Pienza
Kaldes ofte Renæssancens urbane fødested for de romerske paver. Den betagende by ligger i den smukke Val d´Orcia imellem byerne Montepulciano og Montalcino.
I 1996 blev byen erklæret for verdenskulturarv af UNESCO, og i 2004 blev hele Val d´Orcia – hvor Pienza ligger – erklæret for verdenskulturarv.
Pienza blev planlagt som en renæssanceby af pave Pius II. Han blev født i 1405 i den by, der havde ligget der før, som blev kaldt Corsignano under sit borgerlige navn Enea Silvio Piccolomini. Hans familie kom oprindelig fra Siena, hvortil de var flygtet grundet middelalderens mange intriger i de større byer. Da han blev pave i 1459 under navnet Pius II, besluttede han at omforme hele byen efter renæssanceidealer, hvor det guddommelige og de menneskelige humanistiske idealer kunne samleve i en planlagt by. Byen var ment som hans tilbagetrækning fra Rom og skulle fungere som den ideelle by, hvilket med datidens opfattelse af pavens enorme betydning gjorde, at den mange andre steder i Italien såvel som Europa blev kopieret.
Byen blev ombygget af den florentinske arkitekt Bernardo Gambarelli, der også er kendt under navnet Bernardo Rossellino, og som menes at have udført en del samarbejde med Leon Battista Alberti, om end dette hviler på et mere usikkert grundlag. Alberti var en del af den pavelige kurie og fungerede som Pius personlige rådgiver. Pius indviede domkirken 29. august 1462, tre år efter at ombygningen startede. Han beskrev indgående ombygningen af Pienza i sine Kommentarer, men hans tidlige død i 1464 satte de øvrige storslåede planer i bero. Således forblev Pienza en mindre by, med et udkast til noget meget større.
Byen ligger i 491 meters højde og har cirka 2.200 indbyggere. Den er sæde for en af Italiens største kosmetikkæder Bottega Verde.
Utallige film har haft Pienza som ramme. I 1968 instruerede den italienske instruktør Franco Zeffirelli sin oskarvindende udgave af Romeo og Julie i byen. I 1996 blev filmen Den Engelske Patient instrueret af den engelske instruktør Anthony Minghella på klosteret Sant´Anna i Camprena 6 kilometer fra byen. Filmen vandt en Golden Globe og fik BAFTA´s pris for bedste film. I 1999 benyttede også den berømte film Gladiator med Russell Crowe byen og området som kulisse. I Danmark er byen kendt for, at Fritz Helmuth dansede glad rundt om Travertinerbrønden i et afsnit af Bryggeren.
Top Seværdigheder
Palazzo Piccolomini
Byens centrale plads, der har en trapezagtig form, omringes af fire af byens vigtigste bygninger. Residenspalæet for paverne, Palazzo Piccolomini, ligger på denne plads’ vestlige side. Bygningen har tre sider, hvor der ses pilastre og entablatur, samt et tvillingeoplyst korsvindue for hver buegang. Denne opbygninng er lig den, som andre af Alberti´s bygninger har, eksempelvis Palazzo Rucellai i Firenze og andre senere palazzi/palæer. Særlig bemærkelsesværdig er den indre gård i palæet. Den bageste del af palæet i øst består af en loggia i tre etager, hvorfra man fra alle tre kan se direkte ud til en lukket og skøn italiensk renæssancehave med de smukkeste motiver fra stilarten Giardino all´italiana og med grandiøs udsigt til Val d´Orcia samt Pius’ elskede Monte Amiata. Under denne have er der en stald med buegange, hvor der var plads til mere end 100 heste.
Domkirken
Katedralen (it: Duomo) ligger centralt på pladsen, der også har taget navn efter kirken i form af Piazza Duomo. Facaden på kirken er en af de tidligste eksempler på en kirkelig facade, der har fået en renæssanceportal. Selvom den tredelte opbygning er ganske konventionel, er brugen af pilastre og søjler, der står på de tværgående og bærende elementer kaldet Dadoer, som flankeres af buegange, nyt for denne tid. Klokketårnet har tysk inspiration fra de såkaldte Hallekirker, hvor også den treskibede opbygning er speciel, idet de to sideskibe er næsten lige så høje som hovedskibet. Før Pius blev pave, havde han rejst meget i det tyske kulturområde. I sine forfattede Kommentarer lovpriser han lyset i Hallenkirkerne. Kunstværkerne i kirken tæller 5 altertavlemalerier fra den sienesiske malerskole af Sano di Pietro, Matteo di Giovanni, Vecchietta og Giovanni di Paolo. Dåbskapellet, viet til Johannes Døberen, er at finde ved ved siden af apsis.
