Mansfeld adelsslægt
Greverne af Mansfeld hørte til blandt de ældste tyske adelsslægter. Formodentlig allerede i midten/slutningen af det 10. århundrede var de herrer over Mansfeld, hvor de første kilder kan bekræfte familiens herredømme i år 1050.
I år 1069 blev Mansfelderne gjort til såkaldte Gau-Grever af Kong Heinrich IV. i det nordlige Hassegau, hvor også byen Eisleben ligger, hvilket fremadrettet forblev i deres besiddelse. Efter at mandslinjen af de oprindelige Mansfelder grever var uddød i 1229, faldt deres besiddelser ind under adelsslægten Querfurt, der nu også kaldte sig grever af Mansfeld. Deres magt var stor, hvilket blandt andet kunne ses, da de to gange leverede ærkebisper af Magdeburg og Køln. Besiddelserne lå i det nordlige Hassegau og den østlige del af Harzen. I 1580 blev området delvis overtaget af Kursachsen og Magdeburg, hvilke svarede til det senere Landamt Mansfelder Land og dele af landkommunerne Merseburg-Querfurt og Sangerhausen, og størstedelen ligger i landamtet Mansfeld-Südharz i Sachsen-Anhalt.
I 1594 blev den spanske statholder i Luxembourg og Nederlandene – Grev Peter Ernst I. von Mansfeld-Vorderort – ophøjet i Rigsfyrstestanden. I 1696 fik den østrigske feltmarskal Heinrich Franz von Mansfeld samme ære.
Den mandlige linje uddøde i 1780. Lensbesiddelserne, der siden 1580 havde været indlemmet i Kursachsen og Magdeburg, blev nu fordelt mellem førstnævnte og Preussen, mens de bøhmiske eksterne områder blev overtaget af Colloredo-Mansfeld-linjen.
Pingback: Martin Luther | Historiskerejser.dk