Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Schlesien

Schlesien er en region i Centraleuropa, der ligger rundt om floden Oders øvre og midterste løb, og som strækker sig i syd fra bjergkæderne Sudeterne og Beskiderne. Hovedparten af dagens Schlesien ligger i Polen. En lille del af den vestlige del af Niederschlesien (Nedre Schlesien) hører med til Tyskland, mens en sydlig del af Oberschlesien (Øvre Schlesien) ligger i Tjekkiet. Eftersom at mange forskellige sprog har været talt i området, findes der mange måder at sige Schlesien på. På schlesisk: schläsing., på schlonsakisch (schlesisk saksisk): ´slůnsk, på sorbisk: sleska, på Polsk: sląsk, på  tjekkisk: slezsko.


Schlesien generelt

Schlesien blev senest befolket omkring år 100 e.v.t. af de vandalske Silingere samt de germanske Lugiere. Omkring år 550-600 indvandrede de vestslaviske stammer Slensanere og Opolanere. I tiden fra slutningen af det 10. århundrede og frem til 1137 kæmpede Hertugdømmet Bøhmen og Kongeriget Polen i utallige krige om overherredømmet i Schlesien. Ved Pinsefreden i Glatz i 1137 blev parterne enige om et grænseforløb. Da den polske hertug Boleslav III. Skævmund døde i 1138, blev Polen splittet op i en lang række dele. Hans ældste søn Wladyslaw fik Schlesien. Han grundlagde derefter Hertugdømmet Schlesien og blev derpå stamfader til det schlesiske Piast-dynasti. Wladyslaw døde i Altenburg i Thüringen, og i 1163 vendte hans tre sønner retur til Schlesien og delte landet imellem sig, således at man kaldte Schlesien for et hertugdømme under Kongeriget Polen. De facto betød det politisk selvstændighed, da Polens styrke i disse år var ikke eksisterende.

Schlesiens våbenskjold. Fra wikipedia

I årene under Hertug Henrik I. – Den Skæggede -, der i 1201 efterfulgte sin fader Boleslav I. som Hertug af Schlesien, begyndte man at tiltrække tyskere og hollændere til området. Dette fortsatte under hans søn Henrik II., der i 1226 blev gjort til medregent af sin fader. I 1241 angreb mongolerne Schlesien, hvor Henrik II. døde i forbindelse med Slaget ved Liegnitz/Wahlstatt i 1241. Trods nederlaget trak mongolerne sydpå til Ungarn og gjorde ikke mere væsen af sig. Henrik II. den Frommes hoved blev sat på et spyd til skue. Følgerne af slaget var, at Schlesien blev delt i talrige mindre hertugdømmer, hvor hertugerne orienterede sig i retning af Kongeriget Bøhmen. I tidsperioden 1289-92 sværgede stort set samtlige hertuger i Oberschlesien lenshøjhed til Vaclav II. af Bøhmen – i 1327 fulgte Hertugdømmet Oppeln og indtil 1329 de fleste hertugdømmer i Niederschlesien. I 1331 hyldede hertugen af Glogau og i 1336 hertugen af Münsterberg den bøhmiske konge Johann von Luxembourg. Dette blev ratificeret ved traktaten i Trentschin i 1335, hvor Schlesien blev del af Det Hellige Tysk Romerske Rige som len under Kongeriget Bøhmen, hvilket blev stadfæstet af Kong Karl IV. i 1348. De mange hertuger i Schlesien havde imidlertid ingen stemme ved rigsdagene og tilhørte heller ikke rigsstanden, da man havde valgt at give disse til Bøhmen.

Enkelte hertugdømmer vedblev længe at være selvstændige. Det gjaldt Hertugdømmet Schweidnitz, hvis Hertug Bolko II. døde barnløs i 1368, hans kone Anna von Schweidnitz var en niece til Kong Karl IV., og dermed tilfaldt området Bøhmen. I 1675 blev de fire hertugdømmer Liegnitz, Brieg, Wohlau og Ohlau som de sidste schlesiske områder en del af Bøhmen.

