Weimar
Weimar er beliggende i den nordlige del af den tyske delstat Thüringen og er først og fremmest kendt grundet sin kulturelle arv. Weimar er beliggende ved floden Ilm, sydøst for bjerget Ettersberg, der med sine 478 meter er det højeste i Thüringer Becken. Byen er Thüringens fjerdestørste by (Erfurt, Jena og Gera er større), og den er netop beliggende geografisk midt imellem Erfurt og Jena.
Weimar huser flere af de højere læreanstalter såsom Bauhaus-Universität og Musikhøjskolen-Franz-Liszt samt Hertuginde-Anna-Amalie-Bibliothek. Derudover har man vigtige institutioner såsom Thüringer-Oberverwaltungsgericht, Thüringer-Verfassungsgerichtshof og Thüringer Mindesmærkepleje og Arkæologi.
Se Weimars seværdigheder, personer og steder fra A-Z.
- Rådhuset i Weimar
- Centrum af Weimar.
- Højskolen for Franz Liszt et andet af Hauptmanns mesterværker. Fotos taget fra wikipedia
Weimars kulturelle arv er imponerende og noget, der får enhver kulturperson til at drages mod byen. Det klassiske Weimar har omdrejningspunkt i navne såsom Wieland, Goethe, Herder og Schiller. Siden blev byen igen kulturcentrum ved afslutningen på 1. verdenskrig, da Bauhaus gjorde op med traditionel byggestil, og da man i 1919 stiftede den demokratiske republik Weimar på nationalforsamlingen, der fungerede fra 6. februar 1919 og frem til 21. maj 1920. Dertil skal lægges en bestemt ikke uvæsentlig kulturarv fra tidligere, hvor det 16. århundrede bragte vigtige folk som Lucas Cranach den Ældre såvel som den Yngre til byen. I det 17. århundrede stiftede man det Frugtbringende Samfund, der var en sammenslutning af alle tyske sprogkyndige, og i det 18. århundrede startede Johann Sebastian Bach en tradition for musikere i byen, der siden blev videreført af Franz Liszt og Richard Strauss. Mange malere har været draget af byen kendt fra storhertugens saksiske kunstskole i det 19. århundrede, og i det 20 .århundrede var malere som Harry Graf Kessler og Henry van de Velde aktive i byen. Friedrich Nietzsche opholdt sig i byen adskillige gange.
I 1998 blev Weimar (og Dessau i forbindelse med Bauhaus) erklæret for verdenskulturarv under UNESCO. Begrundelsen bag dette var “den store kunsthistoriske betydning, som det klassiske Weimar har haft på bygninger – private som offentlige – samt på parklandskaber”. Dertil er Goethe-Schiller Arkivet i byensiden 2001 optaget på verdens dokumentarvsliste. Dette tæller også tidlige eksempler på skrifter fra Reformationen.
I årene 1547/52 blev Weimar residenshovedstad i Hertugdømmet Sachsen, der siden skiftede navn til Sachsen-Weimar og endnu senere til Sachsen-Weimar-Eisenach. I 1815 blev området storhertugdømme og var i 1816 den første tyske stat, som fik en forfatning. I årene 1920-52 var den hovedstad i delstaten Thüringen, som siden 1952 har været beliggende i Erfurt. I 1999 var den europæisk kulturhovedstad.
Geografi
- Weimars landskab med Ettersberg i baggrunden, hvor man ser mindesmærket for KZ Buchenwald. Foto fra wikipedia
- Floden Ilm dominerer Weimars centrum. Foto fra wikipedia
Weimar ligger i cirka 200 meters højde i det centrale Thüringen. Landskabet er bestemt af 5 regioner. Floden Ilm løber igennem byen. Den starter ved Taubach og flyder videre igennem Oberweimar og Altstadt, inden den forlader byen i dennes nordøstlige del i Tiefurt. I vest strækker Thüringer Bækkenet sig som er et frugtbart, bakket, fint lerlandskab i bydelene Gaberndorf, Tröbsdorf og Niedergrundstedt.
I den nordlige del af byen dominerer det lille bjerg Ettersberg. Det er Thüringer bækkenets højeste punkt med 481, 6 meter. Bjerget har et udbredelsesområde på cirka 8 kilometer fra Ottstedt am Berge i vest og Schöndorf i øst. Bjerget er præget af en blanding af bøge og egetræer. På den side af bjerget, der vender væk fra Weimar, ligger Gedenkstätte Buchenwald til erindring om KZ-Buchenwald, der var en af de vigtigste koncentrationslejre i det Tredje Rige.
