Rejse i 4 dage til Hamborg – millionbyen lige syd for vores grænse. Der bliver masser af tid til at udforske byen til fods og i bus, hvor vi hører om de danske forbindelser i Altona, kommer på havnerundfart i Europas næststørste havn med den imponerende Elbphilharmonie og til fods oplever vi stemningen ved Alster med Jungfernstieg og det smukke rådhus. Der er masser af oplevelser både til og fra Hamborg og med udflugt til Altes Land og den charmerende by Stade. På vej til Hamborg kører vi igennem marsken og gør holdt i Friedrichstadt med kanalrundfart og de smukke hollænderhuse og i Ditmarsken ser vi mindesmærket for bonderepublikkens sejr over Danmark i år 1500. Vi stopper ved de store sluser i Brunsbüttel og oplever nationalsangen afspillet for skibene i Wedel ved Elben. I Hamborg bor vi centralt og godt ved Michaeliskirche og Byparken i gåafstand til både havn og Alster. Den sidste dag ligger vi vejen forbi Neuengamme og gør holdt i Lauenburg ved Elben inden vi holder frokostpause i Rendsborg ved Ejderen og slutter af med fornem udsigt på Askbjerg, det højeste punkt i Hüttener Berge. Anders Bager Eriksen er med som rejseleder på hele turen.
Rejsens pris er: 3999 ,- DKR (Tillæg for enkeltværelse 875 DKR)
Der samles op i Rudkøbing, Svendborg, Kirkeby, Odense, Fredericia og ned langs den sønderjyske motorvej (langtidsparkering kan arrangeres – men ring).
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris. Vi opfordrer til at man tegner en forsikring og undersøger med sit selskab om man allerede har de i sine øvrige forsikringer.
Al tilmelding og betaling foregår via Historiske Rejser mail@historiskerejser.dk – telefon: 20 93 17 14
En tilmelding er registreret ved indbetalt depositum på 1500 DKR ved faktura der sendes på mail (eller alternativt post).
1.dag – Friedrichstadt med kanaltur – Sluserne i Brunsbüttel og Nationalsang i Wedel.
Vi starter ud med opsamling i Kirkeby ved Svendborg og videre over Odense og til Trekantsområdet og ned igennem Sønderjylland. Der er morgenmad i bussen i form af friske rundstykker og pålægsbakker med salami og ost og frisk kaffe i bussen. Vi krydser grænsen ved Flensborg og kører på tværs vestpå til den smukke kanalby Friedrichstadt, hvor floderne Trenen og Ejderen løber sammen og hvor den slesvigske hertug Friedrich III. i 1621 grundlagde en by hvor alle religiøse retninger kunne leve side om side. Vi gør holdt i Friedrichstadt og tager på en charmerende kanalrundfart, med udsyn på de mange smukke huse med charmerende haver. Efter kanalrundfarten bliver der tid til at gå en tur i byen og derudover finde sig noget let til frokost.
Herefter går turen over Ejderen og ind i Ditmarsken, hvor vi gør holdt ved det fantastiske mindesmærke Dusendüwelswarf der på fremragende vis fremstiller Ditmarskernes berømmelige sejr i år 1500 over Danmark og Kong Hans.
Efterfølgende går turen videre mod Brunsbüttel, hvor Elben møder Kielerkanalen. Her skal vi op på de enorme sluser, hvor vi med lidt held får at se et af de store skibe komme igennem. Vi kører herfra videre langs Elben mod Wedel, hvor det såkaldte Schiffsbegrüssungsanlage direkte ud til Elben tager imod de skibe der sejler forbi med deres respektive nationalsange. Efter at have overværet en sådan seance, der fortsætter vi langs Elben og kommer igennem Blankenese hvor den ene store villa prægtigt ligger ud til Elben. Vi ankommer ind over det danskprægede Altona og den oprindelige allé Palmaille samt Fischmarkt mod Elben og endelig op til Landungsbrücke, hvor vi kører langs byparken hvor vores fine hotel Motel One am Michel ligger med udsigt til både Bismarckstatuen og Michaeliskirche med få hundrede meter til det fine Komponistkvarter. Der er mulighed for at melde sig til fælles spisning om aftenen.
2.dag: Byrundtur i Hamborg til fods og til bens
Efter at have nydt morgenmaden gør vi klar til en byrundtur, der dels foregår til fods og dels i bus. Vi starter med at gå en tur rundt i komponistkvarteret der ligger lige bag hotellet, her oplever vi det genopførte smukke kvarter og hører om flere store komponister såsom Johannes Brahms og Felix Mendelssohn-Bartholdy. Lige overfor hotellet ligger de gamle befæstningvolde, der idag er en smuk park her ligger det interessante og smukke byhistoriske museum, hvis ramme bliver anledning til at høre nærmere om Hamborgs fascinerende historie. Vi ser Millerntor-vagten og den enorme statue af Otto von Bismarck, hvis person Hamborgenserne altid har haft det tvetydigt med. Vi hører om Bismarck og går til bussen og får en lille forfriskning.
Herefter følger en lille tur rundt i Hamborg i bus. Vi kører op over den berømte Reeperbahn – Hamborgs frivole forlystelsesområde – der udover de natlige eskapader også er kendt for Grosser Freiheit, hvor Beatles brød igennem. Det bliver også en lille tur rundt i Altona, hvor flere kirker er grundlagt af danske konger som Christian V og VI. og endelig er store personligheder som Reventlow og Struensee rundet af det tolerante Altona.
