Tag med på en fascinerende historisk rejse ind i hjertet af Tysklands mørkeste kapitler, hvor vi udforsker sværindustriens og bilkulturens tætte bånd til totalitære regimer. Fra drømmen om en folkevogn i Wolfsburg til Auto Unions luksusbiler og DDR’s ikoniske Trabant i Duroplast. Vi dykker ned i historien bag nutidens kendte kommercielle varemærker og ser, hvordan mærker som VW, BMW, Audi og Continental blev vitale tandhjul i en brutal krigsmaskine og senere formede Den Kolde Krig. Dette er rejsen for dig, der vil helt tæt på den mekanik, logistik og de rullende monumenter, der skabte det 20. århundredes historie.

Vi har 2 nætter i Thüringens smukke hovedstad Erfurt og 3 nætter direkte på Alexanderplatz i Berlin. Vi starter turen med at besøge Wolfsburg og det interessante Auto Museum Volkswagen. Derpå venter skønne Erfurt med dejligt hotel tæt på den charmerende Krämerbrücke. Dagen efter besøger vi Eisenach og det fremragende Automobile Welt samt den ikoniske borg Wartburg. Efter vi forlader Erfurt besøger vi Zwickau, hvor vi besøger August Horch Museum og her får tråde ud til såvel Audi som Trabanten. Efter denne fortælling venter Berlin. I Tysklands hovedstad besøger vi Marienfelde hvor vi hører om Alkett og sammenhængen mellem bilproduktion og militærproduktion. Derpå venter et yderst interessant museumsbesøg på Deutsches Technikmuseum. Herpå venter Trabisafari i Berlin – hvor der bliver mulighed for selv at køre Trabant rundt i Berlin. I Berlin besøger vi også Karlshorst, hvor Tyskland overgav sig betingelsesløst til Sovjetunionen og dermed satte punktum for kamphandlingerne i 2.verdenskrig i Europa. To gange undervejs nyder vi en god schnitzel sammen til aftensmad, kan det være andet med Paneringsgeneralen som rejseleder. Sidste dag afsluttes med et besøg i kz-lejren Sachsenhausen inden vi sætter kurs hjemad.

Trabi Safari i Berlin – en af de mange spændende oplevelser denne specialrejse byder på. Foto fra pixabay

Historiske Rejser har Historisk forfatter og formidler Bjørn Schramm også kendt for Paneringsgeneralen som fortællende rejseleder på denne tur og Kim Middelhede kendt fra Biltesteren som praktisk rejseleder på denne rejse. 

Vi kører rejsen i 4**** luksusbus på rejsen og bor på gode 4****-stjernede hoteller der ligger helt centralt i såvel Erfurt som Berlin og med inkluderet halvpension første og sidste dag. 

Rejsens pris er 9675,- DKR (Enkeltværelsestillæg 1995 DKR) som indeholder følgende ydelser :

• 6 dages kørsel i 4*** luksusbus m/ flystole, fodstøtter, klimaanlæg, serveringsborde, køleskab, med professionel chauffør med overholdelse af køre-hviletidsregler
• Alle kendte afgifter, parkeringsafgifter, broudgifter, vejskatter osv.
• 5 x overnatning med morgenmad alle 6 dage
• 2 x aftensmad (1.dag og 5.dag) 
• Tillæg for ophold i enkeltværelse andrager kr. 1995,- DKR.
• Afgift til Rejsegarantifonden. Historiske Rejser er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 2592.
• Rejseleder med stor stor viden om Tyskland såvel om 2.verdenskrig samt de steder vi besøger undervejs
• Alle udflugter eksklusiv Entrèer
• Wolfsburg med banegården og Auto Museum Volkswagen 
• Aftensmad med en velpaneret schnitzel i Erfurt til hovedret
• Eisenach med Automobile Welt
• Fri aften i Erfurt fra vores hotel tæt ved Krämerbrücke
• Zwickau med August Horch Museum
• Frie aftener i Berlin fra vores hotel ved Berlin-Alexanderplatz
• Marienfelde og Alkett-fabrikkerne
• Deutsches Technik Museum i Berlin
• Trabi Safari 
• Tysk Russiske Museum i Karlshors
• Sachsenhausen

Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris. 

