Modreformationen

Modreformationen var den periode, hvor den katolske kirkes svar til den protestantiske reformation syntes frugtbar. Det begyndte med Tridentinerkoncilet 1545-63 og sluttede med Trediveårskrigens afslutning i i 1648. Perioden kaldes også den Katolske Genoplivelse – Reformatio Catholica – Contrareformatio. Til at starte med ville man bevare magt, indflydelse og materiel rigdom hos den katolske kirke, men det gik over til, at man ville præsentere et teologisk materielt svar, som kunne udfordre reformationen. Man kan opsummere, at modreformationen bestod af 5 elementer:

1. Forsvar for den katolske praksis om sakramenterne.
2. Omstrukturering af kirkestrukturen
3. Religiøse ordener
4. Åndelige bevægelser
5. Politiske dimensioner

Reformerne bestod af grundlæggelse af seminarer og en ordentlig uddannelse for præster i det spirituelle liv og i kirkens teologiske traditioner, derudover i en reform af det religiøse liv ved at returnere det religiøse liv tilbage til ordenerne. Det betød også grundlæggelser af nye åndelige bevægelser, hvor der var fokus på det direkte forhold til Kristus, hvilket også indbefattede spanske mystikere og franske spiritualister.

Derudover bestod modreformationen af aktiviteter som den romerske inkvisition. Et af de primære mål var at nå ud i de dele af verden, som var blevet koloniseret og derudover forsøge at gøre områder som Sverige og England som katolske lande i forlængelse af, at de var blevet protestanter under reformationen.

Nøglebegivenheder i perioden indbefatter: Tridentinterkoncilet (1545-63), ekskommunikeringen af Elizabeth I. i 1570 og slaget ved Lepanto i 1571, hvor begge ting skete under Pave Pius V. Opførelsen af det gregorianske observatorium, omstillingen til den gregorianske kalender, den jesuittiske mission i Kina under ledelse af Matteo Ricci i årene under Pave Gregor XIII, de franske religionskrige 1562-98, den lange tyrkerkrig 1593-1606 og henrettelsen af Giordano Bruno i år 1600 under Pave Clemens VIII, oprettelsen af Pavestatens Accademia dei Linci med Galileo Galilei som det mest prominente medlem, den sidste fase med Trediveårskrigen (1618-48) under Pave Urban VIII. og Innocentius X samt dannelsen Den Hellige Liga i 1684 under den Store Tyrkiske Krig 1683-99.

Print siden her