Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Flensborg

Flensborg er en amtsfri by i det nordlige Slesvig-Holsten og delstatens tredjestørste by efter Kiel og Lübeck med 93.000 indbyggere (2016). Det er Tysklands nordligst beliggende amtsfrie by. Den ligger ved Flensborg Fjord og grænser op til halvøen Angeln. På plattysk har den samme navn som på dansk, mens den på tysk hedder Flensburg, på nordfrisisk hedder den Flansborj og Flensborag, mens den på sønderjysk hedder Flensborre.

Flensborg er centrum for det danske mindretal i Sydslesvig. Byen indtog en hovedrolle efter folkeafstemningen om Slesvig i 1920 og i København-Bonn-Erklæringerne i 1955 for at få anerkendt det nationale mindretal, hvilket afspejles i en lang række danske institutioner i byen. Udover tysk og dansk taler mange af de to sproggrupper såvel plattysk som petuh, der regnes for et miks af sprogene forbundet med Flensborg.

Byen er kendt for i det øvrige Tyskland at huse institutionen Kraftfahrt-Bundesamt, hvor man for færdselsforseelser får “Punkte in Flensburg”, Erotikhandelen Beate Uhse, Flensburger Bier (dansk: Flensborg øl), Håndboldklubben Flensburg-Handewitt og internationalt for at være sæde for den sidste nazistiske regering i dagene efter Adolf Hitlers selvmord og frem til afviklingen 23. maj 1945 under ledelse af Karl Dönitz i bydelen Mørvig/Mürwik.

Tidligere vigtige faktorer som hanedlen med Rom og militære indretninger som Marinestationen Flensburg-Mürwik, der prægede væksten i byen i det 19. og 20. århundrede spiller i dag en meget lille rolle. Nu er grænseturismen fra Danmark, Flensborg Havn med den Historiske Havn og værftet for Flensburger Schiffbau Gesellschaft langt vigtigere såvel som de 9.200 studerende på Hochschule Flensburg og Europa-Universität Flensburg.

LÆS OM FLENSBORGS SEVÆRDIGHEDER

LÆS OM FLENSBORGS HISTORIE


Flensborgs Byvåben. Fra Wikipedia

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.
  1. Pingback: Husum | Historiskerejser.dk