Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Gottfried Semper

Gottfried Semper var en tysk arkitekt og kunstteoretiker i midten af det 19.århundrede. Han repræsenterede Historismen, i særdeleshed Neorenæssancen og var grundlægger af den moderne Teaterarkitektur. Han blev født i Hamborg 29.november 1803 og døde 15.maj 1879 i Rom. 

Gottfried Semper på et litografi fra 1848. Kilde: Wikipedia

Sempers unge år indtil 1834

Gottfried Semper var søn af en velhavende uldfabrikant Gottfried Emanuel Semper (1768-1831) der stammede fra Landeshut i Schlesien. Faderen var allerede ankommet til Hamborg som barn og havde der giftet sig med Johanna Marie (født Paap) (1771-1857), der stammede fra Huguenot Familie. Faderen overtog efter deres bryllup Uldfabrikationen hos det hæderkronede firma, der var blevet stiftet i 1651 i Altona. Gottfried Semper blev født, som den 5 ud af en børneflok på 8, i en baggårdslejekaserne på Neuen Wall 164 (idag 80-84) i det dengang danske Altona. Han blev døbt i den reformerte kirke. Kort tid derefter drog familien til et hus på “Hopfensack”. Efter den franske besættelse af Hamborg i 1806 vendte familien imidlertid tilbage til Altona. Han gik i gymnasiet hos Pastor Mielck i Barmstedt og besøgte i 1819 Johanneum, en skole for de lærde i Hamborg. I 1823/24 studerede han matematik på Universitetet i Göttingen samt historievidenskab. Efter et forgæves forsøg på en ansættelse som Voluntør i havnen i Düsseldorf, hvor han skulle have været med til anlægsbyggeri, der indskrev han sig på Kunstakademiet i München, dog uden at tage sit studie alt for alvorligt. 

Han gennemførte en del vandringer igennem Tyskland i 1826 – Heidelberg, Würzburg og Regensburg) – i December 1826 måtte han flygte til Paris efter en duel med Harro Harring. Her fandt han arbejde for Jakob Ignaz Hittorff og Franz Christian Gau – den berømte arkitekt fra Tyskland i byen. Han begyndte nu at arbejde langt mere seriøst med de udkast han havde lavet på sit studie. I Paris lærte han desuden også de naturvidenskabelige samlinger Jardin des Plantes at kende. De gjorde et stort indtryk på ham. 

I 1828 begyndte han at arbejde som Volontør på havnebyggeriet i Bremerhaven, hvorefter han dog igen snart rejste til Paris for et fornyet studieophold. I 1830 oplevede han Julirevolutionen, hvilket han var stærkt begejstret for. 

Mellem 1830 og 1833 rejste han rundt i Italien og Grækenland for at studere de antikke bygningsværker. I løbet af 1832 deltog han i 4 måneder med arkæologisk forskning på Akropolis i Athen. Ved denne lejlighed deltog han med stor interesse i Biedermeiertidens store spørgsmål om hvorvidt at de græske og romerske byggerier var malet eller ej – den såkaldte Polykromstrid. De skitser han lavede over rekonstruerede antike villaer og udkast til deres dekorationer var med til at inspirere hans dekorationsmalerier sidenhen i Dresden og Wien. I 1834 udkom han med sit arbejde Vorläufige Bemerkungen über bemalte Architectur und Plastik bei den Alten (da: Foreløbige bemærkninger/betragtninger over bemalet arkitektur og skulptur i Antikken), hvor entydigt tog stilling for polychromi – altså at de antikke bygningsværker havde været malet i mange farver – hvilket han byggede på hans undersøgelser af Trajansøjlen i Rom. Hans teser fik opbakning af den store klassiske arkitekt Karl Friedrich Schinkel, men bragte ham modstand hos kunstteoretikeren Franz Kugler. 

