Rejse med tema om Første Verdenskrig til Compiegne, Reims, Verdun, Braine, Somme og Ypres rundt om 11.november og med deltagelse af René Rasmussen museumsinspektør fra Sønderborg Slot med et indgående kendskab til Første Verdenskrig særligt med fokus på hvad betydningen var for Sønderjylland.

Rejse med fokus på Første Verdenskrig 7.-13.november 2025 til Flandern og Nordfrankrig med mindeceremonier både 11.november og flere andre dage. 

Den store krig som Første Verdenskrig kaldes i en lang række af de krigsførende lande som Frankrig, Storbritannien, Belgien og Italien var et så afgørende brud i historien og med så omfattende konsekvenser at man til tider kan undre sig over hvor lidt den fylder i en dansk kontekst. Her mener vi naturligvis udenfor Sønderjylland, hvor hver eneste by og kirkegård er en påmindelse om hvor store ofre der blev krævet af hvert eneste lokalsamfund.

På denne rejse kommer vi både til Flandern, Somme-dalen, Verdun, Compiegne, Marne-dalen og har udover det brede fokus på Vestfronten og krigen også fokus på de danske vinkler i Braine og Moulin-sous-Touvent – den blodigste dag i sønderjysk historie – mens vi på hjemturen retter fokus på krigens langvarige konsekvenser både ved at besøge Spa, hvor Kejser Wilhelms militære hovedkvarter . Vi bor centralt og godt alle steder med 2 nætter i Ypres samt i Compiegne og 1 nat i Reims og ? (ved Münster/Osnabrück). Vi er i Compiegne, Braine og Reims den 11.november – den store våbenstilstandsdag og deltager i de mindeceremonier der byder sig til i forhold til programmet. En særlig sønderjysk/dansk vinkel har vi ved besøget i Moulin-sous-Touvent, der som René Rasmussen har skrevet en bog om danner rammen om “den blodigste dag i Første Verdenskrig – set med sønderjyske briller” 

Turens rejseleder er Anders Bager Eriksen, der ejer Historiske Rejser og som glæder sig til at danne makkerpar med René og selv kan supplere med en del viden om Første Verdenskrig efter at have gennemført rejser til området mange gange. 

Rejsen er lavet i samarbejde mellem Rene Rasmussen fra Sønderborg Slot og Historiske Rejser. Vi glæder os meget til at gennemføre denne rejse med jer ! 

Valmuen er symbolet på mindet for de døde soldater under Første Verdenskrig. Oprindeligt for de døde på den flamske front, men idag er det blevet så stærkt et symbol at det dækker langt bredere. Foto fra National World

Historiske Rejser har Cand.mag i Historie Anders Bager Eriksen og ejer af Historiske Rejser som rejseleder på turen, mens René Rasmussen fra Sønderborg Slot er med som ekspert og guide med særlig fokus på de sønderjyske vinkler af krigen. 

Vi kører rejsen i 4**** luksusbus og har indlagt 2 overnatninger helt centralt i Ypres i Flandern samt i Compiegne i det nordlige Frankrig. Derudover har vi ikke travlt med at komme hjem, da vi både overnatter centralt i Reims og i tyske Münster den sidste nat med masser af oplevelser – alle hoteller ligger centralt direkte i centrum.

Vi bor på gode 3***/ og 4**** hoteller der alle har fantastisk beliggenhed med glimrende udsigt. Vi har halvpension på turens første 2 dage og sidste dag samt mulighed for fællesspisning andre dage. 

Rejsen starter ud med opsamling i Fårup nord for Randers og herefter er der mulighed for påstigning langs motorvejen ned igennem Jylland også Fredericia Station og naturligvis ned igennem Sønderjylland, der er flere steder langs opsamlingsruten hvor vi henviser til oplagte muligheder for langtidsparkering, der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen. 

Rejsens pris er 9999,- DKR (Enkeltværelsestillæg 2550 DKR) som indeholder følgende ydelser :

