Gamle jødiske kirkegård

Er en af de mest kendte jødiske kirkegårde i Europa. Den ligger i det tidligere jødiske kvarter Josefov i Prag og menes grundlagt i det 15. århundrede. Trods sit stærkt begrænsede areal (1 hektar) indeholder den mere end 12.000 gravsten og formodentlig mere end 100.000 menneskeben.

Den gamle jødiske kirkegard i Prag

Gravpladsen

Kirkegården tager sig i dag nogenlunde ud, som den gjorde i middelalderen, da der ikke var nogle udvidelsesmuligheder i ghettoen. Pladsmangelen betød, at de døde er blevet begravet i hele 12 lag ovenpå hinanden, hvilket har givet kirkegården et malerisk præg, hvor sten står på kryds og tværs ovenpå hinanden. I 1891 byggede man den Ny Jødiske Kirkegård i bydelen Zizkov for at løse problemerne med pladsmangelen.

En anden grund til de enormt mange sten er, at den jødiske tradition siger, at et gravsted aldrig må sløjfes.

Den lille intime kirkegård er omhegnet af en høj mur og grænser direkte op til de to synagoger Pinkas- og Klaussynagoger. Endvidere ligger Den Gamle Ny Synagoge og Maiselsynagogen i nærheden. I den høje mur har man inkorporeret gotiske gravsten fra en ældre nedlagt kirkegård fra bydelen Nove Mesto i Prag, den såkaldte Jødehave.

Kendte personers grave

De mest kendte gravstene og sarkofager er følgende:

• Forfatteren og rabbineren Avigdor Kara (den ældste gravsten fra 1439).
• Den berømte Rabbi Löw (1520-1609), der op til i dag besidder den højeste æresdekorering , og som skabte den legendariske Golem. På hans sten finder man hundredevis af de traditionelle jødiske mindesten.
• Borgmesteren, mæcenen og rabbineren Mordechai Maisel (1528-1601)
• Trykkeridynastiet Zemach med Mordechai Zemach og Bezalel Zemach (døde 1591 og 1589)
• Historikeren og astronomen David Gans (1541-1613), der har en gås (Gans) som symbolsk udsmykning.
• Skønheden Hendela Bassevi (død 1628), gift med den kejserlige østrigske hofbankier Jakob Bassevi von Treuenberg (1580-1634)
• Lægen, matematikeren og astronomen Joseph Salomo Delmedigo (1592-1655)
• Overrabbiner David Oppenheim (1664-1736), en stor samler af hebræiske håndskrifter.
  

  Rabbi Löw, der skabte Golem

Mange besøger den lille høj Nephele, hvor børn under 1 år gamle begraves.

En del gravsten er udsmykket med dyr eller andre genstande, der symboliserer familienavnet: Saksen /snedkeren, en hjort, løver, blomster eller vindruer som symbol på held.

Ved siden af kirkegården befinder sig det Jødiske Museum, som oprindelig blev åbnet af nazisten Adolf Eichmann, og som skulle fungere som et “jødisk centralmuseum” under den tyske besættelse. Det åbnede 6. april 1943 under SS ansvar som “Museet for en race, der var gået under”. Museet af i dag har en række kulturgenstande og billeder udstillet. De fokuserer i særdeleshed på Prags begravelsesbroderskab og dennes sociale funktion i bydelen. Organisationen gennemførte rituelle begravelser og udførte socialt arbejde i bydelen. Museet er forvaltet af kirkegården.

En af de mest kendte antisemitiske pamfletter Zions Vises Protokoller har kirkegården som centralt omdrejningspunkt. Det tog sit udgangspunkt med romanen Biarritz fra 1868, der menes at have inspireret den russiske efterretningstjeneste til at skrive protokollerne for at sprede antisemitisme i Rusland.

Historiske Rejser ved Anders siger: Du vil gå en fast rute rundt på kirkegården, hvor du kan se nogle af de berømte grave, som står ovenover. Derudover vil de vigtigste indtryk være de enormt mange sten, der står ualmindelig rodet. Den jødiske tradition at lægge sten på gravene har flere årsager: Da jøderne er spredt over hele verden, og fordi der findes jødiske grave overalt på jorden, skal det være en genstand, man altid kan få fat i, og det er en sten. Den anden grund er, at jødedommen har et lighedsideal, og at stenen er alle rig som fattig i stand til at erhverve sig for at vise respekt for den afdøde. 

Print siden her