Tilmelding til rejsen foregår hos Historiske Rejser på 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk – herefter sendes faktura på depositum á 2500 DKR.

Opsamlingssteder vil følge ruten fra Kirkeby på Sydfyn, Odense, Fredericia, Kolding og ned igennem Sønderjylland. Der tilbydes mulighed for gratis langtidsparkering flere steder langs ruten. ??? 

Dag 1 (20.marts)  Wolfsburg og den totalitære folkevognsdrøm

Rejsen begynder med tidlig opsamling i Faarup nord for Randers og herefter ned igennem Jylland, med opsamlingspunkter langs ruten. Når vi triller sydover gennem det nordtyske landskab, tager vi hul på rejsens kernefortælling: Tysklands sværindustri, bilhistorie og den enorme logistiske maskine, der drev Det Tredje Rige. Det fascinerende ved denne historie er netop de konkrete spor i virkeligheden – køretøjerne, fabrikkerne og de tekniske løsninger. Man behøver absolut ikke at være faghistoriker for at lade sig rive fuldstændig med af, hvordan velkendte, civile hverdagsbrands pludselig blev omdrejningspunkt for en enorm, statsstyret krigsproduktion og propaganda.

Billederne ovenfor er taget af Bjørn Schramm / Rejseleder på rejsen – kendt som Paneringsgeneralen. 

Vores første strategiske stop på ruten er ved banegården i Wolfsburg, hvorfra vi får et storslået, historisk view direkte over mod de gamle, oprindelige VW-fabrikker. Historien om netop dette sted er fuldstændig unik. Wolfsburg blev reelt bygget op ud af ingenting i 1938 under navnet “Stadt des KdF-Wagens bei Fallersleben”. Regimets plan var klar og stærkt propagandistisk: Ferdinand Porsches design skulle masseproduceres og sætte den almene tyske befolkning på hjul. Kigger man på fabrikkens massive murstensfacader, der spejler sig i den tilstødende Mittellandkanal, forstår man straks det gigantiske logistiske setup, der lå bag. Kanalen var en absolut livsnerve, der tillod tusindvis af transportpramme at fragte enorme mængder stål, kul og byggematerialer direkte ind til produktionshallerne dag og nat.

Grundstensnedlæggelsen for Volkswagen i 1938. Drømmen om KdF-vognen blev kynisk brugt som propaganda, mens fabrikkens ressourcer i virkeligheden gik direkte til krigsmaskineriet. Foto fra Wikimedia Commons

Vi fortsætter de tekniske og historiske opdagelser med et besøg på Foundation Auto Museum Volkswagen. Herinde bliver transformationen fra civil drøm til militær virkelighed sat i relief. KdF-Wagen-projektet endte som et massivt bedrag over for den tyske befolkning, der systematisk havde sparet op i årevis via små frimærkehæfter. I stedet for personbiler til folket rullede der, da krigen brød ud, tusindvis af rent militære køretøjer som den kantede Type 82 Kübelwagen og det lette amfibiekøretøj Type 166 Schwimmwagen ud til fronterne. Det var et industrielt mesterstykke at omstille fabrikken så hurtigt. Her kan vi nærstudere de simple, men utroligt driftssikre luftkølede boksermotorer, som gjorde køretøjerne i stand til at operere under ekstreme logistiske forhold – lige fra den brændende varme i Nordafrika til den nådesløse og fastfrysende russiske vinter.

De massive skorstene ved VW-fabrikken i Wolfsburg. Det enorme murstensanlæg ved Mittellandkanalen vidner om den sværindustrielle skala, der fra starten blev lagt for dagen. Foto: Wikimedia Commons

Når vi har fået bilhistorien og krigens mekanisering ind under huden, sætter vi os til rette i bussen igen og kører videre sydpå mod Thüringen. Vi forventer ankomst til Hotel Mercure Altstadt, der ligger centralt placeret i den smukke, historiske by Erfurt. Her får vi tid til at tjekke ind på værelserne og friske os lidt op efter dagens mange kilometer på motorvejene.