• 7 dages kørsel i 4*** luksusbus m/ flystole, fodstøtter, klimaanlæg, serveringsborde, køleskab, med 2 professionelle chauffører med overholdelse af køre-hviletidsregler
• Alle kendte afgifter, parkeringsafgifter, vejskatter osv.
• 6 x overnatning på hotel (morgenmad alle 7 dage) (½ pension 3 dage)
• Tillæg for ophold i enkeltværelse andrager kr. 2550  DKR.
• Afgift til Rejsegarantifonden. Historiske Rejser er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 2592.
• Rejseleder med stor viden om Første Verdenskrig og de steder vi besøger
• Entreer ikke inklusive ! 
• Centralt hotel i det centrale Ypres få hundrede meter fra Menin Gate. 
• Heldagsudflugt ved Ypres-fronten med museet In Flanders Fields 
• Tur rundt i skyttegravene og til kirkegårdene i Langemarck og Tyne Cot samt monumentet for det første gasanbreb
• Mindeceremonien The Last Post ved Menin Gate i Ypres
• Somme-dalen med det centrale mindesmærke ved Thiepval og en lang række mindre mindesmærker, der viser hvor bredt krigen ramte. 
• Centralt hotel i den smukke by Compiegne direkte ved floden Oise
• Frankrigs nationale museum for La Grande Guerre i Meaux ved floden Marne
• Besøg i togvognen i Compiegne med tid til at se museet i togvognen. 
• Våbenstilstandsdagen 11.november med Togvognen i Compiegne, den danske kirkegård i Braine, Reims og Moulin-sous-Touvent
• Guidet rundvisning på slagmarken ved Moulin-sous-Touvent: den blodigste dag i Første Verdenskrig – set med sønderjyske briller som René Rasmussen har været med til at skrive om
• Den danske krigskirkegård i Braine med kransenedlæggelse
• Reims med centralt hotel i kort afstand fra Katedralen med mindeceremoni
• Verdun med museet Memorial Verdun samt Benhuset 
• Landskabstur igennem Ardennerne
• Spa – med fokus på de sidste dage af krigen og Kejser Wilhelms abdikation
• Centralt hotel i Münster 
• Wilhelmshaven med Deutsches Marinemuseum den sidste dag samt færge over Elben. 

Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris. 

Bestilling af rejsen hos Historiske Rejser på mail@historiskerejser.dk – 20 93 17 14. Herefter sendes faktura/girokort for depositum á 2500 DKR. 

1.dag: Opstart Østjylland – Trekant – Sønderjylland – Historien om tiden før 1.verdenskrig og Gent

Vi starter med opsamling i Fårup nord for Randers og herefter ned igennem det østlige Jylland og videre forbi Fredericia og Kolding og ned igennem Sønderjylland. Der er parkeringspladser til langtidsparkering flere af stederne. Efter alle er samlet er der frisksmurte rundstykker og pålægsbakker samt frisk kaffe og juice.

Dagen er en transportdag, men hvor vi på vejen ned igennem det vestlige Tyskland, Holland og Belgien vil høre en del om hvilket Europa der fandtes før 1914, den verden som Stefan Zweig kaldte “Verden af igår”. Den verden der troede at de levede fredeligt med deres nationalisme og naturlige optimisme og fremskridtstro, men som i takt med skuddet i Sarajevo så det hele ende ud i en storkrig på cirka en måned i sommeren 1914. Vi vil høre om dette fra såvel René Rasmussen, der vil øse af sin store viden om Første Verdenskrig i relation til Sønderjylland og også komme ind på de mange musikalske spor som verdenskrigen har sat sig. Anders Bager Eriksen vil supplere Renés store viden med mere generel viden om Første Verdenskrig samt de lande vi kører igennem.

Første Verdenskrig er temaet for rejsen – dagen vil primært handle om tiden før Første Verdenskrig med udgangspunkt i hvad der skete før, under og efter de berømte skud i Sarajevo 28.juni 1914. Foto fra wikipedia

Dagens rute vil være igennem Tyskland med tilbud om fælles frokost på en kro tæt på grænsen til Holland, for derefter at køre igennem Holland og videre ind i Belgien forbi storbyerne Antwerpen og Gent. Inden vi ankommer sent til Ypres.

Rene Rasmussen fra Sønderborg Slot deler ud af sin store viden om Sønderjylland i relation til Første Verdenskrig her på et udlånt billede fra Sønderborg Slot. Det ene forestiller Kristian Bruhn (fra Hjordkær vest for Aabenraa) stående på dækket af SM-U49 sammen med sine kammerater. U49 nåede at sænke 38 handelsskibe, før det blev vædret af et britisk fragtskib i Bascayen i september 1917.

Her indkvarterer vi os helt centralt i den historiske by, der var ramme om mange slag i Første Verdenskrig og lå totalt ødelagt hen efter krigen i en ren ruinhob. Den er siden blevet fornemt genopbygget. Vi bor få hundrede meter fra den ikoniske Menin Gate og fra den oprindelige klædehal i hjertet af byen på Albion Hotel, et familieejet hotel. Vi spiser aftensmad i forlængelse af ankomst.

SE HOTEL ALBION I IEPER / YPRES

Albion Hotel i det centrale Ypres, hvor vi skal bo i 2 nætter. Foto fra booking.com

2.dag: In Flanders Fields – Ypres

Flandern blev et særligt hårdt frontafsnit på den martrede Vestfront. Særligt hårdt ramt var området rundt om den gamle handelsby Ypres, hvor nogle af de mest bitre og meningsløse slag fandt sted i såvel 1914, 1915, 1917 og 1918. Den smukke gamle by med dens middelalderlige klædehal lå hen i fuldstændig ruin da krigen sluttede.

Vi starter dagen med at gå en fælles tur fra vores hotel op til Menin Gate, der som mindesmærke indtager en helt central placering i byens samt det britiske Imperiums minde af krigens rædsler ved denne vigtige front. Mindesmærket rummer mere end 50.000 navne fra hele Commonwealth der faldt uden man kunne identificere dem. Vi kan se hvorledes nogle navne er blevet slettet, da der efterhånden er blevet fundet jordiske rester der har kunnet stadfæste hvem de tilhørte. Mindemuren er ramme om Last Post, som vi skal se senere samme aften.

