Irlands yngre stenalder
Den ældre stenalder blev afløst af den yngre stenalder i årene omkring 4500 f.kr. I kraft af en tidlig europæisk handelsstrømning, der kan spores overalt i Europa, bredte ideen om at bosætte sig omkring et landbrug sig. Dette blev gjort muligt af de tidlige så- og opbevaringsteknikker.
Denne tidlige samfundsdannelse mener de fleste forskere har affødt de første religioner. Menneskene har grundet deres nylige totale afhængighed af naturen betragtet religionen som en højere instans end dem selv. Naturen måtte man ofre til for at få en god høst hjem, der kunne sikre overlevelse. Der findes stadig den dag i dag et væld af kulturelle skatte fra denne periode, dyssehøje og storslåede vintersolhvervs monumenter, hvor Newgrange i Meath er et af verdens mest imponerende monumenter på linje med Stonehenge i England.
Der er stor uenighed om, hvorvidt de ændrede sædvaner, der forekom i den yngre stenalder, blev forårsaget af udefrakommende bosættere, eller om de skyldte den forøgede handel. Den sidste teori står stærkest.
Der menes at have været et indbyggertal på mellem 100.000 og 200.000 i disse år på den grønne ø.
Pingback: Irlands Historie | Historiskerejser.dk