Friedrich Schiller

Friedrich Schiller var en tysk læge, digter, filosof og historiker. Han regnes for en af de mest betydningsfulde tyske dramatikere, lyrikere og essayister. Han blev født 10. november 1759 i Marbach am Neckar og døde 9. maj 1805 i Weimar.

Schiller var eneste søn af en militærlæge fra Württemberg, der senere opnåede rang af kaptajn og blev gift med en bagerdatter, som var mor til Friedrich Schiller. Sammen med sine fem søstre voksede han op i Schwäbisch Gmünd, Lorch og senere i Ludwigsburg. Han gik i latinskole i disse byer og bestod endeligt sin landseksamen 16. januar 1773 for retsvidenskab på Hohe Karlsschule i Stuttgart. Tre år senere skiftede han til medicinstudiet, som han færdiggjorde i 1780. I 1782 fik han sin teaterdebut med uropførelsen af Die Räuber, og siden da var Schiller en af de store bidragydere til dramagenren Sturm und Drang og verdenslitteraraturen.

Efter sin flugt fra Württemberg fandt han beskyttelse mod forfølgelse i Thüringen. Militærlægen var udeblevet, hvilket havde ført til trusler fra hans landsherrer om fængsling og skriveforbud. I 1783 begyndte Schiller på sit første arbejde Don Karlos. Da hans stilling som teaterdigter ved Nationalteateret i Mannheim var udløbet, rejste han i 1785 til Leipzig til sin senere bidragyder Christian Gottfried Körner. I de følgende år lærte han Christoph Martin Wieland, Johann Gottfried Herder og Johann Wolfgang von Goethe at kende i Weimar. De skulle i fællesskab præge Weimar Klassik.

Mange af hans teaterstykker hører til standardreportoire i det tysksprogede teater. Hans ballader tæller til de mest kendte tyske digte.

Fra fødsel var Friedrich Schiller Württemberger og blev siden statsborger i Sachsen-Weimar. I 1792 fik han tilmed også fransk statsborgerskab – det skete i Paris for at hylde ham for dramaet Die Räuber, hvor han forstod frihedskampen mod tyranniet.

Print siden her