Mindeporten Menin Gate som vi både ser om morgenen og om aftenen. Foto fra byens hjemmeside

Herefter går vi den korte afstand op til byens centrale torv, hvor den imponerende – genopførte – klædehal danner et imponerende skue og refererer til en stolt og rig fortid i middelalderen, hvor klædehandlen blomstrede i Flandern – hvor andre byer som Gent og Brugge er mere kendte eksempler på prægtige og rige byer. Bagved ses den smukke Martinskatedral i prægtig gotik, der var ramme om Janssenismen – en radikal katolsk bevægelse. Begge mesterværker og resten af byen blev lagt i en fuldstændig ruin, for at blive genopført i perioden 1919-67 med bl.a. meget hjælp fra det britiske.

Ypres var fuldstændig ødelagt efter 1.verdenskrig – men er på fornemste vis genopført. I den smukke middelalderlige gotiske klædehal er et af de bedste og mest omfattende museer om Første Verdenskrig, som er det mest prioriterede af de mange museer vi besøger på rejsen. Foto fra museets hjemmeside

Klædehallen huser idag det fremragende museum “In Flanders Fields Museum” som vi bruger formiddagen på at se. Museet var bl.a. de tidlige til at variere fortælleformen således at den kan veksle mellem de generelle store linjer i krigen og det individuelle. Her er rig mulighed for at se på landkort, krigsmateriel, forstå krigens udviklingstrin.

In Flanders Fields Museum er et prisvindende museum, der giver fantastisk mulighed for at komme i dybden med mange aspekter af Den Store Krig. Foto: Anders Bager Eriksen (Historiske Rejser).

Når man kommer ud igen ligger der er en perlerække af caféer på torvet, hvor der er rig mulighed for at få frokost. En mulighed er også at se den lille fine britiske mindekirke Saint George´s Memorial Church, der viser det enestående bånd mellem Commonwealth og Ypres i form af daglige mindeseancer i byen.

Først på eftermiddagen efter frokost skal vi i bus rundt i landskabet tæt på Ypres, hvor så mange slag foregik og som i den engelsksprogede verden har fået navnet “Ypres Salient” og “Flanders Fields”.

Vores første stop bliver den tyske krigskirkegård i Langemarck. Her er der fokus på det første slag ved Ypres, hvor “barnedrabet i Langemarck” 10.november 1914 er i centrum. På denne dag faldt flere tusinde tyske studenter i et tysk nederlag. Den nationalkonservative tyske presse skrev efterfølgende om de heltedådige unge, der i dødens stund skulle have givet sig til at afsynge “Deutschland, Deutschland über Alles” og som blev et varigt stående symbol på den tyske soldats offervilje for fædrelandet. Historikere har været stærkt kritisk overfor sandsynligheden. I mellemkrigstiden drog nationalt sindede tyskere til Belgien og lod kirkegården opføre. I samme periode konkurrerede 10.november direkte med dagen før (9.november – dagen hvor Weimarrepublikken blev født) og dagen efter 11.november – våbenstilstandsdagen. Begge dage man foragtede, så heraf blev Langemarck de antidemokratiske nationalistiskes dag. Vi gør holdt og går en tur på kirkegården der mindes mere end 44.000 faldne tyskere.

Krigskirkegården i Langemarck rummer helt utrolige historier om 10.november 1914 og national selvopofrelse. Siden var datoen 10.november i konkurrence i minde-ceremonierne med dagen før og dagen efter. Foto af Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser (2023)

Kort derfra gør vi holdt ved det canadiske mindesmærke i Sint Julien. Mindesmærket markerer de canadiske tropper, der var de første til at blive udsat for fjendtlige angreb med giftgas. Det skete i dagene 22.-24.april 1915, da de tyske angribere skabte vild panik og lidelse hos de angrebne Canadiere. Imidlertid lykkedes det ikke for tyskerne at bryde igennem, da de canadiske tropper mere eller mindre spontant opfandt en primitiv form for gasmaske. Kritikken var enorm mod tyskerne! Snart derefter brugte de allierede selv gas som angrebsmiddel og soldaterne havde fået gasmaske som fast udstyr. En af de mest kendte deltagere i slaget var John McCrae, der skrev digtet “In Flanders Fields” der gjorde at valmuen blev det almene udtryk for at mindes de faldne soldater.

