Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Operation Market Garden

Operation Market Garden med faldskærmstropper

Operation Market Garden med faldskærmstropper

Var en allieret militær mission, hvis formål var at krydse Rhinen for at kunne trænge ind i det tyske industrielle kerneområde Ruhr. Missionen fandt sted i dagene 16.-25. september 1944 i den sydøstlige del af Holland på en linje mellem byerne Eindhoven, Nijmegen og Arnhem og var koncentreret om at sikre sig et antal broer over Rhinens to arme, Waal(Nijmegen) og Nederrijn(Arnhem), samt over et antal kanaler. For at opnå dette iværksatte man historiens hidtil mest omfangsrige brug af luftbårne styrker Imidlertid indeholdt planen en række militærstrategisk tvivlsomme ideer, der i praksis ydermere blev svækket af massiv tysk modstand samt flere ulogiske befalinger under missionen. Denne mislykkedes for de allierede, og muligheden for de optimistiske håb om at have afsluttet 2. verdenskrig inden jul 1944 forstummede.

Optakt til Operation Market Garden
I perioden efter landgangen i Normandiet på D-Dag 6. juni 1944 stod de allierede overfor forsyningsmæssige udfordringer, hvor diskussionen gik på, hvorledes man skulle fremtvinge et gennembrud af den tyske front. Den britiske general Montgomery støttede et angreb bag fjendens linjer med faldskærmstropper.
 
Den Logistiske situation
Den allierede front stod i det nordlige Belgien og ville angribe 120 kilometer ind bag fjendens linjer ved at nedkaste faldskærmstropper ved Arnhem. Der skulle sendes landsoldater ind, som skulle krydse hele 6 broer for at nå frem til Arnhem. Derudover forudsatte man en svag tysk tilstedeværelse i området for, at dette kunne lade sig gøre.
 
Angrebet
Faldskærmstroppern,e der blev nedkastet ved Arnhem, mødte massiv modstand. De blev nedkastet langt fra deres mål og fik aldrig overraskelseseffekten, da de tyske militære ledere så det ved selvsyn. Landtropperne havde enorme problemer med at krydse floden Waal ved Nijmege, og dermed nå frem til Arnhem. Det lykkedes ikke de allierede at erobre Arnhem.
 
Kritik af Operation Market Garden
Kritikken af angrebet er et af de mest hårdtslående i militærhistorien: forkert overhovedet at angribe, alt for stram tidsplan, upræcis nedkastning, fejlbeslutninger fra Brian Horrocks, manglende brug af samarbejde med hollandsk modstandsbevægelse og manglende respekt for egne efterretninger.
 
Krigens videre forløb i Holland
Slagets efterliv
Broen ved Arnhem, som fører over Rhinen, og som det ikke lykkedes at erobre, blev sprængt og genopført af hollænderne. I 1977 fik den navnet John Frostbrug i forbindelse med den kendte film ” A Bridge to Far”. Derudover fortæller en del museer i området om operationen. Mest kendt er Airborne Museum i Oosterbeek i udkanten af Arnhem.
Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.