Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Slesvig-Holsten

Delstat i Tyskland med delvis suverænitet. Delstatshovedstaden er Kiel, mens andre større byer er Lübeck, Flensborg og Neumünster. På tysk hedder den Schleswig-Holstein, på nordfrisisk: Slaswik-Holstiinj og på nedertysk Sleswig-Holsteen.

Området mellem Tysklands to havområder Nordsøen og Østersøen er det næstmindste område efter Saarland og de tre bydelstater (Berlin, Hamborg og Bremen). Det består af kun 15.800 km² og har et indbyggertal på 2,88 millioner. I nord grænser det til den danske region Syddanmark – der mere historisk omtales som Sønderjylland eller Nordslesvig. Det grænser over en søgrænse til Region Sjælland i Danmark nord for Femernbælt og i syd mod Niedersachsen og Hamborg, mens det mod syd og sydøst grænser til Mecklenburg-Vorpommern.

LÆS OM SLESVIG-HOLSTENS SEVÆRDIGHEDER


Slesvig Holstens Flag. Flaget ses overalt og er et af de mest benyttede flag i Tyskland. Fra wikipedia

Det Slesvig-Holstenske Våbenskjold med de to danske løver – den tredje er den danske konges – og det holstenske nældeblad. Fra wikipedia

Slesvig-Holstens geografi

Geografisk består Slesvig-Holsten af den sydlige del af den jyske halvø (kimbriske halvø) samt af det nordtyske lavland. Det er opdelt mellem Nordsøen i vest og Østersøen og Mecklenburg-Vorpommern mod øst, Hamborg og Niedersachsen mod syd og Danmark mod nord. Historisk set består dagens Slesvig-Holsten af den sydlige del af Hertugdømmet Slesvig, Hansebyen Lübeck såvel som hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. Floderne Ejderen og Levenså markerer grænsen mellem Hertugdømmerne Slesvig og Holsten og var indtil 1806 også den nordlige grænse for Det Hellige Tysk Romerske Rige –  såvel som fra 1815-1864 grænsen for det Tyske Forbund. Efter at den preussiske provins Provinz Schleswig-Holstein var blevet dannet af begge hertugdømmerne Slesvig og Holsten, blev Hertugdømmet Lauenburg en del af provinsen i 1876. I 1937 kom det til yderligere ændringer med den såkaldte Gross-Hamburg-Gesetz, hvor Kreis Eutin kom ind under Fristaten Oldenburg, mens Lübeck, Geesthacht, Grosshansdorf og Schmalenbeck, der hidtil havde været del af Hamborg, blev del af Slesvig-Holsten. I bytte blev den hidtidige holstenske by Altona – som havde været områdets største by – sammen med Wandsbek og Blankenese til Hamborg.

Slesvig-Holsten med dets landskaber. Kort fra wikipedia

Slesvig-Holstens naturområder

Landskabet i Slesvig-Holsten er præget fra vest til øst af marsk og af den høje og lavere Geest samt det Slesvig-Holstenske Hügelland (bakkelandskab). Dette landskab samt også områderne med Geest er dannet i den sidste istid som randmoræne. Videre mod øst befinder der sig grundmoræne – der hører til øen Femern. Den største flod i området er Ejderen og det højeste punkt er Bungsberg – 168 meter over havets overflade.

Vestkysten er præget af Vadehavet, hvor der i den nordlige del – Nordfriesland – udover de Nordfrisiske Øer også findes talrige Halliger. Halvøen Ejdersted rager længere ud i havet. Landskabsnavnene Wiedingharde og Bökingharde var indtil 2007 betegnelsen for to amter. Syd for dette befinder der sig to flodløb kendt som Soholmer Au og Arlau i Nordergoesharde såvel som den sidstnævnte Husumer Mühlenau i Südergoesharde. Den sidste kommer fra Hattstedtermarsch – et Geestlandskab. Øerne og Halligerne tæller også øen Helgoland, der ligger væsentligt længere væk fra kysten.

Syd for Nordfriesland ligger der mellem Ejderen og Elbens udmundinger landskabet Ditmarsken, der er sammensat af områderne Nord-Ditmarsken og Syd-Ditmarsken. Området omsluttes af Elbmarschen, Wilstermarsch og Kremper Marsch.

Den meget frugtbare østkyst i Slesvig-Holsten er præget af bugter og af bakkede halvøer i form af Angeln, Schwansen, Dänischer Wohld og Wagrien. Landskabet med de mange Holstenske Søer kaldes Holstensk Schweiz. Landskabet Hüttener Berge ligger i forbindelseslandet på grænsen til området Geest.

Området med Geest var aldeles uegnet til agerbrug og blev derfor først meget sent brugbart. Selv forsøgene i det 18.århundrede med at opdyrke mose og hedeområderne mislykkedes. Det traditionelle landbrug er stadig meget lidt udbredt. Her kan man nævne Slesvigske Geest der ligger mellem Slien og Ejderen i områderne Südergoesharde og Stapelholm med de tidligere vigtige landeveje. Ved Neumünster ligger Naturpark Aukrug og øst for Hamborg landskabet Stormarn, hvis østligste del idag udgør Stormarn Amt. I forhold til mange af Tysklands øvrige delstater er Slesvig-Holsten meget lidt præget af skov, da skov kun udgør omkring 10% af landarealet.

Slesvig-Holsten set fra luften. Foto: wikipedia

Regionerne i Slesvig-Holsten

  • Angel (tysk: Angeln)
  • Jernved (tysk: Dänischer Wohld)
  • Ditmarsken (tysk: Dithmarschen)
  • Ejdersted (Tysk: Eiderstedt)
  • Holstensk Schweiz (tysk: Holsteinische Schweiz)
  • Holstenske Elbmarsk (tysk: Holsteinische Elbmarschen)
  • Hertugdømmet Lauenburg (tysk: Herzogtum Lauenburg)
  • Nordfriesland
  • Probstei
  • Slesvigsk Geest eller Midtsletten (Tysk: Schleswigsche Geest)
  • Svans eller Svansø (tysk: Schwansen)
  • Kreis Ostholstein
  • Steinburg
  • Stormarn
  • Wagrien
  • Mittelholstein

Fyrtårnet Westerheversand. Et symbol på det vilde liv i marsken mod vest. Foto: wikipedia

Artikel 2.1.2019

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.