermed floden med 1,5 kilometer. Man ændrede dog ikke på længdeberegningen, således at efter kilometer 250 følger kilometer 252.

Flodens strøm bliver direkte lukket ud i Nordsøen. Den afvander et område på 148.268 km². Ved udmundingsområdet rangerer den som mindre end Rhinen og Donau men som større end Inn.

Den løber igennem det nordlige Tjekkiet – Bøhmen – i en bred bue og flyder derefter igennem Tyskland – blandt igennem storbyerne Dresden, Magdeburg og Hamborg – og udmunder i Nordsøen ved Cuxhaven.

Under den tyske deling indtil 1990 var den midterste del af Elben mellem Schnackenburg og Lauenburg på et stykke på omkring 100 kilometer også grænseflod. Samtidig var floden også meget forurenet fra tungmetaller og andre skadelige stoffer. I de seneste år er vandkvaliteten i floden blevet tydeligt forbedret. Trods forbedringen er den stadig temmelig forurenet. Årsagerne skyldes blandt andet det intensive landbrug tæt på flodbrederne og den intensive brug af skibstrafikken samt den manglende naturlige evne til at rengøre sig selv. Særligt den midterste del af floden besidder beskyttelsesværdige bioområder.


Elbens forløb


Elbens Øvre forløb

Øvre Elben er betegnelsen for forløbet fra Elbens udspring til det sted hvor den løber tæt ved de mellemhøje bjerge og over i den Nordtyske Slette.


Artiklen er ikke færdig: 29.12.2018

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.
  1. Pingback: Kielerkanalen | Historiskerejser.dk