Albertplatz
Albertplatz den største plads i Neustadt
Den centrale plads i Dresden-Neustadt, der har en nærved cirkelformet udformning. Fra pladsen udgår intet mindre end 9 andre gader. Der findes utallige kunstværker på pladsen, ikke mindst de artesiske brønde er kendte. Pladsen danner grænse mellem Indre og Ydre Neustadt.
Den er blevet anlagt i denne afstand fra Elben, fordi hele 3 veje fra pladsen skulle forbindes med broerne over floden. Pladsen gennemskæres af Dresdens indre byring – 26er Ring. Midt på pladsen ligger et af Dresdens mest centrale sporvognsknudepunkter for linjerne 3, 7 og 8, og 400 meter vest for pladsen ligger Dresden-Neustadt Bahnhof.
Pladsen blev anlagt i 1817. Det skete i forlængelse af, at byens fæstningsanlæg var blevet sløjfet i 1812. Hvorden blev anlagt, lå tidligere porten Schwarze Tor. Pladsen stod færdig i 1829 og lød navnet Bautzner Platz, hvilket stadig ses, idet Bautzner Strasse møder pladsen østfra. I 1871 blev den omdøbt til Albertplatz efter den saksiske kong Albert (1873-1902). Pladsen blev igen omdøbt i 1945 til Platz der Roten Armee og i 1946 til Platz der Einheit og fra 1991 igen til sit gamle navn Albertplatz.
De vigtigste bygningsværker på pladsen er Erich Kästner Museum, den fornemme neobarokke Villa Eschebach, der blev opført af køkkenfabrikanten Carl August Emil Eschebach, samt det 40 meter høje hus, som i mange år var blandt Tysklands højeste bygninger.
Under den nordlige del af pladsen borede bjergfolk fra Freiberg en 243,5 meter dyb brønd i årene 1832-36. Det artesiske princip er sjældent forekommende, men er vand i en underjordisk lomme med et overtryk, der selv sørger for at pumpe vandet op til overfladen. I 1906 udførte arkitekten Hans Erlwein den øvre del af brønden i form af en pyramideformet søjleskabt brønd. Den er lavet af granit fra Oberlausitz og påsat bronze, bl.a. med et emblem fra 1989. Vandet i brønden har en konstant temperatur på 16 grader.
På midten af pladsen findes de to tvillingespringvand Stormbølgerne (Stürmische Wogen) og Stillestående vand (Stille Wasser). Springvandene stammer fra 1894 og er udført af Robert Diez. De var udstillet på verdensudstillingen i Paris i 1900 som eksempel på tysk støbeteknik. Stormbølgerne er præget af hektiske motiver, bygget op over en vild hest i centrum, der kæmper mod slanger og søuhyrer. Det stille vand er bygget op med en nymfe med en lilje, med snegle, frøer og muslinger. Stormbølgerne blev ødelagt under 2. verdenskrig, og i DDR-tiden stod der i stedet et sovjetisk mindesmærke udført af Otto Rost. Det blev forflyttet til Olbrichtplatz ved militærhistorisk museum i 1994 og stormbølgerne genskabt.
I 1999 skabte den ungarske kunstner Matyas Varga som en hyldest til Erich Kästner på Villa Augustin, der huser museet over forfatteren. Det forestiller Kästner som dreng siddende på muren ved sit barndomshjem, hvilket han har beskrevet i sin erindringsroman Als ich ein kleiner Junge war. Ved indgangen til Alaunstrasse står endnu et minde om Kästner, og her er det en stabel af bøger, der har titler fra Kästners forfatterskab. På det grønne område mellem Hauptstrasse, Königstrasse og Albertplatz står der et mindesmærke over Friedrich Schiller, der er udført af Selmar Werner i 1913 og viser 9 relieffer af værker af Schiller. I overgangen mellem Hauptstrasse og Albertplatz blev Jorge Gomondai dræbt i 1991. Han var det første offer for højreorienteret vold i DDR. Pladsen er efterfølgende blevet opkaldt efter den oprindelige mozambiquaner.