Aftenen byder på et af rejsens absolutte kulinariske højdepunkter, når vi samles til turens allerførste schnitzel. Efter en lang dag på farten findes der intet bedre end at sætte sig til bords og få serveret en ægte, klassisk europæisk schnitzel. Vi taler naturligvis ikke om de triste, flade og tørre varianter, men om det helt ægte håndværk. En ordentlig schnitzel skal bankes nænsomt ud, og selve paneringen skal sidde lige i skabet – sprød, gylden og med den helt rigtige soufflé-effekt, hvor paneringen slår folder og slipper kødet perfekt. Det er en stolt madtradition, og at nyde dette veltilberedte måltid sammen er simpelthen den allerbedste måde at skyde turen ordentligt i gang på.

Dag 2 (21. marts): BMW’s krigsfortid og myten om Wartburg

Efter en god nats søvn og et solidt morgenmåltid i Erfurt, sætter vi os til rette i bussen og starter dagens kørsel mod Eisenach. At køre gennem dette landskab er en oplevelse i sig selv, men Eisenach er meget mere end blot en idyllisk by – det er et absolut nøglepunkt for at forstå den tyske industris omskiftelige og ofte mørke historie i det 20. århundrede. Undervejs på ruten er der rig lejlighed til at drøfte det fascinerende i, hvordan helt almindelige, hverdagskendte og kommercielle varemærker pludselig måtte sadle om og blev fuldstændig opslugt af en totalitær krigsøkonomi. Man behøver absolut ikke at være historiker for at lade sig fange af de voldsomme kontraster i bilindustriens udvikling.

Dagens første store stop er det fremragende museum Automobile Welt. Dette sted er et sandt overflødighedshorn af teknikhistorie. Det var præcis her, Fahrzeugfabrik Eisenach i sin tid begyndte at licensproducere de små, britiske Austin 7-biler under navnet Dixi. I 1928 opkøbte et dengang relativt ungt firma ved navn BMW fabrikken, som dermed reelt blev BMW’s allerførste bilproduktionssted. Da Anden Verdenskrig for alvor brød ud, blev fabrikkens civile produktion dog stoppet prompte. I stedet blev det enormt kompetente ingeniørmiljø tvunget til at fremstille materiel til Wehrmacht. Her taler vi blandt andet om stjernemotorer til Luftwaffe og ikke mindst de ikoniske, tunge BMW R75-motorcykler med sidevogn. Dette køretøj var et sandt logistisk og mekanisk mesterværk, specielt designet med træk på sidevognens hjul og et avanceret gearsystem. Det var bygget til at kunne forcere det bundløse mudder på Østfronten og det fine, ødelæggende ørkensand i Nordafrika, og det understreger, hvordan mobilitet var altafgørende for krigsmaskinen.

Den ikoniske BMW R75. Med træk direkte på sidevognens hjul fungerede den nærmest som en tohjulet traktor, designet til Østfrontens mudder og ørkenens sand. Foto fra Wikimedia Commons

Efter krigens afslutning havnede fabrikken dybt inde i den sovjetiske besættelseszone, og her tager historien en bizar drejning. Sovjetunionen overtog faciliteterne og fortsatte simpelthen med at producere biler og motorcykler under det velkendte, blå-hvide BMW-logo. Det førte til bitre og langstrakte juridiske stridigheder med det “rigtige” BMW i Vesttyskland. Til sidst blev fabrikken i Eisenach tvunget til at ændre logoet til rød-hvidt og navnet til EMW (Eisenacher Motorenwerk), inden det hele blev nationaliseret og med tiden blev stedet, der spyttede de berømte to-takts Wartburg-biler ud.

