Augustinerkloster (Erfurt)
Blev opført i 1277 og fungerede tidligere som et kloster for Augustiner-eremitter. Martin Luther levede i klosteret som munk i årene 1505 til 1512. I Løve- og Papegøjevinduet i korets vinduer i klosterets Augustinerkirke befinder forbilledet for den berømte Lutherrose sig. Efter Reformationens indførelse i byen overgik klosteret i 1525 til den evangeliske kirke; i 1559 blev det af byen Erfurt sekulariseret. Klosteret blev delvis ødelagt af allierede luftangreb i 1945.
Siden 1994 har klosteret været tjenestesæde for provstiet Erfurt-Nordhausen. Siden 1996 har den evangelisk-bayerske søsterorden Communität Casteller Ring befundet sig i klosteret, som de har benyttet dele af siden. Klosteret er et anerkendt kulturmindesmærke og står under kulturarvsbeskyttelse for Thüringen.
Augustinerklosteret i Erfurt som det så ud i det 16. århundrede på Martin Luthers tid. Fra wikipedia
Historie
Begyndelsen og udbygningen
Siden 1266 kender man til tilstedeværelsen af augustiner-eremitter i Erfurt. I 1273 fordrev man augustinerne efter stridigheder med byen, men de vendte imidlertid permanent tilbage i 1276. De fik tilskikket deres sæde i den kirke fra 1131, der hedder Sankt Filippi og Jakobi. I 1277 påbegyndte man opførelsen af klosteret. De mange midler til det omfangsrige byggeri fik man via almisser og salg af aflad. I perioden 1277-1518 blev der bygget bibliotek, Katharinakapel, kapitelsal, kirketårn, en hvælvingegang, et langhus, Waidhaus (herberg) og det nye priorhus mellem bibliotek og Waidhusene. Særlig bemærkelsesværdigt i de bevarede bygninger er de farvede glasmosaikker i såvel kirke som det ydre kancelli. Store menneskemængder overværede tidligere prædikener med denne udsigt.
Klosterskolen var kompleksets største aktiv. Heinrich von Friemar den Ældre grundlagde her Studium Generale i 1318. Kort tid efter fulgte opførelsen af klosterbiblioteket. I 1516 blev biblioteksbygningen færdigbygget. I perioden 1505-11 var Martin Luther knyttet til klosteret. I 1507 havde Luther modtaget sin præstevielse og prædikede første gang i klosteret 2. maj 1507.
Luthers værelse på klosteret. Foto fra wikipedia
Reformation
Johannes Lang, der var en god ven af Luther, blev i 1522 klosterets prior og forberedte derpå reformationen i Erfurt og omegn. I selvsamme år udtrådte Lang sammen med mange af munkene i klosteret af Augustinerordenen. I 1525 blev klosterkirken overdraget til Johannesmenigheden. I 1556 døde den sidste munk i klosteret, hvilket betød, at klosteret blev endegyldigt sekulariseret. Det var udbredt i de reformerede områder, at Luther grundet sin fortid som munk tillod, at munkene kunne leve deres liv færdig med de løfter, de havde afgivet, før klostrene blev sekulariseret.
Fra 1561 blev vestfløjen og Prioratet brugt som byens evangeliske rådsgymnasium. Derfor blev det hidtidige Dormitorium/sovesal ombygget til de studerende. Bygningerne fungerede som skole indtil 1820. Klosterbiblioteket blev beskadiget under Reformationen, men overlevede dog frem til 1646, hvor det evangeliske ministeriums bibliotek rykkede ind. Fra og med 1669 benyttede også det evangeliske Waisenhaus/børnehjem dele af det tidligere kloster.
Augustiner-eremitterne slog sig fornyet ned i Erfurt i det 17. århundrede, dog på andre steder, hvor de bl.a. ombyggede Valentinerhof til et kloster. Denne ligger overfor klosteret og ved siden af Wigbertikirche. I 1822 blev dette kloster dog opløst.
