Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Prag har haft en dragende effekt på folk alle dage, det gælder også danskere, der har valfartet til Tjekkiets hovedstad, siden at fløjlsrevolutionen i 1989 igen gjorde rejser til byen mulige.

Prag kaldes Østeuropas Paris, men hvor den underordner sig byernes by ved at denne ikke kaldes Vesteuropas Prag, der har Prag skønheden i lighed, men den har også det mystiske, det undertrykte, det dekadente og den tunge slaviske melankoli.

Prag er ganske anderledes end de to tyske kulturbyer Dresden og Berlin, der besøges på vej ud og hjem. De to byer udgør dog to perspektivrige sammenligningsgrundlag. Efter at have fornemmet Dresdens barokke storhed både ødelagt og genopbygget, der værdsætter man i endnu højere grad at Prags arkitektoniske perler fra gotikken og til jugendstil, gik fri af det 20.århundredes ødelæggelser. Berlins splittede historie og stormagtspolitiske perspektiver afslører, at Prag har en mere fast identitet, i forhold til Berlins, der stritter i alle retninger.

Denne rejse tager sit udgangspunkt i hvordan jeg har kørt mine rejser til Prag hos mit rejseselskab Nilles Busrejser. Se link til min bog

Læs min artikel om Tjekkiets Historie

1.dag: Danmark – Halle (Wiedemar)

På denne udrejsedag holder vi normalvis formiddagspause i Hedensted, frokostpause i Neumünster og vil normalvis følge ruten A7 indtil Hannover og derefter A2 indtil Magdeburg og derpå til Halle. Alternativt kan man køre til Ludwigslust i Mecklenburg af A24 og derefter af landevej til Magdeburg. Der overnattes i en lille by øst for Halle.

2.dag: Halle – Prag: Byrundtur i Dresden

Efter morgenmad køres der fra overnatningshotellet ved Halle og til Dresden. Her går vi en byrundtur med fokus på seværdigheder som Semperoperaen, Zwingermuseet, Hofkirche, Residensslottet, Fyrstetoget, Frauenkirche og de Brühlske Terrasser. Efterfølgende får man nogle timer på egen hånd i Dresden. Fra Dresden er der et par timers kørsel til Prag. På udvalgte rejser er der besøg ved Theresienstadt. Der vil normalvis være fællesspisning om aftenen i Prag.

3.dag: Byrundtur i Stare Mesto

Efter morgenmad mødes vi ved hotellet og tager offentlige transportmiddel til det centrale Prag, hvor vi fokuserer på de tre kvarterer der hedder Stare Mesto, Nove Mesto og det jødiske kvarter Josefov. Byrundturen kan gå på mange forskellige faconer, men man vil komme omkring kultur som Wenzelspladsen, Rådhuspladsen med Rådhusuret, Folkets Hus og Krudttårnet samt synagogerne i Josefov inden vi normalvis slutter ved Karlsbroen.

3.aften: Sejltur på Moldau og besøg i Krizikovafontænen

Vi kører samlet til broen Cechuv Most ved Moldau og sejler normalvis lige under 2 timer. Man indleder med at spise og vil undervejs komme igennem en sluse enten nordgående eller sydgående. Alle rejser vil afslutningsvis byde på en sejlads under Karlsbroen. Efter sejlturen kører man til EXPO-området i Prag, hvor der hver aften er en koncert med Prags vandorgel, der er lyd, lys og vand i et stort sammensurium.

4.dag: Besøg på Skodafabrikken i Mlada Boleslav

Vi kører nordøst for Prag til Mlada Boleslav. Her ligger Tjekkiets største arbejdsgiver i form af bilfabrikanten Skoda. Her besøger vi Skodamuseet, hvor vi får en rundtur, der køres en tur på det enorme fabriksområde, inden der afslutningsvis spises frokost i arbejdernes kantineområde. Hjemvejen kører vi forbi Melnik. Læs mere om udflugten.