Vi kører en tur ned over Hamborgs havn, der ligger utrolig tæt på vores hotel og videre herfra forbi Hovedbanegården med Kunsthallen. Vi krydser broerne ved Alster, hvor der er et smukt syn ind over centrum og herfra forbi Operaen og parken Planten en Blomen og tilbage til hotellet. Her er der tid til at nå på toilettet inden vi fortsætter videre til fods i centrum.
Lige ved hotellet ligger Gross-Neumarkt, hvor cafeérne og restauranterne ligger intimt ved siden af hinanden. Vi passerer forbi Kleiner Michaeliskirche, hvor Nordens Apostel Ansgar har relikvier liggende og herfra går det over de mange kanaler i centrum til mindesmærket for Nikolajkirken, der står udbombet men med sit tårn intakt. Har nogle lyst til at tage derop, så har man en fantastisk udsigt deroppefra. I kælder under kirken findes en meget interessant udstilling om Operation Gomorrha – bombardementet over Hamborg i 1943. Herfra går vi forbi den smukke børs der hænger sammen med Hamborgs Rådhus i den utroligt kønne renæssancestil. Vi holder frokostpause ved Jungfernstieg og Alster.
Aftenudflugt til Altes Land
Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at tage med på aftenudflugt til Altes Land sydvest for Hamborg. Vi kører ud over Hamborg havn og Ballinstadt, hvor millioner af europæere – også danskere – udvandrede mod fjerne destinationer som USA, Canada, Australien og New Zealand i håbet om et bedre liv. Vi kommer op over den markante højbro Köhlbrandsbrücke, hvor der er perfekt udsigt over havnen i Hamborg.
Herefter passerer vi flyfabrikken Airbus i Finkenwerder og herfra langs Elbens sydlige forløb til den smukke gamle Hanseby Stade.
Byens placering syd for Elben gjorde den til en meget væsentlig handelsby, men også udsat i mange krige, hvilket gør at den har en meget smuk fæstningsvold rundt om det gamle centrum, der giver kanalpræg. Byen har både været selvstændig, dansk, svensk og hamborgensisk gennem tiderne. For de interesserede arrangerer vi fælles spisning om aftenen i Stade inden vi kører hjem til Hamborg af landeveje igennem det smukke Altes Land, hvor diger, kanaler og smukke bindingsværkshuse præger køreturen.
3.dag – Hamborg Havn – Havnerundfart og den gamle Elbtunnel
Vi starter morgenen med at gå til den smukke Michaeliskirche, der ligger stort set overfor hotellet og ser en af Nordeuropas mest imponerende barokkirker. Vi går herfra videre mod den imponerende havnefront, hvor vi har et imponerende skue mod Speicherstadt med Elbphilharmonien og en skøn gåtur hen til Landungsbrücke. Herfra skal vi på en havnerundfart i Europas næststørste havn, hvor vi skal møde lastekraner, al type af transport til søs, containere fra hele verden og en logistisk verden der er meget meget imponerende.
Efter sejlturen kan man gå med rejselederen igennem den gamle Elbtunnel fra 1911 og til den vel nok bedste udsigt ind over Hamborg centrums skyline man får. Blandt mange muligheder på Hamborg Havn kan man måske overveje indgang til verdens største modeljernbane i Miniature Wunderland, hvor det på det kraftigste kan anbefales at have bestilt billet hjemmefra. Resten af dagen er en fridag.
4.dag: Neuengamme – Lauenburg – Rendsborg og Hüttener Berge
Efter morgenmad pakkes bussen og vi bevæger os østpå mod Bergedorf og krydser Dove Elbe for at køre den smukke tur igennem Altengamme. Opad dette smukke charmerende landskab lå KZ-lejren Neuengamme, som vi passerer forbi og blandt andet hører om de mange danske politifolk der var indkvarteret i en lejr, der er en skamplet på den tyske historie. Befolkningen kendte til alt dette. Den smukke tur fortsætter langs Elben i østlig retning. Vi krydser syd for Elben tæt ved Lüneburg og krydser igen Elben ved Lauenburg, hvor vi gør et kort holdt ved indgangen til den gamle by, hvor man kan gå en tur i byen, der ligger hvor kanalerne fra Lübeck i nord og Lüneburg i syd forbindes. Det gjorde at Lauenburg på den nordeuropæiske saltrute indtog en nøgleplacering – vi gør som nævnt ophold i byen og drikker kaffe ved bussen med udsigt til Elben.
Turen går herefter nordpå igennem Sachsenwald og Friedrichsruh hvor vi hører om Bismarck og de Hvide busser og til Rendsborg der ligger ved Ejderen og Kielerkanalen. Her bliver der tid til at gå sig en tur i den gamle fæstningsby, der har meget historie relateret til Danmark og krigene i 1848 og 1864.
Efter opholdet i Rendsborg kører vi igennem Hüttener Berge, hvor vi på kører op på det højeste punkt Askbjerg og nyder den formidable udsigt hvor man på en god dag både ser Kiel, Rendsborg og Slesvig. Herfra går turen op igennem Slesvigs slagmarksrute forbi Isted og Sankelmark og igennem Flensborg. Vi kører op igennem Sønderjylland, Trekantsområdet og mod sydfyn, hvor vi forventer at være midt på aftenen.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.