Efter denne massive dosis industri- og teknikhistorie nyder vi en god frokost. Når vi har samlet ny energi, sætter vi kursen direkte op mod det visuelt storslåede og imponerende Wartburg Slot. Slottet knejser majestætisk over landskabet og er et absolut monument i tysk identitet og kulturhistorie. Selvom det især er verdensberømt som stedet, hvor Martin Luther søgte tilflugt og oversatte Det Nye Testamente, rummer slottets mure meget mere end det. I det 19. århundrede blev slottet et decideret samlingspunkt for den tidlige tyske nationalistiske bevægelse. Den stærke, mytologiske symbolværdi og slottets arketypiske, germanske udseende betød, at skiftende politiske retninger – og i særdeleshed nazisterne – ihærdigt forsøgte at udnytte stedet i deres propaganda for at skabe en falsk, historisk legitimitet omkring deres eget styre.

Wartburg Slot knejser majestætisk over landskabet. Et sandt monument i tysk identitet, hvis mytologiske symbolværdi blev groft udnyttet af regimet. Foto fra pixabay

Efter en spændende eftermiddag fyldt med både middelalderborg og politisk iscenesættelse, kører vi retur til vores base i Erfurt. Resten af aftenen er til fri disposition, hvilket giver en glimrende mulighed for at udforske den gamle bydel og eventuelt gå på jagt efter en lokal, velpaneret schnitzel på egen hånd for at fordøje dagens mange indtryk.

Dag 3 (22. marts) Fra Auto Unions fire ringe til Trabantens Duroplast

Efter vi har forladt vores hotel i Erfurt, sætter vi kursen længere mod øst og kører ind i delstaten Sachsen med retning mod byen Zwickau. Undervejs kan vi i bussen lade op til en dag, der byder på et af de mest fascinerende teknologiske og industrielle kvantespring i nyere tid. Sachsen var før krigen et absolut kraftcenter for den tyske bilindustri, og byen Zwickau er i den grad synonym med den store bilpioner August Horch.

August Horch Museet i Zwickau. Udstillingerne trækker tråden fra mellemkrigstidens absolutte luksusbiler til planøkonomiens og Trabantens fødsel. Foto fra Wikimedia Commons

Fremme i Zwickau træder vi ind på det fremragende August Horch Museum. Her trækkes den historiske og teknologiske tråd helt fra de brølende 1920’ere og mellemkrigstidens storhedstid i Auto Union, og direkte frem til den kolde krigs ultimative, folkelige symbol: Trabanten. For at forstå dybden i denne historie, er det afgørende at vide, at Auto Union – der blev dannet ved en fusion af de fire mærker Horch, Audi, DKW og Wanderer, symboliseret ved de fire ikoniske ringe – er den direkte forløber for det bilmærke, vi i dag kender som moderne Audi. Før Anden Verdenskrig var Auto Union en industriel gigant, der producerede nogle af verdens absolut mest luksuriøse køretøjer. Deres teknologisk overlegne racerbiler, de legendariske “Sølvpile”, blev endda massivt statsstøttet af regimet for at demonstrere tysk ingeniørkunst på alverdens racerbaner.

Auto Unions fabrikker i Zwickau under krigen. Her blev fundamentet for moderne Audi lagt, inden stedet blev omdannet til at masseproducere Trabanten. Billede taget af Bjørn Schramm

Præcis som vi har set det med andre store varemærker, blev Auto Unions civile bilproduktion totalt indstillet, da krigen brød ud. Fabrikkerne i Zwickau blev i stedet en enormt vigtig brik i Wehrmachts logistiske maskineri, hvor man fremstillede udstyr og militære køretøjer. Da krigen endelig sluttede med et totalt tysk kollaps i 1945, var regningen for Auto Union brutal. Zwickau lå i den sovjetiske besættelseszone. De sovjetiske styrker rykkede ind og konfiskerede eller demonterede stort set samtlige produktionsanlæg som krigsskadeerstatning. Mange af de førende ingeniører og ledere valgte derfor at flygte vestpå, hvor de i Ingolstadt genopbyggede firmaet med de fire ringe – det mærke, der endte med at blive til vore dages højteknologiske luksusbrand Audi.

En af Auto Unions legendariske “Sølvpile”. Disse lynhurtige racerbiler blev massivt statsstøttet som rullende propaganda for tysk ingeniørkunst. Foto fra Wikimedia Commons. 