I 1834 fik han sin første arbejdsopgave med byggeri da købmanden og bankmanden Conrad Hinrich Donner, gav ham hvervet at opføre et lille privatmuseum ved dennes landsæde i Altona (idag Hamborg-Ottensen). Det blev et fint bygningsværk hvor en pavillon med en oktogonal kuppel forenede et væksthus/orangeri i en jern og glaskonstruktion. Donners privatsamling af skulpturer var i pavillonen. Det første byggeri afslørede også en vedvarende interesse fra Semper, at sikre en optimal belysning af bygningsværkerne. Det var et element der gik igen i de senere galleri-, og museumsbygninger. I 1832 blev Gottfried Semper medlem af Hamborgs Kunstnerforening. 


Gottfried Sempers tid i Dresden (1834-49)

Grundet sit arbejde for Franz Christian Gau i Paris og en anbefaling fra Karl Friedrich Schinkel, der blev Semper 17.maj 1834 udråbt som Professor i Arkitektur ved Königliche Akademie der bildenden Künste zu Dresden og blev den 30.september samme år indsat i hvervet i Dresden. Elever af Semper i hans tid i Dresden var bl.a. Ludwig Theodor Choulant (1827-1900), Adolf Heinrich Lier og Oskar Mothes. 

Han sværgede derudover troskab til den saksiske konge Anton I. og blev dermed saksisk statsborger. Derudover fik han hvervet som direktør for Dresdens Arkitektskole og blev medlem af den saksiske Kunstforening og medlem af frimurerlogen Zu den drei Schwertern und Asträa zur grünenden Raute

Den 1.september 1835 giftede han sig med majordatteren Bertha Thimmig, der i perioden 1836-48 gav ham 6 børn. 

Semper var i hans tid i Dresden medlem af en lang række af kunstnerisk-litterære foreninger. Han plejede meget omgang med medlemmerne af Sächsische Kunstverein som eksempelvis Johann Gottlob von Quandt, Martin Wilhelm Oppenheim og Julius Mosen, derudover var han medlem af Hiller-Kränzchen og Hillers Salon såvel som Vaterlandsverein og i Montagsgesellschaft der havde revolutionære ambitioner hvor han plejede venskab med Richard Wagner. 

I 1837 fremlagde han de første udkast til en udvidelse af Zwinger – det såkaldte Zwingerforum – og et Hofteater. Sidstnævnte gik han i de følgende år igang med at bygge og det åbnede i 1841 som det første Königliche Hoftheater. Det brændte i 1869 og det var først genopførelsen – efter det brændte i 1869 – af dette, der fik navnet Semperoperaen. Planerne om at lave et Zwingerforum blev bearbejdet og ændret af flere omgange, men aldrig realiseret. Istedet blev det besluttet i 1846 at afslutte Zwinger med en malerafdeling – Gemäldegalerie – mod nordøst. Semper rejste til Italien for at få inspirationen til byggearbejdet. Det kunne tage sin begyndelse allerede i sommeren 1847. Imidlertid var Semper ikke i stand til at færdiggøre byggeriet, da han grundet sin deltagelse i Majopstanden i 1849 i Dresden efterfølgende var flygtet fra byen. Det blev istedet Karl Moritz Haenel der færdiggjorde opgaven frem til 1855.  Den plads der opstod som følge af byggeriet – Theaterplatz – danner et fornemt ensemble mellem Zwinger, den katolske Hofkirche, Residensslottet og Sempers Gemäldegalerie samt Hofteateret (Semperoperaen). 

Sempers Hoftheater – der efter det blev genopført fik navnet Semper-operaen. Motiv fra wikipedia

Udover det storartede forum, da stod Semper også bag andre byggerier i Dresden, der er uløseligt forbundet med hans navn. Det gjaldt Maternihospitalet, Dresdner Synagoge og Stadtpalais Oppenheim. Bygningerne blev alle ødelagt under 2.verdenskrig og efterfølgende nedrevet. Det gjaldt også Villa Rosa, der blev bygget til bankmanden Martin Wilhelm Oppenheim, der gjaldt som prototypen for tysk villaarkitektur. Det blev også nedrevet efter 2.verdenskrig. 

Dresdner Synagoge. En af de bygninger som Semper byggede i Dresden, men som ikke overlevede 2.verdenskrig. Motiv lånt fra wikipedia

Efter den store brand i Hamborg i 1842 tog Semper til byen fra 21.maj til 28.maj for at give en anden variant af en genopbygningsplan til den britiske arkitekt Lindley, der havde fået til opgave at stå for genopbygningen. Semper anså Lindleys planer for mangle kunstnerisk forståelse. Lindley kiggede ikke meget på Sempers planer, men det gjorde dennes efterfølger Chateauneuf. 

