Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Fronten ved Ypres

Fronten ved den belgiske by Ypres var et af de frontafsnit, hvor en lang række af de største slag under 1. verdenskrig foregik. På engelsk omtales den som Ypres Salient – hvilket både hentyder til den fremtrædende rolle, som fronten spillede,  samt at den ydermere lå fremskudt fra den øvrige front og dermed var under angreb fra 3 sider.


Fronten ved Ypres i 1915. Her ses, hvordan selve byen var omringet på 3 fronter. En situation, der ikke ændrede sig stort under hele krigen på trods af konstante angreb. Kort fra wikipedia

Området ved Ypres

Ypres ligger ved sammenløbet af Ypres-Comines Kanalen og floden Ieperlee. Sydvest for byen ligger Kemmelberg (Kemmel Hill) og fra øst mod mod sydvest strækker der sig en række lave bakker med landsbyen Wijtschate og Hill 60 øst for landsbyerne Verbrandenmolen, Hooge, Polygon Wood og Passendale.

Det højeste punkt ved Wijtschate er 6,4 kilometer fra Ypres, mens det ved Hollebeke ligger 3,7 kilometer fra centrum og ved Polygon Wood  6,4 kilometer væk. Wijtschate ligger 46 meter over havets overflade (m.o.h). På vejen mellem Ypres og Menin ved Hooge er man 30 meter over havets overflade og ved Passendale 21 meter. Højdedragene er drastiske, og ved byen Zonnebeke er stigningen 1:33 grader. Fra Hooge og øst på er den 1:60, mens den nær Hollebeke er 1:75. Højdedragene er diskrete, men subtile og har form af en sovselæbe rundt om Ypres. Hovedbakken har fine stigninger mod øst og særligt en nævneværdig ved Wijtschate, der løber 3.2 kilometer mod sydøst til Mesen /Messinerdragene med en blid stigning mod øst og et 1:10 fald mod vest. Mod syd er der den mudderplagede dal ved floden Douve, Plogsteert Skoven og højdedraget Hill 63.

Vest for Messinerhøjdedragene findes parallelt dermed Wulverghem – Spanbroekmelen – Spur og Oosttaverne Spur, der er parallel med øst for. Syd for Ypres er landskabet præget af små bakkedrag med efterfølgende fald, mod nord bliver det gradvis fladere og går over i en bar slette.

I 1914 havde Ypres 2.354 huse og 16.700 indbyggere indenfor det middelalderlige voldanlæg, der bestod af jordvolde med mursten og en voldgrav på den østlige og sydlige side af byen. De, der sad på højdedragene syd og øst for byen, gav gunstige vilkår for grundig overvågning, direkte beskydning af fjenden og for at kombinere dette med artilleri-ild. Derudover havde de, der besad højdedragene – Tyskland i det meste af krigen – den fordel, at de kunne følge med i alle væsentlige troppemanøvrer hos fjenden i byen, hvilket også gjaldt ankomst af nye tropper. Højdedragene var ydermere dækket af skov fra Wijtschate til Zonnebeke, hvilket gjorde, at højdedragene lå yderligere beskyttet. Skovene var af betydelig størrelse som eksempelvis Polygon Wood og de, der senere blev kaldt Battle Wood, Shrewsbury Forest og Sanctuary Wood. Der lå marker mellem skovene, som var omkring 730-910 meter i bredde. Vejene i disse områder var mest markveje, hvor kun hovedvejene til Ypres var asfalterede og med huse beliggende langs hermed. Lavlandet vest for højdedragene var en blanding af enge og marker, hvis skel var hække med træer og områder gennemstrømmet af små åer og grøfter, der drænede kanalerne. Ypres-Comines Kanalen er omkring 5,5 meter bred, mens Ieperlee har en bredde på 11 meter. Hovedvejen ind til Ypres vestfra – briternes forsyningsvej – var nem at overvåge for tyskerne fra højdedragene.


Ypres Salient

Salient er det tyske ord for “Frontbogen” og kan vel bedst oversættes til dansk med “forskudt frontafsnit omringet af fjender til tre sider”. Et sådant frontafsnit er omringet til tre sider, hvilket gør det svært at forsvare. Forsvaret ved Ypres blev holdt af britiske, franske, canadiske og belgiske tropper, der forsvarede sig bravt mod tyske angreb i løbet af kapløbet mod den Engelske Kanal i 1914, som kulminerede i slaget ved Yser og det første slag ved Ypres.

Slagene i 1914 reddede Ypres og det hjørne af Belgien, der lå rundt om byen Veurne fra tysk besættelse, men førte også til starten på skyttegravskrigen, da begge sider gravede sig ned omkring frontlinjen. De få højdedrag blev omdrejningspunkt for kampene i det andet slag ved Ypres i 1915, der var vidne til den første brug af giftgas i krigsmæssig henseende samt en næsten total ødelæggelse af Ypres med evakuering af de fleste af byens indbyggere. I løbet af dette slag var de allierede nødsaget til at trække sig tilbage fra Zonnebeke og St Julien til en skyttegravslinje tættere på Ypres. Frontlinjen blev stort set ikke ændret henover de efterfølgende to år. Byen Hooge lå i den østligste del og blev næsten udslettet. Frontlinjen ændrede sig stort set ikke i løbet af 1917 trods briternes utallige tunneler forud for slaget om Messinerhøjdedragene i juni 1917 og det tredje slag ved Ypres ved Passendale fra juli til november 1917.

Efter det tredje slag ved Ypres var frontafsnittet forholdsvis roligt, indtil det fjerde slag ved Ypres – slaget ved Lys/Leie, hvor den tyske forårsoffensiv truede hele området. Offensiven stoppede ligesom de allierede skulle have iværksat et tilbagetræk, men det blev ikke foretaget. I august 1918 blev det femte slag ved Ypres udkæmpet som del af Hundreddagesoffensiven, hvor de tyske soldater blev kæmpet ud af frontafsnittet for aldrig at komme igen.

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.