Tilbage i det østtyske Zwickau lå fabrikkerne nærmest i ruiner. Ud af denne totale ødelæggelse – og underlagt en stram, sovjetisk planøkonomi samt massive vestlige embargoer på stål – opstod et logistisk kompromis af de helt store. For at omgå den skrigende materialemangel måtte de tilbageværende østtyske ingeniører tænke ekstremt utraditionelt. De udviklede et simpelt køretøj med et letvægtskarosseri af Duroplast, der var et billigt kompositmateriale primært bestående af overskudsbomuld og fenolharpiks. Drevet af en rygende to-taktsmotor blev Trabanten selve symbolet på DDR. Det er et utroligt og håndgribeligt historisk paradoks: Nøjagtig det samme industrielle fundament skabte i Vesten den moderne Audi og i Østen den skrabede Trabant.

Propaganda og virkelighed smelter sammen. De fire Auto Union-ringe blev hurtigt en integreret og essentiel del af Wehrmachts militære maskineri. Foto fra Wikimedia Commons

Når vi har fordøjet bilhistoriens voldsomme kontraster, sætter vi os igen i bussen. Vi fortsætter turen nordpå og ind i det absolutte hjerte af det tidligere DDR. Ud på eftermiddagen tjekker vi ind på Park Inn Alexanderplatz i Østberlin. Hotellet og den omkringliggende monumentale arkitektur, med det enorme fjernsynstårn lige uden for døren, står som stærke betonmonumenter over den socialistiske drøm og rammer stedets kolde krigs-historie perfekt ind. Vi får os indkvarteret og samler trådene fra dagens oplevelser. Resten af aftenen er til fri disposition, hvilket giver rig mulighed for at gå på opdagelse i Berlins gader og finde et godt måltid mad på egen hånd.

Dag 4 (23. marts) Kampvognsproduktion, moderne bilindustri og Teknikmuseum

Efter en solid morgenmad på hotellet midt i den tyske hovedstad er vi klar til at tage hul på en dag, der står i sværindustriens, krigsproduktionens og den mekaniske ingeniørkunsts absolutte tegn. Vi forlader Alexanderplatz og sætter kursen mod de sydlige dele af Berlin for at dykke ned i den industri, der udgjorde selve rygraden i den tyske militære infrastruktur under Anden Verdenskrig.

Dagens første store udflugtsmål er industriområdet i Marienfelde. Det var præcis her, at fabrikkerne for Alkett (Altmärkische Kettenwerk) i sin tid lå placeret. I dag mødes vi ikke af udbombede fabriksruiner, men af en topmoderne Daimler-Benz-bygning, der knejser over grunden. Hele målet med besøget er netop at stå på selve den historiske lokation og mærke historiens vingesus lige der, hvor det udspillede sig, mens vi drøfter kontrasten mellem nutidens moderne bilindustri og fortidens krigsproduktion.

En StuG III stormkanon forcerer resolut en kollapset bro. Den blev bygget i massiv skala på Alkett-fabrikkerne i Berlin og var baseret direkte på Panzer III-chassiset.

Alkett var en af de absolut mest afgørende producenter af bæltekøretøjer til Wehrmacht. Vi dykker ned i den komplekse logistik, der lå bag krigens samlebånd. Fabrikken var dybt involveret i storskalaproduktionen af den utroligt effektive stormkanon StuG III, der blev bygget direkte på det velkendte Panzer III-chassis. Dens lavere profil og manglende drejetårn gjorde den hurtigere at fremstille, hvilket blev afgørende i takt med materialemanglen. Senere blev industrien presset til det yderste med produktionen af den langt mere komplekse Panther-kampvogn. Pantherens komplicerede affjedringssystem og avancerede Maybach-motor krævede specialiserede ingeniørtimer og ressourcer, som regimet desperat manglede, da bomberne for alvor begyndte at regne ned over Berlin.

For at forstå den fulde dybde af denne massive krigsproduktion tager vi umiddelbart efter besøget ved den gamle fabriksgrund hen til en nærliggende kirkegård. Det tyske maskineri og de enorme produktionskvoter var kun mulige på grund af en brutal udnyttelse af tvangsarbejdere. Her tager vi os et stille og vigtigt øjeblik til at ære og mindes de tusindvis af skæbner, der blev tvunget ind i fabrikkerne under umenneskelige forhold, og som endte med at betale den absolut højeste pris.