Valmuekrans – det var den canadiske soldat og digter John McCrae der skrev om de flamske valmuer og som blev symbol på mindekulturen for soldater. John McCrae var med i historiens første frontafsnit der blev udsat for gasangreb i april 1915. De smukke valmuekranse ser vi overalt på vores rejse. Foto: Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser 2023

Herefter kører vi få kilometer videre til Zonnebeke hvor museet for Passchendale ligger. Den lille landsby er blevet symbol på et krigens værste og uden tvivl meningsløse slag. I sommeren 1917 var vestfronten stadig præget af stilstand omkring den cirka 700 kilometer lange skyttegravsfront, og det på trods af at det foregående år havde været præget af nogle af krigens blodigste – og ligeledes meningsløse – slag ved Somme og Verdun, hvor hundredtusindvis af soldater var blevet ofret. Det hindrede ikke den britiske overkommando under Sir Douglas Haig at bruge samme taktik i det flamske i 1917. Fra 31.juli til midten af november blev britiske og tyske liv spildt i hundredtusindvis også på denne front, hvor ødelæggelsen af afvandingssystemet gjorde at fronten fik tilnavnet “Det Flamske Mudderhelvede” hvor soldater druknede i mudderet. Resultatet var deprimerende – frontlinjen var blevet rykket få kilometer frem til landsbyen Passchendale, som de canadiske soldater der kom til byen sagde “They called it hell on earth – Passchendaele”.

Vi ser det meget fine museum “Passchendaele 1917”, der særligt er godt da der under museet er bygget et helt net af et skyttegravssystem, som man kan gå igennem både i en indendørs og udendørs version.

Det flamske mudderhelvede som det så i forbindelse med en af krigens mest meningsløse slag – det tredje slag ved Ypres i 1917 ofte blot kaldt Passchendaele. Foto fra wikipedia

Det sidste stop på slagmarken er den smukke britiske krigskirkegård Tyne Cot Cemetery, det er den største krigskirkegård under Commonwealth i verden. Her hviler knap 12.000 soldater. Den er placeret lige uden for landsbyen Passchendaele, hvor de fleste døde i forbindelse med det tredje slag ved Ypres i 1917. Det er soldaterne vi minder på kirkegården i hvad der i den grad kan kaldes en meningsløs død.

Tyne Cot er den største krigskirkegård i Commonwealth med cirka 12.000 begravede soldater. Der bliver god tid til at gå at se de mange smukke gravsten og mindesmærker. Foto: Anders Bager Eriksen, 2019

Herefter går turen tilbage til Ypres, hvor der forventes at være en lille times fritid inden vi skal spise aftensmad i fælles flok i byen. Efter maden skal vi overvære mindeceremonien “The Last Post” ved mindeporten Menin Gate. Her er skraveret mere end 54.000 navne ind for de soldater man endnu ikke har fundet de jordiske rester af som faldt på allieret side under de 4 års krig. Præcis klokken 20.00 afspiller hornblæsere den lille fanfare “The Last Post” og et minuts stilhed og ofte også kransenedlæggelser.

Mindeceremonierne ved Menin Gate er et stort tilløbsstykke. De er blevet afholdt hver aften side 1928 på slaget 20.00 – mindes byen de mange soldater der døde på fronten, altid med den lille fanfare “The Last Post” og med forskellige indslag hver aften. Foto: Anders Bager Eriksen 2019.

Efter mindeseancen kan man stille og roligt gå de få hundrede meter hjem til vores hotel Albion.

3.dag – Somme-dalen

Efter at have nydt morgenmad på hotellet der pakkes bussen og vi forlader Ypres. Vi forlader Belgien kort tid efter vi er kørt og kommer ind i det nordfranske hvor flere af byerne langs ruten også var ramme om mindre slag i krigen, det gælder blandt andet Arras, der var kendt for dets fantastiske gobeliner og tidlige rigdom og for utallige krige igennem middelalderen. Her fandt i 1917 et ekstremt blodigt slag sted i april 1917, der på lidt over en uge kostede over 100.000 på hver af siderne i tabstal. Fra Arras sætter vi kurs mod Somme-dalens nordlige områder, hvor området mellem byerne Bapaume, Peronne og Albert står som et af de blodigste i krigen, her udspillede Slaget ved Somme sig fra 1.juli – 18.november 1916.

Slaget ved Somme  var et såkaldt afledningsslag for et endnu mere blodigt slag – Slaget ved Verdun – der var det tyske angreb på Frankrigs stærkeste forter og som fulgte en taktik om at bløde om kap. Frankrig var ved at forbløde og pointen – fra britisk/fransk side –  med slaget var simpelthen blot at bløde andetsteds på fronten, så Frankrig blev aflastet ved Verdun. Angrebets første dag 1.juli 1916 var – og er til dato – den blodigste dag i britisk krigshistorie med et tabstal på 57.000 (heraf 19.000 døde). Slaget havde tabstal på over 400.000 på hver side og står tilbage sammen med Slaget ved Passchendaele som det der gjorde at den menige soldat mistede enhver form for respekt for de øverstkommanderende. Vi tager os god tid til mindesmærket ved Thiepval, der er det officielle britiske monument. Der findes også et lille museum med en meget fin fransk/belgisk specialitet: en lang tegneserie om krigen.

