Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Europa

Europa er et af verdens 7 kontinenter, der ligger på den nordlige halvkugle og overvejende på den østlige halvkugle. Det grænser mod Ishavet mod nord, mod Atlanterhavet i vest og mod Middelhavet mod syd. Kontinentet udgør den vestligste del af Eurasien.

Siden omkring år 1850 har man alment opfattet Europas grænse mod Asien som værende vandskellet i bjergene fra Ural og Kaukasus. Derudover regnes floden Ural, det Kaspiske Hav og Sortehavet samt de tyrkiske stræder (Bosporus, Dardanellerne og Marmara Havet) som grænser mod Asien. Selvom termen kontinent henviser til en fysisk geografisk grænse, så er landegrænsen tilfældig og har været omdefineret flere gange helt tilbage til antikken. Delingen af Eurasien i to kontinenter afspejler forskellen i kultur, sprog og etnicitet mellem Østen og Vesten og har varieret forskellige gange. Den geografiske grænse følger ikke politiske afgrænsninger, hvor både Rusland, Tyrkiet og Kazakhstan er transkontinentale lande. I bjergene i Kaukasus er der ydermere Aserbajdsjan og Georgien – to mindre lande, der har områder indenfor begge kontinenter.

Europa dækker et areal på 10.180.000 kvadratkilometer og udgør 2% af jordens overfladeareal – 6.8% af landarealet. Politisk er Europa inddelt i omkring 50 suveræne stater, hvor Rusland er det største og mest befolkningsrige med 39% af arealet og 15% af befolkningen. Der boede 741 millioner i Europa i 2016. Det europæiske klima er stærkt påvirket af Atlanterhavets tempererede klima, som giver temperede somre og vintre, hvor både Nordamerika og Asien har langt mere ekstremt klima. Desto tættere på Atlanterhavskysten des stærkere er denne effekt.

Europa, og i særdeleshed det Antikke Grækenland, var fødested for vestlig civilisation. Romerrigets Fald i 476 markerede afslutningen på antikken og begyndelsen på folkevandringstiden og begyndelsen på middelalderen, som varede i henved 1000 år og blev efterfulgt af renæssancen, opdagelsestiden, der blev påbegyndt af Spanien og Portugal, men som førte til Europas dominerende rolle i globale spørgsmål. Fra det 16. århundrede og frem til det 20. århundrede dominerede forskellige europæiske magter Afrika, Asien og hele det amerikanske kontinent.

Oplysningstiden og den Franske Revolution og napoleonskrigene dannede kontinentet kulturelt, politisk og økonomisk fra det sene 18. århundrede til den tidlige del af det 20. århundede. Den industrielle revolution, der begyndte i Storbritannien, gav anledning til radikale, kulturelle og sociale ændringer i Vesteuropa og siden i resten af verden. Begge verdenskrige fandt sted i Europa og var med til at markere ophøret af kontinentets forrangsstilling, hvor man fra midten af det 20. århundrede så Sovjetunionen og USA være de dominerende magter i verden. Under den kolde krig var Europa delt af et jerntæppe i et østligt socialistisk under Warszawapagten og i et vestligt med NATO. Det ophørte med berlinmurens fald og de folkelige revolutioner i slutningen af 1980´erne.


Europa i verden. Kort: wikipedia

Navnet Europa

I klassisk græst mytologi er Europa et navn for en Fønikisk prinsesse eller en dronning fra Kreta. Navnet indeholder elementer εὐρύς (eurús) der betyder bred og ὤψ (ōps, gen. ὠπός, ōpós) der betyder øje, ansigt der får Europa til at betyde noget i retning af bredspektret. Bred har været et tilnavn for selve Jorden i Indoeuropæiske religioner og den poesi der er forbundet med det. De guddommelige kendetegn sættes også i relation til den grå-øjede Athena eller okse-øjede Hera.

Herodots verdensbillede. Kilde: wikipedia

Der har været forsøg på at forklare Eurṓpē til en semitisk term der betyder Vest. Det henviser til det Akkadiske sprog med termen erebu der betyder “at gå ned” (solnedgangens land) eller det fønikiske ereb der betyder Aften, vest, der har dets oprindelse i det arabiske Maghreb og hebræiske ma’arav. På en Assyrisk stele har man fundet betegnelsen Ereb med betydningen Nat den står i modsætning til Asu – Solopgangens land Asien. Grækerne tager dette igen ved at kalde øst for Anatolien – Solopgangens land.

Statue af Europa. Foto: wikipedia

De fleste verdenssprog bruger ord der er afledt fra Europa til at beskrive kontinentet. Kinesisk bruger ordet  Ōuzhōu (歐洲/欧洲); der er afledt af  Ōshū (欧州) hvilket man også hører på japansk i navnet for EU –Ōshū Rengō (欧州連合). På nogle tyrkiske sprog såvel som det originale persiske hører man navnet Frangistan – Frankernes Land. ]

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.