DDR

DDR var en stat i det østlige Tyskland, der eksisterede fra årene 1949 til 1990. DDR er en forkortelse af Deutsche Demokratische Republik. I Danmark kaldte man ofte landet for Østtyskland. Landets grænser blev defineret i forbindelse med delingen af Tyskland i 1945. Staten var fra dens grundlæggelse i 1949 et kommunistisk / realsocialistisk diktatur under ledelse af partiet SED – Sozialistische Einheitspartei Deutschland – der bekendte sig til ideologien Marxisme-Leninisme. Republikken opfattede sig som en socialistisk bonde- og arbejderstat samt en tysk fredsstat, som havde elimineret sine rødder til krig og fascisme. Antifascisme blev en statsdoktrin i DDR. I årene før DDR blev dannet i 1949, havde der på dets område ligget den Sovjetiske Besættelseszone (SBZ), hvilket fra dens start og i løbet af de fire år, staten eksisterede, var et land, der var vidtgående afhængig af Sovjetunionen som de øvrige lande i Østblokken.

De herskende politiske og økonomiske beslutninger stødte på delvis afvisning, men dog sjældent til aktiv modstand i befolkningen. Det kom dog i statens første år til opstanden den 17. juni 1953, som blev slået ned med hjælp af sovjetiske tropper. Befolkningens mishag mod DDR viste sig i den udvandringsbølge, som de første år var præget af, og som truede statens eksistens. Dette blev først stoppet med opførelsen af Berlinmuren i 1961. Ministeriet for Statssikkerhed – ofte omtalt som MfS eller Stasi – blev udbygget til et organ, der gennemsyrede hele samfundet med overvågning og målrettet ødelæggelse af oppositionel aktivitet. Det statslige Opdragelse- og Uddannelsesvæsen var fra børnehave til universitet præget af ideologien Marxisme-Leninisme og stilede efter at skabe nye socialistiske mennesker. Partiet SED havde kontrollen med samfundet, men fik det til at se demokratisk ud ved at installere andre partier, som det også kontrollerede samt masseorganisationer, der støttede SED ved valgene til Folkekammeret, og der blev generelt sørget for at indsætte SED-partimedlemmer på alle samfundets højeste poster.

Det udemokratiske politiske system samt den økonomiske svækkelse førte til en tiltagende regimekritisk indstilling hos befolkningen, i særdeleshed efter den første konference for sikkerhed og samarbejde i Europa i 1973. Konferencen betød blandt andet, at det blev muligt at søge om tilladelse til udrejse, hvilket staten i det efterfølgende trods massiv chikane alligevel ikke ville give. I de sidste år af DDR´s eksistens begyndte konsekvenserne af den reformproces, som Mikhail Gorbatjov havde sat i gang i Sovjetunionen, også at virke i DDR, hvor udrejsetilladelser blev et meget vigtigt omdrejningspunkt. Dette på trods af Erich Honecker og den politiske ledelses store modstand. I DDR begyndte støtten til magtens strukturer at forsvinde, og i 1989 brød der fredelige protester ud – særligt i Leipzig – der ikke længere blev slået ned med lige så hård hånd som tidligere. Protesterne og en udrejsebølge over Ungarn og Tjekkoslovakiet var nogle af de væsentligste begivenheder, der førte frem til den fredelige revolution i DDR, som den 9. november 1989 uventet førte til Murens fald og endegyldigt til DDR´s ophør, og som beredte vejen til den tyske genforening.

DDR Flaget med hammer og passer som symbol omkranset af en kornkrans. Flag fra wikipedia

---

DDR i Fakta

Hovedstaden var Østberlin. Mens de anerkendte sprog var tysk og sorbisk. Statsformen var en Republik i et Realsocialistisk et-parti-diktatur. Statsoverhovedet var en præsident frem til 1960 hvor det var Wilhelm Pieck. Derefter var statsoverhovedet formanden for Statsrådet; hvilke var Walter Ullbricht 1960-73, Willy Stoph (1973-76), Erich Honecker (1976-89), Manfred Gerlach (1989-90) mens det i 1990 ændrede sig til at hedde Præsident i Folkekammeret (1990). Regeringscheferne var i form af Ministerpræsident Otto Grotewohl (1949-64) og formand for Ministerråd; Willy Stoph (1964-73), Horst Sindermann (1973-76), Willi Stoph (1976-89), Hans Modrow (SPD/PDS) 1989-90 og endelig Lothar de Maizíere (1990). Arealet dækkede over 108.179 kvadratkilometer. I 1988 boede der 16.675.000 indbyggere. Staten eksisterede fra 7.oktober 1949 og frem til 3.oktober 1990. 

Print siden her