Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Kurfyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg

Kurfyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg – blev også kaldt Kurfyrstendømmet Hannover – var fra og med 1692 det niende kurfyrstendømme i det Hellige Tysk-Romerske Rige. Dets residensby og administrative centrum var Hannover – indtil man i 1714 gik i personalunion med Storbritannien. Dets officielle valgsprog var NEC ASPERA TERRENT – Såvel modgang afskrækker ikke. Kurfyrstendømmet opstod ud af Delfyrstendømmet Calenberg og Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg. Det ophørte med at eksisterede i 1810, da det blev indlemmet i Kongeriget Westphalen, og efter Wienerkongressen i 1814 blev det til Kongeriget Hannover. 


Kurfyrstendømmet der eksisterede 1692-1810. Kort fra wikipedia

Kurfyrstendømmet i tal

Dets hovedstad og hovedby var Hannover med residens i Herrenhausen. Dynastiet, der herskede, var welferne og konfessionen var luthersk. Kurfyrsteråd og Rigsfyrsterådet gav fire såkaldte virilstemmer på vegne af Fyrstendømmet Calenberg. Derudover havde man også repræsentation på vegne af Fyrstendømmet Grubenhagen (1707-35), Fyrstendømmet Lüneburg (fra 1705), Hertugdømmet Verden (fra 1715) og en kuriatstemme fra Grevskabet Hoya. Området havde alternative navne i form af: Kurfyrstendømmet Hannover, Churfyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg, Hannover, Churhannover og Kurhannover. 


Våbenskjoldet som Kurfyrstendømmet gjorde brug af. Kilde: Wikipedia

Kurfyrstendømmets geografi

Kurfyrstendømmet ligger i dagens Niedersachsen og enkelte mindre dele også i dagens Sachsen-Anhalt – Amt Calvörde og Blankenburg. Det omfattede følgende territorier i det Hellige Tysk-Romerske Rige: Fyrstendømmet Calenberg, Fyrstendømmet Grubenhagen, Grevskabet Hoya, Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg, Fyrstendømmet Lüneburg (fra og med 1705), Hertugdømmet Bremen og Hertugdømmet Verden (fra og med 1715). Calenberg, Grubenhagen og Lüneburg var nominelt delfyrstendømmer af det middelalderlige Hertugdømme Braunschweig-Lüneburg. Oprindelig var kurfyrstendømmet et rent forbindelsesområde – Hannover området. Det var først, da Hertugdømmet Bremen blev en del af området, at Kurhannover kunne udvide ud mod Nordsøen. Størstedelen af kurfyrstendømmet befandt sig i den Nedersaksiske Rigskreds. Grevskabet Hoya og Hertugdømmet Verden var del af Rigskredsen Nedre Rhin-Westfalen. 


Kurfyrstendømmets historie

I 1679 arvede Ernst August af Hannover sin brors – Johann Friedrich – besiddelser i form af Fyrstendømmet Calenberg. Det var Ernst Augusts store politiske ambition at opnå kurværdighed til sine calenbergske besiddelser. Fra 1689 var han i stand til at føre forhandlinger med Kejser Leopold I. Allerede i 1682 havde Ernst August sat sine landområder ind under den såkaldte primogeniturret, hvilket var en forudsætning for at opnå kurværdigheden. Ifølge disse regler skulle hans ældste søn Georg Ludwig være enearving til de welfiske fyrstendømmer Calenberg og Grubenhagen. Derudover var der blevet indgået en arvekontrakt med hans ældre bror, Georg Wilhelm Hertug af Celle, om, at dette område også ville falde ind under Hannover efter hans død. Derudover blev der ført en betydelig strammere husholdningsøkonomi under ledelse af ministrene Franz-Ernst Graf von Platen og Otto Grote zu Schauen. Endvidere var der dannet en lang række administrative inddelinger for at vise det moderne islæt. Der var lavet forvaltningskollegier, et kancelli med ansvar for det retslige, et kammer med ansvar for finanserne og et krigsråd, som hver især havde ansvar for deres områder. 


Kurfyrstendømmet blev dannet af mange mindre fyrstendømmer, hertugdømmer og grevskaber. Derudover indgik man i 1714 en personalunion med Storbritannien. Skitse fra wikipedia

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.