19. århundrede
Det ny Priorat blev nedrevet i 1821, da man manglede midlerne til en stærkt tiltrængt sanering. Den resterende del af klosteret blev efterfølgende brugt af Martinstiftet. Den primære indretning af klosteret var stadig baseret på hjemløse børns opdragelse. I årene 1840-46 tegnede den kendte klassiske arkitekt Karl Friedrich Schinkel sine skitser til en ombygning af forbindelsesgangen mellem vestfløjen og biblioteket. Restaureringen og moderniseringen skete stykvis, og kirken måtte man lukke ned i 1844 grundet et omfattende forfald.
Kirken blev først udbedret efter et tiggerbrev sendt til den preussiske kong Friedrich Wilhelm IV. Kongen bevilligede midler til, at kirken i 1848 blev ombygget til en nygotisk parlamentsbygning. Da det såkaldte demokratiske Frankfurter Parlament var kuldsejlet, blev det sæde for det langt mere konservative Erfurter Unionsparlament. (Se Erfurter Unionen) Eksempelvis sad Otto von Bismarck i parlamentet. Dette fik en kort levetid, og allerede i 1850 trådte en lang række medlemmer ud af unionen, og bygningerne blev igen ombygget til kirke, som igen blev indviet i 1854.
20. århundrede: Rekonstruktion, ødelæggelse, genopbygning
Rekonstruktion
I årene 1936-38 blev kirken og en del af klosteret rekonstrueret af arkitekten Theo Kellner i, hvad datiden opfattede som dets udseende i det 14. århundrede. I al sin væsentlighed er det stadig sådan man oplever kirken. Denne var dog udsat for massiv ødelæggelse under allierede bombardementer af byen, så det er først efter, at disse skader igen er blevet udbedret, at man igen i dag oplever komplekset tage sig således ud. Man omformede også biblioteksbygningens stueetage for at benytte den til museumsformål. De øvrige planer måtte skrinlægges grundet udbruddet af 2. verdenskrig.
Ødelæggelse
25. februar 1945 blev hele klosterområdet kraftigt beskadiget under et britisk luftangreb, da to luftminer sprængtes på området. Såvel biblioteksbygning som børnehjem (Waidhusene) blev totalt ødelagt. Følgende bygningsdele blev svært beskadiget: Klausuret og i særdeles Vinterrefektoriet med det gamle priorat, den sydlige del af vestfløjen og forbindelsesrummene til biblioteket. Kirken blev også stærkt beskadiget, hvælvingegange, kirkens børnehjem og gæstehuset ligeledes. De øvrige tilbageblevne bygninger mistede alle tag, vinduer og døre. Dette gjaldt også selve Augustinerkirken. Kirkens spidse tøndehvælvinger havde forskubbet sig markant. De fire yderst værdifulde mosaikvinduer i alterrummet fra det 14. århundrede blev kun skånet, fordi de rettidigt var blevet bragt i sikkerhed i landsbykirken i Hohenfelden. Sandstensfigurerne af betydningsfulde personligheder fra Erfurt, der figurerede på forskellige gravskrifter, blev beskyttet, da de var blevet muret inde. Det store Walcker-Orgel led kun begrænset skade, mens det mindre orgel omvendt led stor skade.
Talrige folk fra Erfurt – overvejende kvinder og børn – havde søgt ly i det evangeliske børnehjem, da myndighederne havde anvist kælderen til klosterbiblioteket som luftbeskyttelsesrum. 267 mennesker mistede livet ved luftangrebet. Kælderen blev i årene derefter kendt som “dødskælderen”. Siden 2010 har en mindetavle med ofrenes navne kunnet ses på klosterruinen. Indtil 1990 havde der på den ydre mur hængt en tavle fra DDR-tiden med påskriften: “Til minde om det angloamerikanske terrorangreb”.
Luftangrebet betød et fuldstændigt tab af den kunstneriske udsmykning af biblioteksbygningen, herunder bedesalen for børnehjemsbørnene. Størstedelen af Martinsstiftets bøger blev udslettet. Biblioteket havde 3200 bind. Da man havde fragtet kopier af disse til diverse omegnskirker, kunne størstedelen af bibliotekets samling stykkes sammen på ny.
