Slaget ved floden Boyne 12.juli 1690

Slaget ved floden Boyne 1. juli 1690 er et af de såvel vigtigste, som mest omdiskuterede slag i irsk historie. Slagets betydning, efterliv og fejring har givet det status af en årlig påmindelse, hvor dybderne i konflikten mellem protestanter og katolikker markeres,såvel i det irske og i særdeleshed i nyere tid i det nordirske. Militært markerer slaget den britiske og protestantiske konge Vilhelm af Oranjens sejr over hans katolske modpart kong James II.

LÆS OM ERINDRINGEN OM BATTLE OF THE BOYNE

Vilhelm af Oranje under slaget ved Boyne. Maleri fra wikipedia

Slaget erindres som en kamp mellem protestanter og katolikker, mellem gælere og briter. Denne erindring er eftertidens fortolkning af slaget og kan også fortolkes knap så entydigt. Slaget skal først og fremmest tolkes som en del af James II´s forsøg på at tilbageerobre den engelske krone, som han var blevet afsat fra under the Glorious Revolution i 1688. James II var katolik og havde mange støtter i Irland. En del protestanter fra såvel England som Skotland støttede ham dog også, idet de fandt afsættelsen af ham som konge utilstedelig. Hans modstander var Englands ny konge, Vilhelm af Oranjen, og nu Vilhelm III af England.

Vilhelm var nederlandsk fyrste og gift med James ældste datter Mary. Den primære grund til, at han havde gennemført besættelsen af England to år tidligere, var at inddæmme Ludvig XIV´s  franske ekspansionspolitik. Vilhelm følte sig bestemt ikke engelsk, og hans religion var ikke det, der fyldte mest i hans verdensbillede. Hans primære politiske mål var at lede den store alliance, Augsburgligaen, der var blevet dannet i 1688 med det formål at inddæmme Frankrig. Ligaen bestod af lige dele katolikker og protestanter. Vilhelms væsentligste grund til at gå i krig i Irland var at hindre James II i at få kontrol med Irland og dermed åbne en fransk-irsk trussel mod det vestlige England. At give konflikten præg af kun at være en rationel interessekonflikt er dog at se bort fra de interne religiøse og etniske modsætninger, som det foregående århundrede havde været med til at skabe i Irland såvel som i Europa generelt. Grunden til, at James II havde så stor støtte hos katolikkerne, var, fordi de i ham så et håb om en genvindelse af de politiske rettigheder og økonomiske muligheder, som de havde mistet i løbet af protestanternes tiltagende magt. At protestanterne i Irland lige så naturligt støttede Vilhelm af Oranjen var af frygt for, at den katolske James II ville åbne op for en katolsk magtovertagelse, som ville fratage dem deres jord og fjerne dem fra den politiske magt.  I Irland var der som følge heraf sjældent plads til nuancer.

James II – konge af England, Skotland og Irland og katolik. Blev afsat da protestantiske Vilhelm af Oranjen overtog tronen. I første omgang dog ikke i Irland. Maleri fra wikipedia

James’ støtter – kaldt jakobinere – havde sørget for at sikre sig den militære kontrol med den overvejende del af Irlands forsvarsborge allerede i 1688. Undtaget Derry, som James belejrede, var Irland militært set på katolske hænder. Vilhelms hær lykkedes det at afhjælpe Derrys belejring og efterfølgende få landsat en stor hær bestående af lejesoldater fra tyske fyrstendømmer, huguenotter fra Frankrig og endelig danske lejesoldater. Hærens primære mål var en generobring af Dublin. Det endte i en krigsstilstand, idet begge sider slog lejr for vinteren og grundet dårlige forsyningslinjer mistede mange tusind mænd.

Slaget ved Boyne var Vilhelms hærs forsøg på at bryde denne langvarige stilstand. Selve slaget foregik som et bagholdsangreb fra Vilhelms side. James tropper blev totalt overrumplet, og som eneste modsvar havde de en ynkelig flugt. Den primære grund til slagets centrale efterliv skal findes i det faktum, at James II opgav ævred ved dette slag. Han flygtede og valgte at sejle til Frankrig – militærstrategisk var dette slag ikke altafgørende, men James´ manglende kampgejst betød, at Vilhelm i længden måtte vinde krigen og dermed sikre den politiske magt hos protestanterne. Slaget fandt sted 1. juli 1690, men det fejres 12. juli, da man siden har skiftet kalenderen ud. For katolikker er slaget en slem påmindelse om James II´s forræderi. Krigen varede cirka et år længere, og da den endelige fredstraktat blev underskrevet, var Vilhelms betingelser til katolikkerne ret lempelige. Men de paragraffer, der sikrede katolikkerne rettigheder, blev aldrig ratificeret af det protestantisk dominerede irske parlament. I 1695 ophørte det politiske forbund med pavestaten, der ikke anerkendte Vilhelms kongetitel, men vedblev at anerkende den flygtede kong James og siden hans søn helt frem til 1766. I Irland havde det den konsekvens, at katolikkerne ingen formelle rettigheder havde indtil da. Efter 1766 begyndte det såkaldte Grattanparlament (1782-93) at indrømme visse rettigheder til katolikkerne. Dette fik en del modreaktioner i de protestantiske samfund. Det vigtigste var dannelsen af Orangeordenen i 1795. Denne orden har siden årligt markeret den protestantiske sejr 12. juli. 

James II´s sønnesøn: Bonnie Prince Charles, først da han i 1766 afskriver sig tronen, bliver der åbnet for katolske rettigheder i Irland. Maleri fra wikipedia

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler:

Jeg besøgte museet, der er placeret på slagmarken i 2011 og synes, det var en fin oplevelse, der tog afsæt i det konkrete slag. Det viste taktik, en stor montre, der fokuserede på slaget samt på det internationale aspekt, bl.a. sendte danske Christian V protestantisk hjælp til Vilhelm. Der var dog ikke meget omtale af slagets efterliv og enorme betydning som betændt erindring. Det fokuserer rationelt på slagets gang. Det kan værebegrundet i, at det ligger i repulikken, men at de fleste besøgende er nordirere og briter. 

Battle of the Boyne har en ganske udførlig hjemmeside, hvor man finder alle gode info til et besøg.

Print siden her