Remilitariseringen af Rhinlandet 1936

Besættelsen af Rhinlandet eller remilitariseringen af Rhinlandet, der i den nazistiske propaganda blev kaldt Rheinlandbefreiung (Befrielsen af Rhinlandet), var betegnelsen for, at den tyske værnemagt fra den 7. marts 1936 stationerede tropper i Rhinlandet, der som konsekvens af Fredstraktaten ved Versailles efter Første Verdenskrig havde været demilitariseret.

Ratificeringen af den fransk-sovjetiske bistandspagt blev fandt sted den 27. februar 1936 af den franske Nationalforsamling, hvilket Adolf Hitler straks udnyttede som baggrund til at besætte det demilitariserede Rhinland, da argumentet kunne lyde, at Versailles var i gang med at blive revideret, men først og fremmest for at styrke sin fremtidige militære position. Besættelsen førte ikke til nogle nævneværdige negative følger for det nazistiske Tyskland. Sejrsmagterne – først og fremmest Storbritannien – lod sig berolige med de tyske fredsforsikringer. Passiviteten fra Frankrig og Storbritannien var en af de sidste muligheder for at have forpurret den tyske diktators erobringsplaner ved at skride hurtigt frem og stoppe ham.

Hitler skulle selv flere gange have ytret sig om episoden:

Die 48 Stunden nach dem Einmarsch ins Rheinland seien die aufregendste Zeitspanne in seinem Leben gewesen. Wären die Franzosen damals ins Rheinland eingerückt, hätten die Deutschen sich mit Schimpf und Schande wieder zurückziehen müssen, denn die militärischen Kräfte, über die sie verfügten, hätten keineswegs auch nur zu einem mäßigen Widerstand ausgereicht.

Dansk:

De 48 timer efter indmarchen i Rhinlandet havde været de mest nervepirrende i hans liv. Var franskmændene dengang rykket ind i Rhinlandet, havde tyskerne måttet rykke tilbage i ydmygelse, idet den militære styrke ikke var til stede, ikke engang til at gennemføre en nogenlunde modstand.

Adolf Hitler

Print siden her