Wien

Wien er Østrigs hovedstad, og samtidig udgør den et af de 9 østrigske forbundslande. Med et indbyggertal på mere end 1,8 millioner er byen ved floden Donau befolkningsmæssigt  den største by i Østrig, den næststørste i den tysktalende verden og den 7. største by indenfor EU. Wien med opland har et befolkningstal på 2,6 millioner, hvilket er godt og vel en fjerdedel af den østrigske befolkning.

Arkitektonisk er Wien præget af den stil, der kaldes Gründerzeitarkitektur, hvilket i særdeleshed gælder Wiener Ringstrasse, men også stilarter som barok og jugendstil er dominerende i bybilledet. Med status som hovedstad i kejserriget Østrig fra 1804 blev Wien i det 19. århundrede i særdeleshed til et af de vigtigste kulturelle og politiske centre i Europa. I 1910 var byen verdens femtestørste med mere end 2 millioner indbyggere. Wiens historiske centrum samt Schloss Schönbrunn er en del af Verdens Kulturarvsliste hos UNESCO. Årligt besøger mere end 5 millioner mennesker byen, hvilket placerer den blandt Europas 10 mest besøgte byer.

På standardtysk udtaler man byens navn Win. På det mest udprægede østrigske udtales det mere Wean. 

Byens navn er afledt af floden Wien, hvor det menes, at den første bosiddelse er opkaldt efter bifloden til Donau. Første gang, man skriftligt kan datere brugen af navnet, er i år 881 i Salzburger Annalen, hvor der omtales et slag ad Uueniam, omend det ikke er helt klart, om der menes floden eller byen. Det højtyske Wenia, hvoraf dagens ord er afledt, kommer fra det keltisk-romerske Vedunia (Skovbæk). Navnet Vindobona, der betegnede en romersk bosiddelse indenfor dagens byområde, bliver ofte brugt som det, Wien har fået sit navn fra og det på trods af, at sprogforskerne er bredt enige om, at der ikke er nogen forbindelse.

LÆS ARTIKEL OM WIENS SEVÆRDIGHEDER

Wien på andre sprog

Wien har som så mange andre byer forskellige navne på andre sprog.

• På engelsk, italiensk, spansk, portugisisk og latinsk hedder byen Vienna / Viena på fransk som Vienne, på græsk Vienni og på hollandsk Wenen. 
• På ungarsk hedder byen Bécs og på bosnisk, kroatisk og serbisk Beč. På osmannisk blev byen kaldt Beç, men på moderne tyrkisk Viyana. På ungarsk betød det stejle bjergsider.
• På slovensk hedder byen Dunaj, der henviser til Donau, der på slovensk hedder Donava.
• På tjekkisk hedder byen Vídeň, på slovakisk Viedeň og på polsk Wiedeń. De stammer fra området Wieden.

Beliggenhed og landskab

Wien ligger tæt ved den østlige rand af bjergkæden Alperne, hvor overgangen til det østlige alpeforland ind til den ungarske/pannoniske højslette ligger. Selve bykernen ligger i den slette, som Donau danner, og den vestlige bydel ligger i Wienerwald, den østligste bjergkæde i de nordlige alper. Det er dog begrænset, hvor meget af Wienerwald, der ligger i byområdet, som er beboet. Omkring halvdelen af Wien ligger i grønne områder, hvoraf større dele også bruges til landbrug.

Wiens historiske centrum ligger 151 m.o.h, mens det i Lobau har en høj – Hermannskogel – der strækker sig 542 m.o.h. I nordvest, vest og sydvest fylder Wienerwald med sine højdedrag Kahlenberg og Leopoldsberg i byområdet og dækker det med skov. Donau strømmer ind i Wien ved Wiener Pforte, en forsnævring mellem Bisamberg og Leopoldsberg. Igennem Wienerwald strømmer utallige småstrømme til Donau, hvoraf den mest berømte er Wien-floden. Bjergene i vest er skabt som istidsterrasser (Wienerberg og Laaer Berg), hvilket gør området ideelt til vinproduktion.

