Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Würzburg

Würzburg er en by i Unterfranken i delstaten Bayern. Byen er sæde for regeringen i Unterfranken og Landsrådsamtet Würzburg, samt vigtige uddannelsescentraler, universitet og bispedømme.

Byen er med 129.000 indbyggere den sjettestørste i Bayern efter München, Nürnberg, Augsburg, Regensburg og Ingolstadt. Den er beliggende ved floden Main og udgør et af tre regionale centre i Fristaten Bayern.

I år 704 nævnes Würzburg første gang under navnet Castellum Virteburch, og i 2004 kunne byen fejre sit 1300-års byjubilæum. Allerede i middelalderen var byen et betydningsfuldt økonomisk, gejstligt og fyrsteligt centrum. Indtil den industrielle revolution forblev byens betydning betragtelig og langt udover dens nærområde. Byens centrum var særdeles imponerende. Det blev ødelagt under Anden Verdenskrig og i særdeleshed under bombeangrebet 16. marts 1945. Ved genopbygningen efter krigen blev de fleste betydningsfulde bygninger genopført, såsom kirkerne i den gamle bydel, men kun få borgerhus-ensembler og traditionsrige kvarterer. Würzburger Residensen med dens Hofhave og Residensplads, der ligeledes blev delvist ødelagt under krigen, blev genopført og fik i 1981 plads på UNESCO´s liste over verdenskulturarv. Den var næstefter Domkirken i Aachen det andet tyske bygningsværk på listen. I 1402 blev Julius-Maximillians-Universität grundlagt, og det gør byen til Bayerns ældste universitetsby. Derudover ligger Hochschule für Musik Würzburg grundlagt i 1797 i byen samt Fachhochschule Würzburg-Schweinfurt, hvilket gør, at byen præges af omkring 38.000 studerende.

LINK TIL WÜRZBURG SEVÆRDIGHEDER


Festung Marienberg med Alter Mainbrücke nedenfor. Würzburg har mange seværdigheder at byde på. Foto: wikipedia

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.