Det britiske mindesmærke ved Thiepval med smukke efterårsfarver. Foto af Anders Bager Eriksen

Når vi forlader Thiepval vil vi bruge god tid på at fokusere på nogle af de mange mindre mindesmærker i området, der fortæller hvor mange vinkler vi kan finde på Den Store Krig. Vi vil gøre holdt ved Ulster Memorial Tower, et af de første mindesmærker i området. Det viser den store chance som de protestantiske nordirere, fik for at vise deres troskab mod det Britiske Imperium. Den enorme betydning af slaget ved Somme ses også i det omfang at kompagnierne fra Ulster som de eneste opnåede de optegnede dagsmissioner den 1.juli 1916 – angrebets første dag – der stadig er den blodigste dag i britisk krigshistorie. Stoltheden over dette ses overalt i det nordirske i de protestantiske miljøer.

Vi vil ligge vejen forbi Newfoundland Memorial Beaumont-Hamel, hvis historie René Rasmussen skildrer således. Royal Newfoundland Regiment bestod af frivillige fra New Foundland øst for Canada. Pga. mangel på khaki-farvet stof til de karakteristiske viklers, som soldaterne i den britiske hær bar om underbenene, fik de fremstillet viklers af blåt stof. Det gav regimentet sit kælenavn: “The Blue Puttees” – frit oversat: “Blåstrømperne”. Regimentet blev indsat ved Gallipoli sent i 1915 og i 1916 sendt til vestfronten ved Somme. Regimentet blev indsat ved Beaumont-Hamel på offensivens første dag den 1. juli 1916.  Kl. 8.45 fik regimentet ordre om at rykke frem. 780 mand fra Newfoundland Regiment rykkede ud i ingenmandsland. Efter et kvarter i ilden var de 658 enten døde eller sårede. Ved mønstringen næste dag talte regimentet 68 mand! Regimentets tabsprocent var på 90!

Dagen vil også byde på en tur omkring mindesmærket for Den Røde Baron som René Rasmussen beskriver således: Der var ikke megen glorværdighed over skyttegravskrigen. I stedet blev jagerpiloterne Første Verdenskrigs helte, de såkaldte “flyver-esser”. Det største flyver-es af dem alle var tyskeren baron Manfred von Richthoften. Med 80 luftsejre var han den mest succesrige tyske jagerpilot i Første Verdenskrig. Han fik kælenavnet: „Den røde Baron”, fordi han fløj et knaldrødt jagerfly. Han mødte sit endeligt ved Vaux-sur-Somme, da han blev ramt af et geværskud fra jorden og styrtede ned. Vi besøger mindesmærket for “Den røde Baron” og hører om luftens helte – der også tæller et par sønderjyder.

Endelig gør vi også holdt ved mindesmærket for de mange dyr der deltog i krigen, hvis blodbadet var enormt for menneskene der deltog, så var det ikke mindre for heste, hunde, æsler og mange andre dyr der døde i hundredtusindvis under krigen.

Mindesmærke for de mange dyr der led og døde ved fronten. Foto: Anders Bager Eriksen, november 2018

Skulle vejret være elendigt, hvilket vi ikke forventer, så vil vi istedet besøge museet i Peronne. Men vi satser på en dag i felten.

Efter at have set de mange mindesmærker sætter vi kurs mod Compiegne der ligger ved floden Oise ved dens sammenløb med floden Aisne, her skal vi bo de næste 2 nætter på det centralt beliggende hotel Aiden direkte ud til floden Oise og i direkte i gåafstand til den gamle by. Byen er præget af smukke middelalderlige smågader med et flot slot og charmerende rådhus. Dens slot er et af de franske kongeslotte, hvor særligt det genetablerede monarki i 1800-tallet holdt af at opholde sig i længere tid.

Compiegne med dets middelalderlige smukke slot ved floden Oise er billedskøn omend at byen mest forbindes med skovene og dens togvogn. Vi vil nyde to nætter i den smukke by. Foto: Navaway

SE HOTEL TAIM AIDEN I COMPIEGNE

Vi spiser i fælles flok den første aften.

4.dag: Slaget ved Marne – Meaux og det franske nationale museum for Første Verdenskrig – Togvognen i Compiegne

De første dage har fokus meget været på de britiske og belgiske frontafsnit og naturligvis på tyskerne. Dagen bliver brugt til mere at fokusere på Frankrig samt den tyske Schlieffenplan. Vi starter dagen med at spise morgenmad og herefter kører vi sydpå fra Compiegne retning på mod Paris. Men så langt kommer vi ikke. Det gjorde tyskerne heller ikke i 1914.

På papiret så den masterplan som Alfred von Schlieffen udtænkte i 1905 smart ud. Indtag Paris på maksimalt 6 uger – hav dermed styr på Vestfronten og dermed udkæmp kampen mod Rusland på Østfronten. Skrivebordsplanen fik ikke meget med virkeligheden at gøre. Paris blev aldrig indtaget og kampene på vestfronten frøs til og varede i mere end 4 år. Kort fra Epic History

Den tyske øverste hærledelse havde allerede fæstnet deres lid til Schlieffenplanen i 1905. Den tillod ikke tid til at tøve – ej heller til diplomati – da den kun levnede den tyske hær 6 uger til at lamme Frankrig på Vestfronten. Det ville sige at indtage Paris hurtigt, for at fremtvinge en hurtig fred og derefter kunne koncentrere sig om Rusland på Østfronten. Planen så god ud på skrivebordet, men allerede ved den massive belgiske modstand i de indledende dage var tyskerne blevet forsinket. Trods dette fortsatte de fremrykningen ind i det nordlige Frankrig. Men cirka 30 kilometer nord for Paris ved floden Marne, der stoppede den tyske fremrykning helt i midten af september 1914. Franskmændene fik en stor triumf, da de afværgede en ny katastrofe som den franskmændene havde været udsat for i 1870-71. Den er først og fremmest erindret igennem historien om at de parisiske taxier kørte soldater til fronten for at hjælpe med transporten.

