Lagan (flod)
60 kilometer lang flod der udløber i Belfast.
Floden har sit udspring i Slieve Croob i County Down, hvorefter den løber igennem Dromara og Dromore og danner grænse mellem County Antrim og County Down, inden den løber til Lisburn og endelig igennem Belfast, derefter ud i Belfast Lough og dermed videre ud i det Irske hav.
Navnet kommer af det irske Án Lagáin, der betyder floden i de lavtliggende områder. Det sted, hvor bifloden Farsets udløber i Lagan, var, hvor Belfast blev grundlagt. Béal Fairste betyder ved Farsetflodens udmunding – Farset er i dag overdækket og løber under High Street i byen.
I 1800 blev der gravet en kanal, der forbandt Lagan med Lough Neagh (en af de største søer i Europa 392 km2).
Flodbredden i Belfast blev tilbygget med industri, som i 1989 var så forfaldent, at man stiftede Laganside Corporation for at give flodbredden en ansigtsløftning. Mest kendt er det gamle gasometer, der er blevet indrettet som underholdningsstedet Odyssey, samt den attraktive Waterfront Hall, en udvikling, hvor Lagan-dæmningen fra 1994 har været af stor betydning, da det har skabt cirkulation i det lavvande, som tidligere har fået en stank til at lægge sig over havnen. Dæmningen har afsikret floden mod tidevandets evige niveauforskel.
Flodens væsentligste biflod er Ravernet, og af lidt mindre betydning er Carryduff, Blackstaff og den tidligere nævnte Farset.
Der kan fiskes både atlanterhavslaks og ørred i floden.
Anders anbefaler:
At gå langs Lagan i selve Belfast, er idag blevet en fin promenadetur, der virker oplagt, idet floden løber igennem det centrale Belfast. Læg særligt mærke til fisken.