Bruxelles – byrundtur i bus og til fods.
Bruxelles er Europas hovedstad og Belgiens deslige. Mange forbinder byen med kold og lukket moderne arkitektur, men efter et besøg i byen vil man vide, at Bruxelles byder på mange skønne pladser og parker ligesom et rigt varieret arkitektonisk liv samt det kolde moderne i det europæiske kvarter tilligemed det økonomiske hovedkvarter. Byen har et rigt antal parker og mange smukke pladser med Grand Place som kronen på værket, dertil har konger og hertuger føjet slotte og palæer strøet ud over byen med en rig hånd. Trafikken er imidlertid ganske forfærdelig, fyldt med ensrettede ofte ulogiske gader,og samtidig er man overordnet ikke just imponeret af lokalbefolkningens adfærd i trafikken. Derfor er det fornuftigt at spadsere rundt i byen.
Der er mange muligheder for at komme kørende til Bruxelles, men den bedste og smukkeste vej, jeg har prøvet, er, såfremt man kommer fra E40 forbi universitetsbyen Leuven/Louvain, den som tyskerne brændte af i optakten til 1. verdenskrig. Her drejer man fra ved afkørsel 22-Tervuren og følger landevej N3 hele vejen ind til Bruxelles. Det er en smuk vej, der netop ikke er særlig trafikeret og præget af masser af parker, skov, søer og store palæer – derudover kommer man også forbi det storslåede museum over Afrika, hvor Belgien fortæller om sin kolonifortid, en fortid, der ikke er meget grund til at være stolt af vel at mærke. Her ses et væld af søer, hvor af vi passerer nord om Val Duchesse, hvor forberedelsen til Rom-Traktaten blev lavet i 1956, før det europæiske kvarter opstod.
Hvor den bymæssige bebyggelse bliver mere intens lige inden rundkørslen Leopold II ser man Stovlet Palace, der er af de fornemste eksempler på Jugendstil udført af Josef Hoffmann fra Wien og med friser udført af Gustav Klimt.
Diplomatkvarteret starter i området, der leder op til den store rundkørsel – Montgomery. Kort tid herefter er det oplagt med et fotostop i Jubelpark/Park du Cinquantenaire med den store triumfbue, der står som et monument over Belgiens 50 års jubilæum i 1880. Bygningerne rundt om triumfbuen er henholdsvis museet for veteranbiler, det kongelige kunstmuseum, det royale militærhistoriske museum, hvor de ophængte fly imponerer. Træder man igennem buen, kan man muligvis skimte Victor Hortas mesterværk i den modsatte ende af parken udført i Carrara-marmor. Han illustrerer, hvordan de menneskelige lyster vil vinde over vores synder. Det ligger ved siden af den imponerende moské.
Er man i en gruppe, der er godt til fods, vil det allerede nu kunne betale sig at gå en byrundtur på cirka 3-4 kilometer. Er man en gruppe, der kun er nogenlunde til bens, så vil vi gå i bussen igen og vente lidt med stige ud.
Turen vil gå igennem Jubelparken, derefter vil vi gå til den store rundkørsel-Schuman, hvor man ser en af de mest kendte EU-bygninger, nemlig Berlaymont-bygningen, hvor Europakommissionen (alle kommissærerne har til huse her) holder til,. Den er formet som et kryds med masser af glasvinduer. Vi går forbi, mens vi har Europarådets hovedkvarter Justus-Lipsius-bygningen på vores venstre hånd, snart derefter ser vi Europabygningen, hvor samme institution har til huse. Vi går fra rundkørslen-Schumann igennem Rue Froissart, krydser Rue Belliard og går igennem Parc Leopold, der er lidt af en sjældenhed. Den 10 hektar store park med søer ligger klemt inde mellem nogle af EU´s vigtigste institutioner og er for mange parlamentarikere en kærkommen oase. Den byder på et rigt og sjældent dyreliv, og desuden flyder den lille å Malbeek igennem området Dertil findes der flere museer, biblioteker og institutioner bygget i historisk stil samt sportspladser, hvor de lokale boltrer sig. Ude af parken igen møder vi Espace Leopold, bygningen hvor Europaparlamentet har til huse i Bruxelles. Det vil sige EU´s parlament, hvor de enkelte lande indvælger deres parlamentarikere.
Det er netop samme sted, som man vil møde bussen, hvis man ønsker at køre lidt mere i bus. Der vil turen i bus være gået ned langs Jubelparken og derefter til rundkørslen-Schumann, hvor man ser Berlaymont og derefter til den busparkering der ligger i Rue d´Ardenne, eller alternativt kan man lade chaufføren sætte en af på selve Place du Luxembourg, omend folk skal være hurtige til at komme ud.
Herfra er det oplagt at krydse Rue de Treves/Trierstraat og gå op ad trappen (ind under bygningen) og dermed komme til Place du Luxembourg. Pladsen er præget af byggeri fra slutningen af 1800-tallet, og består af caféer og restauranter, og som er et foretrukket og oplagt sted at spise for europaparlamentarikerne. Midt på pladsen står den britisk-belgiske industrimand Cockerill som statue. Det var her, den danske fremskridtsmand Kresten Poulsgård havde opstillet en pølsevogn.