I den sydlige del af byen ligger Ilm-Saale-Platte, der er en stor tør, kalkstensformation. Den kan ses i mange dele af den sydlige by.

Weimar med deres bydele. Kort fra wikipedia
Den ældste del af bykernen i Weimar er området mellem Graben, Schillerstrasse og byslottet, hvor pladserne Marktplatz og Herderplatz ligger. I middelalderen integrerede man Jakobsviertel, der lå nord for Graben, hvorefter bybefæstningen kom til også at gå rundt om dette område. I 1500-1600-tallet voksede Weimar udover sin middelalderlige bybefæstning, hvilket også betød, at man nedrev de oprindelige volde. I det 19. og 20. århundrede voksede byen i alle retninger. Jernbanen betød, at Nordvorstadt opstod i den nordlige del af byen. Det er indtil verdenskrigene, at det meste byggeri er opstået i byen. Der findes en lille andel af Plattenbau i den vestlige bydel
Weimars højeste befolkningstal kunne man tegne sig for i 1955, da man nåede 67.000. Siden 1930´erne har der været et relativt stabilt befolkningstal , som svinger mellem 60.000-67.000. På trods af lave fødselstal og forholdsvis høje arbejdsløshedstal er det faktisk lykkedes for byen ikke at blive ramt af væsentlig tilbagegang i befolkningstal siden 1989 som ellers mange andre byer i det tidligere DDR. Dette skyldes dog, at mange oplandskommuner er blevet indlemmet såsom: Gaberndorf, Gelmeroda, Legefeld, Niedergrunstedt, Possendorf, Süßenborn, Taubach og Tröbsdorf .
Erhverv og infrastruktur i Weimar
I Weimar arbejder 11,2% i de producerende erhverv og 87.7 % i servicesektoren og 37,6% indenfor gastronomi og handel. Den største industrivirksomhed er Bayer Weimar GmbH, der er et datterselskab til Bayer Health Care. Der er 500 ansatte i Weimar. Derudover er der en afdeling af Coca-Cola i byen. Siden 1898 har der været fremstillet forskellige maskiner. og der fremstilles stadig landbrugsmaskiner i byen.
Tidligere har der været berømte industrier såsom VEB Uhrenwerk Weimar og endnu tidligere orgelværkstedet Heerwagen.
Trafik

Banegården i Weimar. Foto fra wikipedia
I Weimar mødes hele tre baner (Thüringer Bahn, Ilmbahn og Holzlandbahn), hvilket gør Bahnhof Weimar til en af de vigtigere banegårde i Thüringen. Kun banegården i Erfurt anses for at være vigtigere i Thüringen.
Banerne Göttingen-Zwickau, Erfurt-Gera, Eisenach-Halle og Weimar-Kranichfeld.
I årene 1899-1937 var der sporvognslinjer i byen. Men disse blev erstattet af 1000 milimeter sporvidde. Dermed er Weimar den eneste større by i det tidligere DDR, der ikke har sporvognslinjer.
Den lille flyveplads Lindenberg startede i 1919 en tysk luftpost, hvor der igen siden 2011 har været tilbudt ferieflyvninger.
Motorvejen A4, der fører fra Frankfurt mod Dresden i øst-vestlig retning af Tyskland, har to tilkørsler fra Weimar.
Endelig er Weimar beliggende på flere cykelruter såsom Ilm-Radweg, Radfernweg Thüringer Städtekette og Lauraradweg. Vandreruten Goethewanderweg går fra Weimar til Großkochberg.
Pingback: 1.verdenskrig i Berlin | Historiskerejser.dk
Pingback: Albertstadt | Historiskerejser.dk
Pingback: Anton Georg Hauptmann | Historiskerejser.dk
Pingback: Attentatet mod Hitler 20.juli 1944 | Historiskerejser.dk
Pingback: Bauhaus-archiv | Historiskerejser.dk
Pingback: Berlins byslot/Zwirnburg/Humboldtforum | Historiskerejser.dk
Pingback: Brühlske Terrasser | Historiskerejser.dk
Pingback: Erfurt Unionen | Historiskerejser.dk
Pingback: Kammen fra Frienstedt | Historiskerejser.dk
Pingback: Lucas Cranach den Ældre | Historiskerejser.dk
Pingback: Weimarrepublikken 1918-33 | Historiskerejser.dk
Pingback: Herzogin Anna Amalie Bibliothek | Historiskerejser.dk