Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Storbritannien (ø)

Storbritannein er en stor ø i den nordlige del af Atlanterhavet ud for den nordvestlige kyst på Kontinentaleuropa. Øen er 209.331 kvadratkilometer og er den største af de britiske øer, den største ø i Europa og den niendestørste ø i verden. I 2011 var befolkningstallet 61 millioner, hvilket gjorde den til den tredjemest befolkede ø i verden efter  Java i Indonesien og Honshu i Japan. Tilsammen med ed øen Irland udgør de i fællesskab  med mere end 1000 små øer den Britiske Øgruppe. 

Øen er vejrmæssigt præget af kystklima, hvor temperaturudsvinget imellem de fire årstider ikke er stort. Politisk er Storbritannien del af det Forenede Kongerige af Storbritannien og Nordirland, der på dansk ofte kaldes Storbritannien – også i politisk henseende. Øen indeholder det meste af landene England, Skotland og Wales. Hver især har de tre lande også en del øer, som man ofte medregner, når man omtaler Storbritannien. 

I 1707 indgik kongerigerne England og Skotland Acts of Union, hvor de gjorde samarbejdet mellem de to lande politisk. Allerede i 1603 havde den skotske konge James VI. Stuart arvet den engelske trone, men der havde man fraholdt sig at gøre samarbejdet politisk. I 1801 blev denne union udvidet til også at omfatte Kongeriget Irland. Da den Irske Fristat trådte ud af dette samarbejde i 1922, er det resterne af dette, man finder i form af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i dag. 


Den britiske hovedø. Kort fra wikipedia

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.