Man går videre ud af pladsen og kommer snart til Square de Meuus, der er præget af en park. Kort efter krydser vi den store vej ringvej ved metrostationen Troon, og herefter kommer vi indenfor det royale område i centrum. Man år op ad Rue de Ducale (Hertugernes vej) og kommer snart til den imponerende bygning Akademiernes Palæ på højre hånd. Palæet blev oprindeligt bygget til kronprins Willem, der senere blev Kong Willem II. af Holland men da havde Belgien gjort sig selvstændig i mellemtiden. Her krydser man gaden, således at man kommer tæt forbi kongeslottet på venstre hånd og får Warandepark på højre hånd. Foran kongeslottet finder man vagter, der står vagt. Det er officielt kongepalæ for den belgiske kongefamilie, men det har i generationer været således, at kongefamilien bor i Laaken og kun opholder sig her på det historiske Coudenberg ved officielle lejligheder. Tidligere var Coudenberg det sted, hvor hertugerne af Brabant og siden Burgund/Bourgogne holdt til.
Det belgiske officielle kongeslot på Coudenberg, omend det ikke er her, at kongeparret bor. Foto: Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser
Efter kongeslottet drejer vi til venstre. Den sidste del af slottet bruges til moderne kunstmuseum i form af Belvue. Vi kommer straks til pladsen Koningsplein/Place du Royale, der præges af kirken Saint Jacques de Coudenberg/Sankt Jakob af Coudenberg, som er alt, der overlevede den store brand i 1731. Pladsen domineres midtpå af statuen af Godfred af Bouillon, der var afgørende i det første korstog.
Sankt Jakobskirken på Coudenberg med Godfred af Bouillon foran. Foto: Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser
Vi går ned ad bakke, hvor der møder os et fremragende syn. Vi kan nu skimte slutmålet Grand Place. Vi er dog i et område af intensiv repræsentation af kultur. Her er musikinstrumentmuseet, museet over maleren Magritte og museet over Fin de Siecle (der beskriver tidsånden omkring år 1900). Vi holder os i venstre side af vejen (Coudenberg) og går ned forbi den protestantiske kirke ved siden af Karlspalæet og nyder udsigten her.
Formidabel udsigt på gåturen fra Coudenberg mod Grand Place. Foto: Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser
Derefter går vi ned igennem Jardin du Mont des Artes. Den fine have med blomster, træer i espalier og bassiner afsluttes af en statue af kong Albert I, der regerede fra 1909-34. Herefter går vi mod Grasmarkt, der dog i folkemunde ofte kaldes den spanske plads grundet figuren med Don Quixote. Vi krydser pladsen, straks vi har passeret Magdalenekirken. På pladsen er der et vældigt liv, og det er også herfra, at man kan se Hubertgallerierne. Vi går dog ikke i galleriet, men tværs over pladsen og drejer til venstre mod Grand Place.
På Grand Place møder vi et imponerende syn af forgyldte gildehuse, der næsten alle bærer årstal som 1697, 98, 99. Pladsen blev skudt i grus i 1695 af den franske konge Ludvig 14. og hans tropper under den europæiske 9-årskrig. Kronen på værket er dog uden tvivl rådhuset Hotel de Ville, der i sin imponerende gotik rager op over hele pladsen med et tårn på hele 96 meter. Et besøg på rådhuset vil byde på et væld af gobeliner, malerier, skulpturer og deslige. Overfor møder man Maison du Roi, der også er imponerende, men dog vil stå som en art modbillede til rådhuset. Her møder man Bruxelles´ byhistoriske museum, hvis største attraktion er den lille figur Manneken Pis iført mange forskellige små uniformer.
Vil man finde den rigtige Manneken Pis’ , er han at finde små 200 meter fra Grand Place. Man følger vejen til venstre for rådhuset lige ud. Der finder man ham, omend souvenirbutikkerne ikke lader det være en overraskelse, hvor den lille tissende mand er af finde. Vil man finde Manneken Pis’ kvindelige sidestykke Jeanneke Pis må man retur til Grand Place og derefter…
holdes der frokostpause her.
Ofte vil man gå mod slagtergaderne i Rue des Bouchers, der ligger på bagsiden af Grand Place. Her er der fyldt med atmosfære, og restauranterne ligger som perler på en snor. Vær opmærksom på, at det ofte kun er lige, til man sætter sig. En stor oplevelse er dog at finde Jeanneke Pis. Her er udskænkningsstedet: Accueil – Delirium Café kommet i Guinness Rekordbog, da de i 2004 kunne prale af at have hele 2004 forskellige øl. Man kan dog næppe nå dem alle i en frokostpause, hvor det kan være oplagt med belgiske pomfritter eller dampede muslinger. Men alle muligheder står åbne.