Selmar Bühling – en lokal jurist, – forsvarede såvel kloster som menighed mod krav om at overtage området fra såvel byen Erfurt som delstaten Thüringen. Hans forsvar stoppede dog, da han af politiske grunde flygtede til Vestberlin i 1949.
Genopbygning
Kort før afslutningen på 2. verdenskrig påbegyndte man under stort besvær genopbygningen af de ødelagte og beskadigede bygninger. I denne proces havde den tidligere værnemagtspræst Siegfried Hotzel stor andel. Denne var tilknyttet Augustinermenigheden fra april 1945 til sin pension i 1960. Ruinerne blev i første omgang fjernet af et “byggehold” bestående af politisk belastede mænd. I perioden 1946 til 1957 blev kirken, korsgangen, østfløjen og gæstehuset genopbygget. I 1947 genindsatte man de fire middelalderlige kirkevinduer i koret. Begge orgler blev repareret med importerede dele fra det vestlige Tyskland. Luthers kammer (Lutherzelle) var blevet utæt under bombardementerne, hvorved det blev oversvømmet og fyldt med mudder og slam, derefter afspærret, siden nedrevet og atter genopbygget. I dag ses den igen.
Videre detaljer
I 1960 flyttede den Evangeliske Prædikenskole (Evangelische Predigerschule) ind i klosteret, hvor den forblev indtil 1993. I 1980 indviede man en udstilling over Martin Luther på denne skole. I det samme år flyttede det evangeliske ministeriums bibliotek ind i bygningen. Længe havde der været tale om at rive den historiske vestfløj ned og anlægge en svømmehal, men disse ideer blev dog skrinlagt, da Erich Honecker anerkendte stedet som et af 4 officielle mindesmærker for Martin Luther i DDR. I 1988 blev der endda bygget boliger på området, og i 1990 forlagde man provsteboligen til den gamle prioratsbygning.
28. september 1989 fandt der et større borgermøde sted. Her informerede oppositionsgruppen Demokratischer Aufbruch (Demokratisk Begyndelse) omkring 1000 borgere om deres ideer. Det var en afgørende del af regimemodstanden i DDR før murens fald, at kunne samles omkring kirkerne. Der var flere andre begivenheder i årene 1989/90 i kirken.
21. århundrede
I perioden 2000-03 blev klosterbygningen restaureret og moderniseret. Det meste af området bruges til kirkelige eller konferencemæssige formål. I 2004 blev Augustinerklosteret anerkendt som nationalt kulturmindesmærke.
I 2003 blev der filmet flere scener til spillefilmen “Luther” på klosteret.
31. oktober 2006 brændte præsten Roland Weißelberg sig på klosterområdet i protest mod den tiltagende islamisering i Tyskland, hvilket han beskrev i sit afskedsbrev.
Klosterbibliotekets nyopførelse blev forsinket grundet disse omstændigheder. I 2010 åbnede biblioteket i oprindeligt grundrids, men bygget i nye materialer. Stueetagen udnyttes mulitfunktionelt. Med 60.000 forskellige bind er det evangeliske bibliotek et af de mest betydningsfulde i Tyskland. Det er stadig at finde i den tidligere sovesal.
Et “stillerum” i kælderen af nybyggeriet minder om de 267 ofre for den britiske luftmine i februar 1945. Deres navnetabel står ved den tildækkede nødudgang i luftbeskyttelseskælderen. I det værdigt udsmykkede minderum blev det internationale samfund for Nålekors udstillet i Augustinerklosteret.
I 2008 genåbnede “Die Waidhäuser” (børnehjemmene). Det er et moderne byggeri, der er opført i et grundrids, der svarer til det oprindelige byggeri. Det indeholder 17 gæsterværelser og i kælderen et andagtsrum.
23. september 2011 aflagde pave Benedikt XVI et besøg i Augustinerklosteret under sit besøg i Tyskland.
Historiske Rejser på rundvisning ved kollegial tur for præsterne på Langeland, Ærø og Bogense.