Den Tyske Revolution nåede i maj 1849 også til Dresden, hvor det medførte Majopstanden i Dresden. Gottfried Semper og hans gode ven Richard Wagner kæmpede som overbeviste republikanere for borgerlige rettigheder. Som medlem af Dresdens Kommunalgarde lod Semper barrikader ombygge, således at de blev mere effektive. Han afviste imidlertid at indtræde i den provisoriske Regering, da han så det uforeneligt med hans sværgede troskabsed til den saksiske konge. Opstanden blev opløst den 9.maj 1849. Semper flygtede over Pirna og Zwickau og nåede den 16.maj til Würzburg. På den selvsamme dag blev der udstedt en arrestordre på ham fra den nye regering med anklage om at væære “Demokraten I. Klasse” og “Haupträdelsführer” (Hovedforræder). Hans familie blev imidlertid i Dresden. 

På trods af at Sempers gode navn som Arkitekt først og fremmest var knyttet til hans fornemme opførte bygninger i Dresden, da vendte han for evigt byen ryggen. Først 14 år efter opstanden i 1863, da valgte den saksiske regering at ophæve arrestordren. Selv efter denne dato der blev Semper overvåget af det saksiske politi i såvel England som i Zürich. I 1869 brændte den første Semperopera – Königliches Hoftheater – og Sachsens Kong Johann blev opfordret af borgerskabet til at give Semper tilladelse til en genopførelse. Gottfried Semper indvilligede i at overdrage planerne for byggeriet til sin søn Manfred Semper, der så kunne stå for byggeledelsen. Han satte ikke selv sine ben i Dresden. 

Efter Sempers flugt i sommeren 1850 blev arkitekten Hermann Nicolai udvalgt til hans efterfølger som professor på Kunstakademiet. Nicolai fortsatte som professor til sin død i 1881 med at lære og bygge i stilarten saksisk Neorenæssance, der også blev kendt som Semper-Nicolai-Skolen, der blev udbredt af mange af deres elever. 


Tiden efter Revolutionen 1849-55

Semper flygtede via Zwickau, Hof, Karlsruhe og Strasbourg til Paris – for derefter at tage videre til London. Han forblev dog i første omgang i Paris indtil efteråret 1850, men havde ikke stort at foretage sig, da han ikke kunne være sikker på hans videre eksistens. Han arbejdede på udkastet til en synagoge, et byggeri der imidlertid aldrig  blev udført. Han begyndte at planlægge at udvandre til Amerika, en plan der blev afbrudt efter han var gået ombord på båden der skulle bringe ham afsted. Han stod af i England. I London lærte han Henry Cole – lederen af School of Designs – at kende. I løbet af 1852 blev han tilknyttet som underviser på Department of Practical Art der School of Designs. Cole præsenterede ham også for den engelske prinsegemal Albert von Sachsen-Coburg-Gotha, der var gift med Dronning Victoria. Prinsen ville have Semper til i samarbejde med Cole at opføre et Kulturforum i South Kensington på det område hvor verdensudstillingen skulle foregå – et såkaldt Albertopolis. Planen blev imidlertid forkastet af finansministeriet –  Board of Trade – som finansielt for risikabelt.

Cole havde ved den første Verdensudstilling i London i 1851 allerede givet Semper muligheden for at udføre opgaver i Crystal Palace – der var blevet opført til at huse verdensudstillingen – for Canada, Tyrkiet, Ægypten, Sverige og Danmark. Semper udførte eksempelvis også vogne til Hertugen af Wellington. Imidlertid koncentrerede han sig mestendels i denne periode om teoretisk arbejde. Det var i denne periode han skrev sit senere hovedværk Der Stil in den technischen und tektonischen Künsten oder Praktische Ästhetik, der udkom i to bind i 1860 og igen 1863. I 1855 drog han på Richard Wagners opfordring til Zürich. 

Gottfried Semper i London. Foto fra wikipedia

 

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.