I det urolige og borgerkrigshærgede 1100-tal blev de sydvendte danske kyster udsat for utallige angreb fra slaviske stammer, der havde deres hovedcenter på Rügen. Det er ofte den dramatiske erobring fra Valdemar den Store og det at Danmark var på kristen mission ved Østersøen, der har givet den smukke ø en plads i den danske kollektive erindring. På denne tur bliver der rig mulighed for at fokusere på hansestædernes historie, idet vi bor i hansestaden Stralsund der er på UNESCOs verdenskulturarv. På Rügen dykker vi ned i historien når vi besøger det nationalsocialistiske gigantiske ferieboligprojekt PRORA, men nyder også den skønne og enestående natur med en sejlads omkring de hvide kridtklinter udfor det fantastiske naturfænomen Königsstuhl. Rügens alsidige natur får vi at se i mange afskygninger på vores dag på og udfor øen. På vej hjem besøger vi den smukke residens-, og slotsby Schwerin hvor vi får rundtur på slottet og fritid i byen inden vi sejler hjem fra Puttgarden til Rødby. Vi spiser fælles aftensmad de to aftener i Stralsund.
REJSEN KORT FORTALT
DAG 1: TIL STRALSUND OG RUNDT I HANSESTADEN
Vi starter med opsamling i Slagelse (6.30) og derefter Næstved (7.15), hvor vi tager med færgen Gedser – Rostock og får morgenmad ombord. Efter vi kommer i land i Rostock fortsætter vi ud på en kort køretur til vores destination Hanse og Unesco-byen Stralsund hvor vi bor centralt på Hotel Schweriner Hof der ligger på Neuer Markt. Hvor man kan gå direkte ud i byen til mange spisemuligheder.
SE HOTEL SCHWERINER HOF I STRALSUND
Efter ankomst til Stralsund tager vi en byrundtur til fods i den gamle bydel, der efter at være blevet saneret mere og mere begynder at få sin historiske facon på ny. Vi ser mange fornemme hansehuse, mest imponerende på det centrale Alter Markt med rådhuset, derudover ses der smukke kirker, gamle klostre, bymuren med flere byporte intakte samt spændende museer som Havmuseet.
DAG 2: RÜGEN: DET NAZISTISKE FERIEKONCEPT PRORA OG BADEBY BINZ
Efter morgenmaden kører vi fra fastlandet til den smukke residensby Putbus, hvis arkitektur på den smukke plads Zirkus vidner om fordoms rigdomme. Vi tager veterantoget fra Putbus til Binz for derefter at spise frokost den mondæne badeby Binz, hvor hoteller og promenader hensætter en til den kejserlige tid og den ubekymrede stemning af en verden af igår. Særligt imponerende er de mange badehoteller og lange badebroer i byen. Derefter fortsætter vi mod PRORA som i årene 1936-40 blev bygget med det mål for øje at huse mere end 20.000 feriegæster i rammerne af et nationalsocialistisk folkekoncept. I Danmark kendes det måske fra den populære TV-serie “Badehotellet” som det projekt Grosserer Madsen skulle ned og deltage i. Det blev aldrig færdigt og midlertidigt brugt som lazaret istedet, da Anden Verdenskrig brød ud. Vi ser det megalomane byggeri. Når vi er færdige kører vi til Sassnitz, hvorfra vi skal ud at sejle.
Den store romantiske landskabsmaler Caspar David Friedrichs malede i 1818 Kreidefelsen auf Rügen, hvilket gjorde de hvide klinter af kridt kendt i hele Tyskland og fik folk til at valfarte til. Vi sejler ud forbi klinterne fra den tidligere færgeby Sassnitz og nyder den smukke udsigt udover de hvide klinter. Derefter kører vi hjem til Stralsund, ad andre veje på det vestlige Rügen hvor vi blandt andet kommer tæt på Kap Arkona, hvor guden Svantevit stod indtil Valdemar den Store og Bisp Absalon i 1169 erobrede Rügen og stoppede Vendernes angreb på de danske kyster. Vi tager med en lille færge og har udsyn mod Hiddensee. Tilbage i Stralsund er der tid til at nyde byen og spise aftensmad.Måske man vil se kirkerne eller i det prisvindende Akvarium Ozeanum eller besøge bryggeriet Störtebeker. Mulighederne er mange.
DAG 3: SCHWERIN OG HJEMKØRSEL
Efter morgenmaden kører vi mod Schwerin, residensbyen for fyrsterne i Mecklenburg. Vi får en rundtur på slottet i Schwerin. Byen ligger smukt placeret ved flere større søer som der er muligheder for at gå langs med, derudover er der en smuk gammel midtby med rige muligheder for at finde indkøb og frokostmuligheder i. Efter frokost fortsætter vi mod Puttgarden hvor vi tager færgen til Rødby og derefter er forventet i Næstved 20.15 og Slagelse 21.00.
PRIS: 4599,- DKR
I prisen følger: Moderne ****-stjernet bus med chauffør, ekspertrejseleder, halvpension 1. og 2.dag, kvartpension 3.dag, alle udflugter med sejltur og rundvisninger, centralt beliggende hotel i Stralsund, medlemskab af- og bidrag til Rejsegarantifonden (Historiske Rejser nr. 2592), alle skatter og afgifter. Enkeltværelsestillæg 375 DKR.
Sådan tilmelder du dig rejsen:
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.