Østblokken

Østblokken er en betegnelse der blev brugt under Den Kolde Krig og henviste til Sovjetunionen og dens satellitstater, der efter Anden Verdenskrig stod under sovjetisk magtindflydelse. Alternativt brugte man andre begreber som “Staterne bag Jerntæppet” og Den Kommunistiske Lejr.

Der er blevet skelnet mellem to forskellige økonomiske områder i Østblokken: En for de europæiske Østblokstater og en for de Asiatiske. Der var ofte et udvidet samarbejde imellem staterne der gik via Sovjetunionen. Østblokken faldt fra hinanden efter åbningen af grænserne ind til Jerntæppet i efteråret 1989 og som følge af Sovjetunionens sammenbrud i slutningen af 1991.

Til Østblokken talte de forenede Unionsrepublikker der lå indenfor Sovjetunionen, Folkerepublikken Polen, DDR, Folkerepublikken Tjekkoslovakiet, Den Ungarske Folkerepublik Folkerepublikken Bulgarien og Folke-, og Socialistiske Republik Rumænien. Indtil i 1960´erne da talte man også den Socialistiske Folkerepublik Rumænien med som Østblokstat. Derudover talte man også lande udenfor Central-, og Østeuropa som Nord og Centralasien med til Østblokken, så længe de var under behersket indflydelse fra Sovjetunionen: Republikken Cuba – fra 1976 den Socialistiske Republik Vietnam, Folkerepublikken Korea (Nordkorea), Folkerepublikken Mongoliet og Folkerepublikken Kina.

De europæiske stater i Østblokken sluttede sig i 1949 sammen i Rådet for Gensidig Erhvervshjælp – Comecon og i 1955 i forsvarspagten Warszawapagten. Pointen bag Comecon var at de socialistiske lande skulle udgøre et økonomisk enhedsområde, hvor produktionsopgaverne var fordelt landene imellem. Østblokken tog sig meget ensartet ud indtil den sene stalinisme i 1953, men kom siden til at fremstå mere splittet på grund af erhvervsmæssige, politiske, nationale og ideologiske interessemodsætninger.

Folkeopstanden 17.juni 1953 i DDR og Folkeopstanden i Ungarn i 1956 viste at de socialistiske værdier i mange lande stødte på en stærk afvisning fra befolkningen, som kun kunne overvindes fra de nationale regimer med massiv sovjetisk militærassistance. Enkelte socialistiske lande begyndte at føre en uafhængig politik i forhold til Sovjetunionen, i særdeleshed satte Kina spørgsmål ved den sovjetiske ledelse, således at det i 1960´erne kom til et åbent brud mellem de to lande. I 1980´erne var det kun medlemmerne af Warszawapagtslandene, der sammenfattende blev betegnet som Østblokstater.

Sommetider blev den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien også medregnet som Østblokstat, men var dog en uafhængig socialistisk stat. De var hverken med i Warzawapagten eller medlem af Comecon. Jugoslaviens mangeårige præsident Josip Broz Tito var med til at grundlægge De Alliancefries Lande Bevægelse; derudover var den statslige ideologi Titoisme en tredje – Sovjet-uafhængig – vej til socialisme.

Print siden her