Waterfront Hall
Koncert- og udstillingshal ved bredden af Lagan. Hallen er et af de vigtigste projekter i den generelle ansigtsløftning, området ved floden Lagan har været igennem.
Hallen blev bygget i perioden 1989-97 af det lokale arkitektfirma Robinson McIllwane. Den kostede 32 millioner pund. Indvendig er den baseret på bygningen Philharmonie i Berlin af arkitekt Hans Scharoun. Der er 2.241 sæder, og disse kan fjernes elektronisk, således man kan lave plads til både flere og færre.
Kuplen på bygningen er i kobber og vil med tiden blive grøn og dermed flugte med rådhustårnet og de viktorianske bygninger.
Der er blevet afholdt adskillige koncerter i bygningen. Mest kendt er, at Atomic Kitten i 2002 indspillede deres musik-DVD til Right Here, Right now. Derudover er den centrum i den årlige kunstfestival Belfast Festival at Queens. Bygningen kostede 32 millioner pund, men det menes, at for hver million, den har kostet, har man fået 10 millioner ind. I 2002 blev den kåret som det næstbedste konferencecenter i verden.