Deutsches Technikmuseum i Berlin. Den berømte “Rosinenbomber” på taget byder velkommen til et gigantisk slaraffenland af mekanik og sværindustri.

Når vi har fået historiens alvor og panserproduktionen ind under huden, spiser vi en velfortjent frokost. Herefter tager vi på et fælles besøg på det gigantiske Deutsches Technikmuseum. Museet er et rent slaraffenland for enhver med interesse for mekanik, hvor vi kan opleve alt fra kolossale damplokomotiver til fremragende udstillinger om tysk bil- og flyhistorie.

Klar til Trabi-Safari! Farverige letvægtskarosserier af Duroplast og rygende totaktsmotorer står linet op til en underholdende køretur gennem Berlins gader. Foto fra pixabay

Senere på eftermiddagen skifter vi udstyret fundamentalt ud. For at sikre den absolut bedste og mest autentiske oplevelse bag rattet, har vi bevidst valgt at dele Trabant-turen op i to hold. Det giver simpelthen en langt bedre tur, når man ikke er for mange biler afsted på én gang i Berlins trafik, og det giver guiderne langt bedre forudsætninger for at formidle historien. Her på dag 4 er det Hold 1, der sætter sig ind i letvægts-Duroplasten og ruller ud på en underholdende Trabi-Safari. Imens Hold 1 navigerer de ikoniske totaktsmotorer, har Hold 2 “fri leg” i byen. Det giver perfekt mulighed for at nyde storbyen på egen hånd, tage en velfortjent tysk kaffepause, eller dykke yderligere ned i Berlins mange spændende kvarterer i sit helt eget tempo.

Dag 5  (24. marts) Kapitulationen i Karlshorst og turens sidste schnitzel

Efter en god morgenmad i Berlin begynder vores femte rejsedag, hvor vi skal besøge stedet, der markerede det absolutte og endelige punktum for Anden Verdenskrig i Europa. Vi sætter kursen mod de østlige forstæder for at besøge det historiske Tysk-Russisk Museum i Karlshorst.

Selve bygningen, vi træder ind i, emmer af tung og afgørende verdenshistorie. Oprindeligt fungerede stedet som en pionerskole for den tyske Wehrmacht, men da de sovjetiske styrker rykkede ind og knuste den sidste tyske modstand i Berlin, valgte den sovjetiske marskal Georgij Zjukov at indrette sit hovedkvarter netop her. Det var i denne bygnings store sal, at repræsentanterne for den tyske overkommando, anført af generalfeltmarskal Wilhelm Keitel, trådte ind sent om aftenen den 8. maj 1945 for formelt at underskrive den betingelsesløse kapitulation over for de allierede. Museet fortæller på fremragende og nuanceret vis historien om den brutale krig på Østfronten, de ufattelige tabstal, og den massive logistiske og menneskelige indsats fra de russiske soldater, som i sidste ende tvang det totalitære regime i knæ.

Den historiske sal i Karlshorst. Det var i dette intakte rum, at den tyske overkommando formelt underskrev den betingelsesløse kapitulation den 8. maj 1945. Foto fra Wikimedia Commons

Når vi har fået de voldsomme og skelsættende historiske begivenheder i Karlshorst ind under huden, tager vi os en velfortjent frokost. Herefter bliver det tid til at genoptage den mere lette og underholdende del af vores bilhistoriske rejse. Nu er det blevet Hold 2’s tur til at skifte pladsen i bussen ud med førersædet i de klassiske, østtyske Duroplast-biler, når vi skyder gang i endnu en Trabi-Safari. Mens Hold 2 navigerer de ikoniske køretøjer med de karakteristiske totaktsmotorer rundt i Berlins gader, har Hold 1 nu “fri leg”. Det giver Hold 1 en fremragende mulighed for at trække stikket lidt, udforske Berlins mange spændende bydele, tage på shopping, eller blot nyde en kop tysk kaffe på en hyggelig café og lade byens historiske atmosfære synke ind.