Den østlige del af byen er præget af et fladt marskområde, der udnyttes til landbrug, men som mere og mere benyttes til bebyggelse. I den sydøstlige del ligger Lobau, der er den del af Nationalpark Donau-Auen (engdrag), der hører til Wien. De mest eftertragtede villakvarterer i byen ligger i den vestlige del grundet den renere luft, den tættere adgang til naturen, mens den sydøstlige del er mere præget af industri.

Wiens våbenskjold med det hvide kors omkranset af en ørn. Kilde: wikipedia

Wiens rumlige situation

At Wien har udviklet sig til at være en af de mest betydningsfulde og største byer i Centraleuropa kan byen takke dens gunstige geografiske placering. På den ene side ligger den i den østlige rand af alperne og den Ungarske Slette (Pannoniske Slette) samt Nord-Syd-Aksen kaldt Ravvejen (Bernsteinstrasse) samt vandvejen mellem øst og vej via Donau. Wien opstod på korsvejen mellem de mange handelsveje. Den historiske by blev dannet syd for Donau: Donau deler sig i Wienerbækkenet i talrige småfloder, der er med til at danne en række øer og flodarme. Idag ligger byen på begge sider af Donau.

Beliggenhed har også været en ekstra fordel, da de to vigtige nabolande Mæhren og Kongeriget Ungarn måtte drage igennem Wien for at komme i retning af Steiermark, Krain og Adriaterhavskysten, hvilket ofte nævnes som en af de afgørende forudsætninger for at Wien blev valgt som residens for monarkerne af Østrig.

I 1945 blev Wien grænseby og mistede dermed oplandet mod nord (Tjekkoslovakiet), øst (Ungarn) og syd til dels (Jugoslavien). Det satte byens økonomiske formåen en del tilbage igennem mange år, men siden 1989 har man igen udviklet de nære forhold til naboerne betragteligt. Wien ligger eksempelvis kun 55 kilometer fra Slovakiets hovedstad Bratislava og med Prag, Budapest og Ljubljana inden for få timers kørsel er man igen placeret aldeles centralt.

Wiens Geologi

Wien ligger ved de østlige udløbere af de nordlige Kalkalper og er beliggende i den vestlige rand af Wienerbækkenet, og at Donau i Wieneromådet udgør det fladeste af byen. Nord for byen krydser bjergzonerne Donau og går videre over i Karpaterne. Byens undergrund består af forskellige geologiske former: 

• Grus og Sand fra istiden og hvor dagens Donau består af løst sediment
• Løse sten og løse sedimenter fra Wienerbækkenet. 
• Større sten fra bjergzonerne og Kalkalperne i det vestlige Wienerwaldsområde. 

I byens undergrund strømmer der nord-syd brud.

Wiens beboelsesstruktur

Wien strækker sig over et areal på 414,82 kvadratkilometer. Som delstat er det Østrigs mindste i areal og hvor de fuldstændig omsluttes af delstaten Niederösterreich som delstaten indtil 1920 var del af. Wien gælder som den arealmæssigt næststørste by i Østrig kun overgået af byen Sölden. Fra nord mod syd strækker den sig over 22,8 kilometer og fra øst mod vest breder byen sig over 29,4 kilometer. Det højeste punkt i byen er Hermannskogel – der rager 544 m.o.h. – i den nordvesligste del af byen. Det laveste punkt i byen er Lobau er 151 m.o.h i den sydøstligste del af byen. 

Siden 1920 har Wien altså også været delstat og her topper Wien mange statistikker blandt de østrigske delstater: Wien er den delstat der er mest bebygget og den der har størstedelen af sit areal bygget til med trafikal infrastruktur. 11.6% af den samlede overflade er bebygget mes 11.1% er tilbygget med trafikal infrastruktur og 2,2% med skinnenet. Derudover er Wien som delstat den der har den højeste andel af haveareal 28.4%. Delstaten har 4,5% af dens overflade med vand kun overgået af Burgenland. 

Endvidere er der i Wien også vinområder, de udgør 1,6% af det overordnede areal, mens 17,8% er fyldt med landbrugsområder.

Print siden her