Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Henri Matisse

Henri Matisse var en fransk maler, grafiker, tegner og billedhugger. Han blev født 31. december 1869 i Le Cateau-Cambrésis i Departement Nord i Frankrig og døde 3. november 1954 i Cimiez, i dag en bydel i Nice. Hans fuldstændige navn var Henri Émile Benoît Matisse.

Sammen med Pablo Picasso hører han til de mest betydningsfulde kunstnere indenfor den klassiske del af modernismen. Ved siden af André Derain gælder han som banebrydende og hovedrepræsentant for fauvismen, der rev sig fri af impressionismen og stod for den første kunstneriske bevægelse i det 20. århundrede.

Matisse´s værker er båret af store flader med farver og linjer, der giver spænding. I hans malerier er farverne, spillet i billedopbygningen og letheden i hans billedtemaer et resultat af langvarige studier.

I 1940´erne begyndte han at praktisere papirsklip – gouaches découpées – et eksempel er hans kunstnerbog Jazz, der var et bevis på, at hans farveforståelse og ornamentudførelse kulminerede i hans sidste levetid, da det blev til under svær sygdom. Hans udsmykning af Chapelle Rosaire i Vence ved Cóte d´Azur, der blev indviet i 1951, regnes af ham selv for hans kunstneriske højdepunkt.

Hans stilistiske fornyelser influerede på den moderne kunst. Mange af de abstrakte ekspressionister i USA tog ofte udgangspunkt i hans værker.

Henri Matisse. En af pionererne i den modernistiske kunstbevægelse. Foto: wikipedia
Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.