En ægte, traditionsrig europæisk schnitzel med perfekt, sprød panering. Det ultimative brændstof efter en lang dag med tunge maskiner og intens historie.

Når aftenen falder på, samles vi alle igen for at runde dagen af med stil. Vi mødes til en hyggelig fælles middag, hvor menuen byder på turens allersidste schnitzel. At nyde en vaskeægte, traditionel europæisk schnitzel er simpelthen den mest fuldendte kulinariske afslutning på vores dage i Tyskland. Vi ser frem til et stykke kød, der er banket helt rigtigt ud og omfavnet af en perfekt, sprød panering, der slår de karakteristiske soufflé-folder og slipper kødet – en uendelig forskel fra de mere tvivlsomme og flade varianter, man indimellem kan støde på derhjemme. Det bliver en aften fyldt med god mad og højt humør, hvor vi i ro og mag kan dele Hold 2’s oplevelser fra Trabi-kørslen og drøfte rejsens mange historiske indtryk, inden vi i morgen pakker taskerne og vender snuden mod Danmark.

Dag 6 (25. marts) Continental-dækkets mørke historie, Sachsenhausen og hjemrejse

Efter en spændende og indholdsrig uge i hjertet af det tidligere Tredje Rige og Østtyskland, er det blevet tid til udtjekning fra vores hotel, hvorefter vi påbegynder kørslen mod nord. Inden vi vender snuden endegyldigt mod Danmark, har vi et sidste, utroligt vigtigt historisk stop på programmet. Vores rejse har indtil nu vist os, hvordan Tysklands velkendte varemærker og sværindustri systematisk blev omstillet til krigsproduktion. Nu skal vi se de allermørkeste og mest brutale konsekvenser af dette samarbejde mellem det totalitære regime og den kommercielle industri.

Indgangsporten til Sachsenhausen med den kyniske inskription “Arbeit macht frei”. Et mørkt vidnesbyrd om regimets systematiske udnyttelse af menneskeliv. Foto fra Wikimedia Commons

Vi ankommer til et besøg i koncentrationslejren Sachsenhausen. Her lægger vi et særligt og tungt historisk fokus på dækfabrikanten Continentals rolle under Anden Verdenskrig og fangernes nådesløse tvangsarbejde. I lejren fandtes der et berygtet “Schuhläufer-Kommando” – en særlig straffekommando, hvor de indsatte blev tvunget ud på lejrens piskende skoteste-bane. For at teste holdbarheden af syntetisk gummi og skosåler for store, civile producenter som netop Continental, blev fangerne under SS-vagternes opsyn tvunget til at marchere i endeløse cirkler.

Den berygtede skoteste-bane i Sachsenhausen. Her marcherede fangerne i “Schuhläufer-Kommandoet” dagligt op til 40 kilometer for at teste syntetisk gummi for Continental. Foto fra Wikimedia Commons

Fangerne marcherede op mod 30 til 40 kilometer hver evig eneste dag, ofte iført fodtøj i forkerte størrelser og med tunge rygsække spændt fast. Banen var specialbygget med skiftende og barske underlag som knust grus, cement, slagger og ujævne brosten for at simulere maksimalt slid på Continentals produkter. Det var en umenneskelig og systematisk udnyttelse af menneskeliv, der blev udført som en direkte, kynisk “service” for landets private erhvervsliv. Dette besøg giver et uvurderligt indblik i industriens sande omkostninger under nazismen, og det står som en stærk og uundværlig afslutning på rejsens overordnede fortælling om krigens maskineri og bilindustriens dybe rødder.

Når vi har fordøjet de stærke indtryk og fået historien helt ind under huden, samles vi i bussen og fortsætter vores rejse nordpå mod grænsen. Undervejs nyder vi en fælles frokost på ruten, hvor der bliver god tid til at reflektere over rejsens mange voldsomme kontraster i fællesskab. Vi forventer ankomst til Danmark først på aftenen. Dermed tager vi afsked med hinanden efter seks indholdsrige dage spækket med historiske indsigter, store maskiner og en meget bedre forståelse af de kræfter, der formede det 20. århundrede.

Print siden her