Palazzo Vescovile
Pave Pius opfordrede kardinalerne til at bygge palæer i byen for at fuldstændiggøre byen. Palazzo Vescovile blev bygget til de bisper, der ville rejse fra Rom til Pienza for at assistere Pius under hans ophold i byen. Konstruktionen blev sponsoreret af Rodrigo Borgia, der siden selv skulle komme til at fungere som pave Adrian VI, men som da fungerede i sin status af vicekansler for Vatikanet. Det menes, at det muligvis har form efter det forhenværende rådhus i Corsignano og huser i dag Katedralmuseet samt Stiftsmuseet. Samlingen består af religiøse artefakter samt tekstilhåndværk. Malerierne i palæet består af et malet kors fra Abbediet i San Pietro in Vollore, Pietro Lorenzettis værk fra det 14. århundrede Madonna og Barnet, samt Bartolo di Fredi Maria den Barmhjertige. Derudover findes der vigtige værker fra det 14. og 15. århundrede af Luca Signorelli.
Palazzo Comunale
Overfor kirken ligger rådhuset eller Palazzo Comunale. Da Corsignano fik sin nyvundne urbane status, måtte den have et sted, hvor byens sager kunne finde en afgørelse, men det var nu mest af alt for e syns skyld. Det har en trebuet loggia forrest, hvor man ovenover finder byrådssalen. Derudover har det et rådhustårn af mursten, der er lavere end domkirkens tårn, dette for at symbolisere, at dens magt også er underordnet den suveræne magt, der tilkommer domkirken. Rådhustårnet regnes for at være fra 1599. Selve rådhuset menes at være skabt af Bernardo Rosellini, for at danne en overgang mellem den religiøse sfære med domkirke, pavepalæ og bispepalæ og den sekulære markedsplads, der ligger bagved.
Brønden i travertinersten på pladsen bærer familien Piccolominis familievåben. Den blev siden kopieret af en del toscanske byer. Brøndhovedet forestiller en etruskisk lavvandet skål. De flankerende korintiske søjler understøttes af mere klassiske entablatursøjler, der var normale før renæssancen.
På Piazza Pio foregår der en gang årligt Palio di Pienza, hvor byens fraktioner (Cosona, La Foca, Monticchiello, Palazzo Massaini, Spadaletto) konkurrerer med hinanden i rulning med de berømte runde oste, Pecorino di Pienza. Den, der er i stand til at få osten tættest på midten, vinder håneretten. En konkurrence, der bliver taget yderst seriøst. og som gælder retten til at trone og hovere.
Byen består af flere fornemme palæer ejet af personer med højtstående embeder i de gejstlige miljøer. Det vigtigste er Ammannatipalæet, som består af hele tre palæer i et (Palæ Atrebatense ejet af kardinal Jean Jouffroy, palæ Buonconti, der blev opkaldt efter vatikanets skatteinddriver Buonconti, samt Lolli-palæet, der havde navn efter en slægtning til Pius II. Det ligger i gaderne bag Piazzo Pio II. I det nordøstlige hjørne ligger der 12 rækkehuse, som Pius beordrede den sienesiske bygmester Pietro Paolo di Porrina til at bygge.
Omkring 50 meter fra Piazzo Pio II ligger kirken San Francesco med en gavlfacade og gotisk portal. Den tilhører en af de bygninger, der overlevede fra det oprindelige Corsignano og baserer sig på en kirke fra det 8. århundrede. I dens indre findes freskoer over Frans af Assisis liv. De er udført i det 14. århundrede af malerne Cristofano di Bindoccio og Meo di Pero, begge fra den sienesiske skole.
Den romanske landsbykirke fra Corsignano findes i udkanten af byen. Udenfor byen ligger klosteret Sant´Anna in Camprena, der blev grundlagt i årene 1332-34 af Bernardo Tolomei som et hjemsted for benedektinermunke. Det blev omdannet i det 15. og 16. århundrede og igen senere. Klosteret huser en fornem fremstilling af Gomorra.
Fraktionen Monticchiello er hjemsted for de karakteristiske Romitorio, en serie af grottoer skrabet ind i klipperne af eremitmunke.
Anders anbefaler:
Pienza er jo både en perle for kulturelt interesserede såvel som for livsnydere. Jeg ville besøge Palazzo Piccolomini og som minimum se dets fantastiske loggia, men som mere påkrævet ville jeg kigge udover haven, Val d´Orcia og Monte Amiata Det er sådanne udsigter, som man gider at tage til Toscana for at opleve. Derudover ville jeg også bese katedralen. Vær opmærksom på, at det er meget tydeligt at se, hvordan den skrider i bunden.
Ellers kan man hurtigt gå igennem denne smukke by. Der findes flere gode butikker med mulighed for køb af Pecorino di Pienza eller de berømte vine Brunello di Montalcino.