På det franske nationale museum for Første Verdenskrig finder vi en lang række af genstande der fortæller om krigen. Naturligvis skal vi også se de parisiske taxier der blev kendt fra slaget. Vi ser museet på egen hånd. Foto fra museets hjemmeside.

I byen Meaux ved Marne har man passende valgt at ligge det nationale museum for den franske krigsindsats under “La Grande Guerre”. Vi går selv rundt på det meget detaljerede museum og kan studere alt fra den franske politik i årene mellem 1870 og frem til 1914, om den franske modstandsbevægelse, om de franske mytterier og om hvordan at hele Nordfrankrig – landets økonomiske motor – blev drænet og ødelagt og hvordan dette også var med til at skabe hadet til tyskerne med krav om krigsskadeserstatninger. Museet har det hele og vi sætter tiden af til det.

Over frokost sætter vi kurs tilbage mod Compiegne. For de interesserede bliver det om eftermiddagen til besøg ved togvognen i skovene nord for byen med museum og mindesmærke.

Skilt ved togvognen i Compiegne hvor våbenhvileaftalen blev truffet 11.november 1918. Foto Anders Bager Eriksen, november 2021

Togvognen var det sted hvor et sammenbrudt Tyskland fik dikteret en våbenhvile som de om morgenen den 11.november skrev under på. Det var et Tyskland der måtte afgive det meste af deres materiel under trussel om straks at blive besat på deres territorium såfremt de ikke gik med til dette. Våbenhvilen skulle gælde fra og med den 11.time på den 11.dag i den 11.måned i året 1918. Dermed blev 11.november klokken 11.00 tidspunktet for den store forløsning hos de allierede magter og det store nederlag for centralmagterne.

Forhandlingerne i togvognen i Compiegne var primært et tysk diktat, der blev udført af en delegation under Mathias Erzberger og Prins Max von Baden. Tyskerne havde ikke andet valg og blev også mødt med den største ringeagt fra deres modstandere. Billede fra museets hjemmeside.

Togvognen blev genstand for så mange følelser at Adolf Hitler fik den kørt ud på samme sted i juni 1940, da den tyske offensiv havde ført til fransk sammenbrud. Denne gang var logikken omvendt og det var franskmændene der blev dikteret en uhyrlig våbenhvile. Vi hører om alt dette om eftermiddagen.

Vi kører tilbage og har resten af dagen på vores skønne hotel i det centrale Compiegne.

Compiegnes hyggelige gader byder på mulighed for at finde sig noget god mad. Foto fra byens hjemmeside

5.dag: 11.november – Togvognen igen – Moulin-sous-Touvent: den blodigste dag i sønderjysk historie (6.juni 1915) – Braine med den danske krigskirkegård – Reims med den smukke katedral

Dagen for våbenstilstanden 11.november. Vi forlader vores fine hotel i Compiegne og kører igen til togvognen i skovene ved Compiegne. Et lille fotostop for at føle historiens vingesus på det sted, hvor underskriften på at krigen blev bragt til ophør for præcis 107 år siden er en perfekt start på dagen.

11.november 2018 i Compiegne, hvor det lykkedes at komme til togvognen om morgenen. Udklædte i soldateruniform fra 1.verdenskrig. Vi håber på noget lignende. Foto, Anders Bager Eriksen, 11.november 2018

Vi er dog ikke færdige med at høre om krigen og der vil være fokus på den danske – eller vi skal nok nærmere sige den sønderjyske krigsdeltagelse. På dette tidspunkt var Sønderjylland del af Kejserriget som Nordslesvig og der var den samme massive krigsdeltagelse som alle andre dele af riget. Den 6.juni 1915 stod et ualmindeligt blodigt slag ved Moulin-sous-Touvent hvor mere end 100 dansktalende sønderjyder mistede livet på en dag. Slaget var en del af en større offensiv fra allieret side, hvor man forsøgte at tilbageerobre nogle af de mange højdedrag som tyskerne besad i en linje fra Reims til Artois efter næsten 1½ måneds kampe havde fronten kun flyttet sig lidt over 5 kilometer og med tabstal på over 60.000 var det krigens første påmindelse om at de store planlagte offensive tiltag havde meget trange kår for at blive vellykkede. I forhold til den blodige sønderjyske vinkel har vi lokale guider på som René Rasmussen der har skrevet en bog om begivenheden har stået for kontakten til. René vil helt naturligt også kunne fortælle meget denne dag.