Forlader man Grand Place af Rue au Beurre, kommer man direkte om til byens børs og forbi Nikolajkirken. Her møder man den store brede boulevard Anspach, der også byder på et rigeligt folkeliv, restaurationer, gadegøglere og butikker. Følger man den en smule mod højre, kommer man til Theatre de la Monnaie eller bare Møntteateret. Ved denne bygning brød den belgiske revolution ud 25. august 1830 under forestillingen La Muette de Portici, der omtalte undertrykkelsen af de syditalienske besiddelser under kastillianerne. Belgierne følte, at det samme var tilfældet for dem under den hollandske undertrykkelse, og dette blev optakten til Belgiens selvstændighed.
Nu er der dømt pause.
Efter pausen mødes vi igen på Grand Place og går mod bussen, som holder en lille kilometer væk. Vi starter med at bevæge os mod Grasmarkt eller den Spanske Plads. Her går vi igennem Hubertgallerierne, der er en langstrakt nydelse af fine gamle specialbutikker, hvor tiden synes at stå stille.
Hubertgallerierne med deres mange fine specialbutikker. Foto: Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser
Når vi kommer ud derfra, går vi til højre ad Rue d´Arenberg og op til Bruxelles smukke domkirke Saint Michele et Godule, der er bygget i imponerende brabantergotik med to bastante tårne. Den ældste del stammer fra 1226, og den rummer malerier af Rubens indvendig. Vi går imidlertid bare forbi, og på stykket langs den belgiske nationalbank møder vi bussen, hvor den kan holde parkeret. Måske er der endda kaffe, inden vi kører videre.
I bussen kan vi som noget af det første se det nationale tegneseriemuseum på vores venstre hånd. Vi kører i tunnelen under den store ringvej og får botanisk have på begge sider af bussen. Herefter får vi for en kort stund blik for, hvor hurtigt rigdommen pr. kvadratmeter kan skifte. Her møder man noget af det forarmede Bruxelles rundt om stationen ved Gare du Nord. Få øjeblikke efter på den anden side af stationsbygningen ligger Bruxelles økonomiske hovedkvarter op langs Boulevard Roi Albert II, hvor glasbygningerne spejler sig i hinanden. I rundkørslen på Boulevard Simon Bolivar kører vi til venstre, og snart drejer vi til højre ad Allee Verte og lægger os langs kanalen Bruxelles- Charleroi Canaal. Stort set hvor vi drejer, kan vi på den modsatte side af kanalen se Tour et Taxis historiske palæ i Bruxelles, der gav navn til ordet Taxa. Vi krydser kanalen til venstre ved Jules de Trooz og får direkte foran os den imponerende nygotiske kirke Eglise Notre Dame de Laeken, som blev bygget i 1850 til minde om Leopold I´s dronning Marie-Louises død. Samtlige belgiske konger, der har regeret siden 1830, ligger begravet i kirken.
Eglise de Notre Dame de Laeken. Her ligger samtlige belgiske konger begravet. Foto: Anders Bager Eriksen
Efter man passerer kirken, kører man ind i området ved Laeken, en stor park, hvor vi fra vejen ser kongeslottet. Dette har været residens for de belgiske konger, siden de blev kronet i 1831 (det skal ikke forveksles med det officielle kongeslot, hvor officielle begivenheder foregår på Coudenberg i det centrale Bruxelles). Efter slottet ser man de store drivhuse, der blev bygget i årene 1874-95, og hvor Rudolf af Habsburg blev forlovet med prins Stefanie af Belgien. Rudolf endte med at begå selvmord som tronarving til det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki. Lige derefter ser man det japanske tårn, som Kong Leopold II blev inspireret til at få bygget efter at have været på verdensudstilling i Paris i år 1900. Derefter kører man ud af parken og ind i en stor rundkørsel, hvor man returnerer til parken og nu oplever den fra den modsatte side. Her bliver der tid til at se seværdighederne på ny og måske også kaste et blik til kongeslottet, hvor monumentet over Leopold I er rejst i bombastisk nygotisk stil. Det blev sponsoreret af Kong Leopold II. Kort derefter drejer man til højre ad Avenue de Ebeniers, der fører lige frem til busparkeringen og det perfekte fotostop ved Atomium. Værsgo at fotografer.
Atomium er værd at fotografere, særligt fra denne vinkel. Foto: Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser
Atomium blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen i 1958. Det er en 102 meter høj konstruktion i stål og jern. Den er bygget over en model af et jernatom, som er blevet forstørret 165 milliarder gange.
Efter fotostoppet kører vi forbi Atomium, og ved udstillingshallerne drejer vi til venstre. Vi ser her indgangen til Bruparck, hvor en stribe berømte seværdigheder fra hele verden er bygget i mindre størrelse. Vi ser kort derefter til venstre Koning Boudewijn Stadion, som tidligere hed Heysel Stadion, men som 29. maj 1985 var ramme om en af de største katastrofer i fodboldens historie: En time før kampstart ved mesterholdenes Europacup-Finale mellem Liverpool og Juventus brød hegnet, der skulle adskille de to holds fans sammen. Dette betød, at fans’ene blev samlet på en tribune i et stort virvar, hvilket endte med, at tribuneafsnittet brød sammen med 39 dræbte til følge. Kampen blev spillet trods store protester. Man rev efterfølgende stadion ned og byggede et helt nyt – det nuværende.
Derefter sætter man kurs mod motorvejen og tilbage, hvor man bor.