Efter den første schlesiske krig i 1742 tilfaldt størsteparten af Schlesien  Preussen, mens den sydlige del forblev en del af Bøhmen med betegnelsen Østrigsk-Schlesien. Siden 1815 kaldte man den preussiske del Provinz Schlesien. I 1919-38 og fra 1941-45 blev området delt i de mindre provinser Niederschlesien og Oberschlesien.

I 1920 blev en del af Teschen-Schlesien tæt på byen Olsa og i 1922 som Øst-Oberschlesien indlemmet i Polen. Under den 2. verdenskrig blev den preussiske delprovins Oberschlesien udvidet med områder som Auschwitz og det tidlige Neuschlesien.

Den største del af den preussiske provins Schlesien anno 1937 blev ved Potsdam Konferencen i 1945 stillet under polsk forvaltning – den polske vestforskydning – hvilket de facto betød, at området blev direkte indlemmet i Polen. Siden 1989 er området administrativt en del af Republikken Polen, mens mindre dele hører til Tyskland og Tjekkiet. DDR anerkendte allerede i 1950 ved Görlitz aftalen grænsedragningen, mens det tidligere Vesttyskland anerkendte grænsen midlertidigt i 1972 og endegyldigt i 1990.

Den polske del af Schlesien er administrativt delt i tre dele: Niederschlesien, Oppeln og Schlesien.

Den del af Oberlausitz, der indtil 1815 tilhørte Kongeriget Sachsen for derefter at blive del af Kongeriget Preussen, var del af Provinz Schlesien. Det blev efter 1945 del af DDR – da det lå på den vestlige side af floden Neisse – og derfor indlemmet i delstaten Sachsen. I dag ligger de oprindelige dele af Schlesien i Sachsen i form af Görlitz og Bautzen såvel som i delstaten Brandenburgs amt Oberspreewald-Lausitz.

Det tjekkiske Schlesien ligger i regionerne Mæhrisk Schlesien og Olmütz.


Geografi og landskab i Schlesien

Schlesien ligger i den østlige del af Europa og gennemstrømmes af floden Oder og dennes øvre og midterste løb, hvor områderne tæt på floden er præget af slette. Mod syd grænser Schlesien mod Bøhmen og Mæhren, i vest mod Oberlausitz og mod nordvest mod Niederlausitz og Lebus, mens det mod nord grænser til Storpolen og mod øst til Lillepolen.

Regionens område har dermed en række naturlige grænser, da afvandingsområdet for Oder omfatter det meste af området. Oders kilde ligger i Mæhren, mens floden Bartsch – en biflod til Oder – ligger i Storpolen. Andre vigtige bifloder til Oder i Schlesien er Olsa, Glatzer Neise, Lohe, Schweidnitzer Weistritz, Weide såvel som Bober og Queis. Linjen Bober-Queis danner grænsen til Lausitz. Derudover ligger i de Schlesiske Beskidere i områdets sydøstlige del kildeområdet for Polens længste flod Wisla.

I den nordlige del af Schlesien og den sydlige del af Storpolen præges landskabet af Trebnitzer Landryg og en gammel gletsjer med højde til op i 270 m.o.h., hvis mellemste afsnit kaldes Katzengebirge. Det er kun en mindre del af bjergkæden Beskiderne, en del af bjergkæden Karpaterne, der ligger på grænsen til Lillepolen. Den vigtigste bjergkæde er derimod Sudeterne, mellemhøje bjerge, der langs de sydlige grænser til Mæhren og Bøhmen når subalpin status med skisportssteder om vinteren. I Riesengebirge (polsk: Krkonose) ligger det højeste bjerg i Schlesien Schneekoppe med sine 1.602 meter over havets overflade. Øvrige bjergafsnit er Isergebirge, Waldenburger Bergland, Heuscheuergebirge og Glatzer Schneegebirge.

Storbyen Breslau / Wroclaw er Schlesiens traditionelle hovedstad.

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.