Der er kommet meget fokus på den sorte dag ved Moulin-sous-Touvent efter den bog som René Rasmussen og Martin Bo Nørregaard udgav om dagen. Vi har stor glæde af Renés store viden om slaget og kontakter i byen. Foto fra “Den Store Krig 1914-18”.

Efter rundvisningen fortsætter vi videre til den danske krigskirkegård ved Braine. Den blev etableret her efter Første Verdenskrig og her ligger 80 sønderjyder begravet. Vi laver en kransenedlæggelse på den lille intime kirkegård der ligger ved byen, der er venskabsby med Haderslev.

Den danske krigskirkegård i Braine er ramme om 79 begravede danske sønderjyder – siden 2024 har antallet været 80 begravede. Foto af Anders Bager Eriksen, 2021.

Herefter går turen til Reims, hvor vi forventer at være om eftermiddagen. Vi indkvarterer os på vores dejlige hotel Campanile Reims Centre, der ligger ud mod kanalen Aisne-Marne. Vi forventer der vil være forskellige mindeseancer i byen, som dog først offentliggøres tæt på i tid. Vi går i fælles flok til byens største attraktion dens katedral. Her blev de franske konger kronet op igennem middelalderen og til Frankrig blev en republik efter 1871. Særlig kendt er den for at det var her at Jeanne d´Arc udråbte til national kamp mod Englænderne under 100-års-krigen. Katedralen blev ødelagt af tyskerne under 1.verdenskrig og dens genopførsel blev set som et nationalt prestigeprojekt efter krigen. Mange store møder mellem franske og tyske statsledere har fundet sted ved kirken, det gælder Adenauer og de Gaulle, Giscard d´Estaing og Helmut Schmidt, Macron og Merkel og mange flere. Udover muligheden for at deltage i mindeseancer er det oplagt at indtage et glas Champagne området er kendt for netop dette.

Den imponerende katedral i Reims er næsten med sikkerhed ramme om mindebegivenheder i forbindelse med 11.november. Foto fra wikipedia

Under 2.verdenskrig var byen i den sidste fase hovedkvarter for den amerikanske general Eisenhower. Det var her at den tyske delegation under von Friedeburg forhandlede en separatfred på plads om tysk overgivelse på hele vestfronten den 7.maj 1945. Der findes et lille museum over denne begivenhed i byen.

Der er mulighed for at spise på egen hånd denne aften i den livlige by.

SE HOTEL CAMPANILE REIMS CENTRE

6.dag: Verduns Blodmølle og Spa – det tyske militære hovedkvarter

Vi forlader Reims og kører igennem Champagne mod Lorraine. I dette område byggede Frankrig de største forter der skulle holde Tyskland fra at angribe og erobre landet og umiddelbart forekommer det som det mest uoplagte sted at sætte et angreb ind. Imidlertid var det hvad den tyske øverste hærledelse kom frem til henover vinteren 1915-16. Angreb Frankrig på deres forsvarsmæssigt vigtigste sted, såfremt det ville lykkes at bryde igennem så var vejen banet mod Paris. Skulle man ikke lykkes i at bryde igennem, så var strategien at Tyskland bedre kunne tåle at bløde omkap med Frankrig. Kalkulen var at Tyskland havde flere soldater de kunne tillade at lade dø end Frankrig, såfremt at der nogenlunde ville dø lige mange ville Tyskland alligevel vinde på hvad der blev kaldt “Blodmøllen”.

Verdun – med benhuset ved Doaumont der består af rester fra 130.000 ukendte og 15.000 kendte faldne soldater. Foto fra Pixabay

Frankrig satte alt ind på at forsvare det nationale stolte forsvarsværk og fra Paris førte “La Sacre Vie” den hellige vej i et konstant flow af soldater, der skulle standse den tyske gennemtrængning. Tyskerne brød aldrig helt igennem, men slaget stod som en rå påmindelse om hvor ligeglade at de øverstkommanderende var med den menige soldat. For Frankrigs vedkommende står slaget dog også som en glorværdig forsvarssejr over tyskerne sikret af den legendariske Marskal Petain men ikke mindst af den franske offervilje. Slaget var det længste under Første Verdenskrig i det varede det meste af kalenderåret 1916.

Vi kører rundt i området der er spækket med mindesmærker men giver særligt tid til at det tankevækkende Benhus – Ossuaire de Douaumont – hvor 130.000 uidentificerede soldater og 15.000 identificerede udgør materiale til stedet. Vi gør holdt med mulighed for at se det spændende museum Memorial de Verdun.

De franske er typisk hvide med en lille metalplade på med navnet. Rækkerne af døde er utallige ved Verdun. Foto fra Pixabay

Efter opholdet i Verdun går turen nordpå mod Ardennerne hvor vi kommer ind Belgien. Turen går forbi Bastogne, hvor der oplagt også vil blive lejlighed til at tale om den tyske offensiv under 2.verdenskrig. Vi gør holdt i byen Spa hvor det tyske hovedkvarter havde deres hovedkvarter. De var indkvarteret overalt i den fashionable by. Det var her at de militære ledere Ludendorff og Hindenburg i praksis havde overtaget magten over det kejserlige Tyskland i takt med at landet var blevet en militærnation i takt med krigen. Samfundet var totalmobiliseret og rettet fuldstændig mod militære behov.

