Portsmouth
Portsmouth er en havneby i Hampshire i England med en samlet befolkning på 205.000 indbyggere. Byen Portsmouth lyder tilnavnet Pompey og er overvejende bygget på Portsea Island , en flad lavtliggende ø på 24 kvadratkilometer lige ud for den østlige kyst i Hampshire. Unikt for Portsmouth er, at det er den eneste by på en ø i Storbritannien og den eneste, hvor befolkningstætheden overgår den i London.
Portsmouth ligger 110 kilometer syd for London og 31 kilometer sydøst for Southampton. Sammen med byerne Gosport, Fareham, Havant og Waterlooville danner de den østlige del af South Hampshire metropolitan area, hvor den vestlige del udgøres af Southampton og Eastleigh.
Portsmouths historie kan spores tilbage til romersk tid. Den har udgjort en vigtig havn i århundreder, og byen har verdens ældste tørdok. I det sekstende århundrede var Portsmouth Englands forreste forsvarslinje under slaget ved Solent i 1545, hvor franskmændene forsøgte en invasion af England. I det tidlige 19. århundrede satte man gang i den tidligste masseproduktionslinje i verden på Portsmouth dokområde ved Block Mills, hvilket gjorde det til det mest industrialiserede område i verden samt fødselssted for den industrielle revolution. Portsmouth var samtidig også den mest befæstede by i verden og blev betragtet som verdens største flådehavn, da det Britiske Imperium var på sit højeste – udtrykt af Pax Britannica. Forsvarsværker kendt som Palmerston Fort blev bygget rundt om Portsmouth i 1859 for at forhindre en invasion fra Kontinentaleuropa.
Siden 1926 har Portsmouth officielt set været opgraderet fra town til city. Siden 1929 har byen haft ordsproget “Heaven´s Light Our Guide“. Under Anden Verdenskrig var byen en af de vigtigste havne, hvor den allierede flåde stævnede ud fra op til landgangen i Normandiet på D-Dag, og derudover blev byen bombet voldsomt under Portsmouth Blitz den 24. august 1940, hvor 930 mennesker døde. I 1982 drog hovedparten af den styrke, der skulle befri Falklandsøerne i 1982, af sted fra Portsmouth havn. Dronning Elizabeth II. drog af sted fra byen på sin Royal Yacht Britannica i 1997 for at deltage i overdragelsen af Hong Kong til Kina, hvilket for mange markerede afslutningen på det Britiske Imperium. Samme år blev Portsmouth officielt set en selvstændig by, hvor den hidtil administrativt og politisk havde hørt under Hampshire County Council.
Portsmouth er en af verdens mest kendte havne. HMNB Portsmouth – Her Majestys Naval Base – regnes for at være den engelske flåde Royal Navys primære hjemsted med to-tredjedele af alle flådens fartøjer. Byens mest berømte skibe er HMS Warrior, skibet fra Tudortiden Mary Rose og Horatio Nelsons flagskib HMS Victory – verdens ældste flådeskib, som stadig er i brug. Man har genskabt det tidligere flådeområde som et rekreativt område, der i dag er kendt som Gunwharf Quays. Portsmouth er blandt de få britiske byer, som har hele to katedraler: den anglikanske katedral Sankt Thomas og den romersk-katolske Johannes Døber katedralen. Havnefronten er domineret af tårnet Spinnaker Tower, en af de højeste bygninger i Storbritannien med en højde på 170 meter. Tæt ved Southsea findes en mole med et middelalderligt slot.
Byens sportsmæssige stolthed er fodboldklubben Portsmouth F.C., der spiller sine hjemmekampe på Fratton Park. Byen har togforbindelse til diverse jernbanestationer som Brighton, Cardiff samt londonstationerne Victoria og Waterloo. Byens internationale havn er kendt for krydstogtsskibe og færgehavn med internationale destinationer. Det er den næanden travleste havn i Storbritannien kun overgået af den i Dover med 3 millioner passagerer om året. Byen havde tidligere sin egen lufthavn, der dog lukkede i 1973. Byens universitet har 23.000 studerende, som er rangeret blandt verdens bedste moderne universiteter. Den berømte forfatter Charles Dickens blev født i byen såvel som ingeniøren Isambard Kingdom Brunel.
Pingback: Southampton | Historiskerejser.dk