4.dag: Besøg på slottet Konopiste

Syd for Prag ligger Konopiste. Slottet er kendt for at have været den Østrig-Ungarske tronarving Franz Ferdinands jagtslot, hvor han yndede at tilbringe tiden med at gå på jagt. Det var i slottets rosenhave, at han mødtes med den tyske kejser Wilhelm II 3 uger før, at han blev attentatmyrdet i Sarajevo, og diskuterede stormagtsperspektiverne på Balkan. Vi besøger det smukt beliggende slot.

5.dag: Prags borg Hradcany

Prags borghøj er et helt byområde forbundet med magt, mystik og storhed. Vi besøger området ved at blive transporteret til den nordlige del af det og derefter gå ned igennem det og slutteligt ende ved Karlsbroen. Vi oplever prægtig udsigt samt Strahov-kloster, Loreta, borgen og de mange palæer, Vitus-katedral, den gyldne gade og borghaverne på vej ned til Karlsbroen.

6.dag: Prag – Berlin (Hohen Neuendorf)

Vi forlader Prag tidligt om morgenen og kører til Berlin. Vi følger samme rute som på turen til Prag indtil Dresden, derefter køres igennem det sorbiske Spreewald mod Berlin. I Berlin er der mulighed for fælles frokost i Kreuzberg, hvorpå vi kører en byrundtur (2 x 1.5 time), hvor eftermiddagspausen midtvejs holdes ved Berliner Dom. Vi overnatter på hyggeligt hotel nordvest for Berlin i Hohen Neuendorf.

7.dag: Berlin

Vi kører tidligt fra Hohen Neuendorf (Berlin) af A24 og med pause midtvejs. Der er holdt ved grænsen og fællesspisning i det sønderjyske. Derefter hjem.

 

Alternative udflugter:

Udflugt til Glasværk i Nizbor og til slottet Karlstejn

Denne udflugt foregår ved, at man kører sydvest for Prag, og får et indblik i, hvordan det kendte bøhmiske glas fremstilles. Efter besøget på glasværket kører man igennem et smukt naturområde, hvor man følger floden Berounka igennem de bjerge, der giver floden et dramatisk udseende. Vi besøger Karl IV´s berømte slot Karlstejn, der ligger i et enestående smukt naturområde.

Udflugt til Kutna Hora

50 kilometer øst for Prag ligger Kutna Hora. Byen har historisk været kendt for Bøhmens rige sølvminer, dette har naturligvis sat sit præg på byen, hvilket stadig ses den dag i dag. Særligt i byens katedral Sankt Barbara er dette synligt. I byens udkant ligger benkirken, der er udsmykket med knogler og skeletter.

Udflugt til Theresienstadt og Melnik

En lille time nord for Prag ligger fæstningsbyen Theresienstadt / Terezin, der under det nazistiske styre i Bøhmen /Mæhren blev indrettet til at huse Prags jødiske befolkning. Denne lejr husede de danske jøder, og er endvidere kendt for at have fungeret som vigtigt led i nazisternes propagandaslør, om hvad der reelt foregik i KZ-lejrene. Efter en rundtur i denne blanding af menneskelig fornedrelse og løgnagtighed. Der fortsætter vi til den charmerende by Melnik, der ligger hvor floderne Elben og Moldau løber sammen. Her kan frokosten indtages.

Udflugt til Lidice

Reynhard Heydrich var en ualmindelig kynisk leder af Rigsprotektoratet Bøhmen-Mæhren. Han blev myrdet ved et attentat i maj 1942 af den tjekkiske modstandsbevægelse. Nazisternes hævngerrighed var stor, og de mente at attentatmændene kunne spores til byen Lidice nord for Prag. De udslettede byen, dræbte alle mænd over 16 år, sendte kvinderne i KZ-lejre og børnene i genopdragelse i Tyskland. Denne korte udflugt er en rejse ind i et af de mørkeste kapitler i områdets historie.

Udflugt til Karlsbad