Hotel Britannique i Spa i Belgien. Her havde Kejser Wilhelm ophold i det militære hovedkvarter under krigen. Foto fra wikipedia

Det var her at Kejser Wilhelm den 9.november 1918 blev hvisket i ørerne at han hellere måtte acceptere at acceptere at opgive 500 års Hohenzollern-styre. Kejseren fik istedet mulighed for at drage afsted til Holland hvor han gik i eksil og fik to slotte stillet til rådighed i Doorn og Amerongen. Dermed slap personen der i mange øjne var den skyldige part i krigen meget nemt. Dette giver anledning til at kigge på krigens enorme konsekvenser og følge perspektivet frem til freden i Versailles og hvad der skete i tiden efter Første Verdenskrig.

Første Verdenskrig havde massive konsekvenser. 4 imperier brød sammen: Det Østrig-Ungarske, Det Russiske, Det Osmanniske og det Tyske Kejserrige. Der var massive grænseændringer og betydelige konsekvenser for taberne, der blev holdt nede på hårdeste vis. Hvilket skabte en undertrykt nationalisme der blot ventede på at springe frem igen. Kortet viser nogle af de mange konsekvenser af krigen, hvis fred nærmest blev en tidsindstillet bombe til en endnu større katastrofe: Anden Verdenskrig. Kort fra wikipedia

Efter opholdet i belgiske Spa fortsætter vi igennem det tysktalende Eupen og Malmedy – det område der blev afstået til Belgien efter første verdenskrig trods deres tyske sprog. Vi kører forbi Ruhrdistriktet og til Münster, hvor vi overnatter centralt på Hotel Conti i byen der historisk har spillet en stor rolle i forhold til fredsdannelse og krigsafslutninger.

SE HOTEL CONTI i MÜNSTER

7.dag: Wilhelmshaven og den tyske marines indflydelse på kejserrigets fald – sejlads over Elben

Vi spiser morgenmad på vores hotel i Münster. Herpå pakkes bussen og der sættes nordpå forbi Osnabrück, hvor der udover tale om den Westfalske fred sikkert også bliver anledning til at sige et enkelt ord om byens berømte bysbarn Erich Maria Remarque. Det går videre nordpå vest om Bremen og til Wilhelmshaven, hvor vi skal besøge byens Marinemuseum. Der bliver turens sidste museumsstop. Fokus vil være på den tyske marine og i særdeleshed den rolle flåden spillede i forbindelse med afvisningen af et sidste – håbløst – angreb på den langt overlegne britiske flåde. Vi skal se det interessante museum i Wilhelmshaven.

Wilhelmshaven – her fornemmes den tyske krigsmarine til fulde. Foto fra Pixabay

Rene Rasmussen skriver følgende :

Den tyske Marine

Det er skæbnens ironi, at det blev kejser Wilhelm II’s stolthed: den tyske flåde, der kom til at koste ham tronen. Kejseren havde presset på for at Tyskland skulle have en orlogsflåde, der kunne matche den britiske, og det var næsten lykkedes. Men politisk havde det skubbet briterne ind i en alliance med Frankrig.

De store tyske slagskibe og slagkrydsere vovede sig kun ud fra Wilhelmshaven én gang, nemlig i Jyllandsslaget 1916, verdens hidtil største søslag, der dog ikke forrykkede den fastlåste sømilitære situation. Det meste af krigen blev den tyske søkrigsførelse i stedet båret af det kontroversielle nye våben: ubådene. I efteråret 1918 måtte den tyske militære ledelse indse, at krigen var tabt. Den tyske marineledelse besluttede den 28. oktober 1918, at den tyske højsøflåde skulle stå ud i “et sidste, ærefuldt slag” mod den britiske flåde. Det nægtede matroserne. Hvad der begyndte som lydighedsnægtelserne på skibene i Wilhelmshaven, førte til revolution i Tyskland, da soldaterråd i begyndelsen af november tog magten og tvang kejseren i eksil med den endegyldige abdikation 9.november. Det var begivenhederne i Wilhelmshaven der spredte sig til Kiel, under navnet Matrosopstanden og som en steppebrand til en lang række tyske byer eksempelvis Berlin men også Als.

Den lette krydser SMS Augsburg, der forlader havnen i Sønderborg (Sønderborg Slot ses i baggrunden), da der den 31. juli 1914 erklæres “truende krigsfare”. Augsburg var få dage senere, den 2. august 1914, med til at affyre nogle af de allerførste skud i Første Verdenskrig mod den russiske havneby Libau (nuværende Liepaja i Letland). Billede udlånt af Sønderborg Slot ved René Rasmussen

Efter vi forlader Wilhelmshaven går turen under Wesers tunnel og syd om Bremerhaven mod Wischhafen. Herfra tager vi færge over Elben til Glückstadt og kører det sidste stykke hjem fyldte med indtryk.

Print siden her