Blair Castle
Blair Castle ligger tæt ved landsbyen Blair Atholl, Perthshire i Skotland. Det er klanen Murrays forfædres hjem, og historisk har deres høvding, Duke of Atholl (Hertugen af Atholl), også boet på slottet. Men den nuværende 12. hertug Bruce Murray bor i Sydafrika. Slottet ligger i Glen Garry på et strategisk vigtigt sted på hovedvejen (i dag A9) i det skotske højland. Bygningen er fredet, og slotshaven hører til blandt de flotteste kulturhaver i Skotland.
Blair Castle. Fotografi af Anders Bager Eriksen, 2016
Slottets Historie
Slottet menes at være påbegyndt indledningsvis i 1269, hvor John I Comyn, Lord of Badenoch (død 1275), en nordlig nabo til David I Strathbogie, Jarl af Atholl, startede med at bygge på jarlens land, mens han var bortrejst på korstog. Da jarlen returnerede til Skotland, klagede han til Kong Alexander III over den indtrængen på hans grund, der var fundet sted. Han vandt jorden tilbage og inkorporerede tårnet i sit eget slot. David II Strathbogie, Jarl af Atholl, mistede sin titel og sit land efter at have gjort oprør mod Robert the Bruce i 1322. Jarltitlen vandrede mellem en lang stribe af personer, indtil kong James II (1437-60) i 1457 gav titlen til sin halvbror John Stewart (1440-1512). I 1629 blev John Murray, 2. søn af jarlen af Tullibardine, gjort til Earl of Atholl. Siden har titlen været i familiens eje.
Under Wars of the Three Kingdoms (1639-53) støttede jarlerne den royale side, hvilket betød, at slottet i 1650 blev indtaget af Oliver Cromwell. Denne havde fået Kong Charles I henrettet i 1649. Efter man i 1660 genskabte monarkiet, skabte Charles II titlen Markgreve af Atholl til John Murray, der levede indtil 1703. Derefter begyndte titlen at hedde Duke of Atholl.
Klanen Murrays våbenskjold. Motiv fra wikipedia
Da Vicomte Dundee (da: stedfortrædende greve) i april 1689 besluttede at starte den første jakobinske opstand, besluttede Atholl at forblive loyal mod regeringen (William of Orange, protestant). To af hans sønner sluttede sig til gengæld til jakobinerne. Blair Castle blev snart efter erobret af Stewart af Balleschin til fordel for den katolske Kong James, der besøgte slottet i maj 1689. Ballechin nægtede Lord Murray adgang til sit eget slot. Murray belejrede slottet, og den skotsk-engelske General Mackay hjalp ham med at erobre det tilbage fra de wilhelminske tropper. Vicomte Dundee ville ikke opgive slottet, hvorpå det afgørende slag ved Killiecrankie blev udkæmpet, fordi Dundee ikke ville overgive slottet til Mackay. Slottet var rammen om, at Dundee og hans klanhøvdinger lagde krigsråd aftenen før slaget. Dagen efter kæmpede de slaget, jakobinerne vandt, men Dundee blev dræbt.
Efter slaget forblev slottet på jakobinernes hænder for en tid. Det fortsatte med at spille en vigtig rolle, og det var foreksempel her, at de jakobinske højlandske klanledere svor en ed på at fortsætte opstanden.
I the Forty-Five (den sidste jakobinske opstand 1745-46) blev slottet to gange okkuperet af Bonnie Prins Charles (Charles Edward Stuart) og hans jakobinske hær: første gang i den tidlige del af septemnber 1745, men kun i få dage, og igen fra det tidlige februar 1746, men igen kun i kortere tid. Af uforklarlige årsager forlod jakobinerne slottet, og regeringsstyrker overtog det sammen med lavlandsklanen Agnew. Jakobinerne fortrød og forsøgte at erobre slottet retur ved at belejre det. På slottet var man tæt på at nå sultegrænsen og overgive sig, men da drog jakobinerne op fra området og tog i stedet retning mod Culloden, hvor det sidste og afgørende slag fandt sted med nederlag til jakobinerne til følge.
I 1844 besøgte Dronning Victoria slottet sammen med sin prinsegemal Prins Albert og overnattede også på Blair Castle. Det var i forlængelse af dette ophold, hun gav tilladelse til at etablere Atholl Highlanders.
Atholl Highlanders. Den eneste legale private hær i Europa. Foto fra wikipedia
I 1996, kort før sin død, placerede George Murray, 10. Hertug af Atholl, Blair Castle,og hvad der hørte under i en fond, der ville sikre dem mod skatter og afgifter og i stedet overlod driften til den skotske stat. Hans arving John Murray, 11. Hertug af Atholl havde ladet vide, at han ønskede at forblive i Sydafrika.
10. marts 2011 brød der brand ud i klokketårnet, der dog ikke er del af den middelalderlige konstruktion. Klokketårnet blev hurtigt restaureret, og i løbet af 2012 stod det genopført.
Slottet og dets haver
Den ældste del af slottet er Cummings/Comyn´s-Tårn, der er 6-etager højt. Det indeholder dele fra det 13. århundrede, omend hovedparten af tårnet er fra det 15. århundrede. Dets primære brug var forsvar og ikke repræsentation.
Udvidelserne, der er udbygget fra slottet, udgør i dag den centrale del af slottet og blev tilføjet i det 16. århundrede. Lejlighederne i den sydlige fløj blev tilføjet i midten af det 18. århundrede og havde John Douglas og James Winter som arkitekter. Fra denne periode begynder repræsentation at være vigtigere, hvilket ses i vinduernes udformning, i brugen af skorstene samt skråtage.
Den sydøstlige del af bygningen med klokketårnet blev genopbygget efter en brand i 1814 af arkitekt Archibald Elliot. Den endelige udformning, som vi ser det i dag, fik det i 1870´erne, da David Bryce gav slottet en ny form i skotsk baronstil og tilføjede en balsal og ikke mindst velkomsthallen. I 1885 fik det en ny fløj, der ligeledes havde en balsal, med James Campbell Walker som arkitekt. Det var også i denne periode, at der blev indlagt gas, etableret telefoner etc.
Slottet har været åbent for offentligheden siden 1936. Dets mange rum indeholder en stor samling af våben, jagttrofæer, souvenirs fra Murray klanen, folkekultur, malerier, møbler og håndarbejde igennem mange generationer.
Slottet er også base for garnisonen Atholl Highlanders, Hertugen af Atholl´s private hær, den eneste lovlige private hær i Europa.
Haven
I 1737 anlagde man haven Diana´s Grove, hvor man finder ruinen af Saint Brides Kirk. Kirken ligger ved vandløbet Banvie Burn og blev hvilested for Vicomte Dundee, John Graham of Claverhouse alias Bonnie Dundee). I 2009 målte man en kæmpefyr i haven i området Diana´s Grove som det næsthøjeste træ i Storbritannien.
Ligeledes fra midten af det 18. århundrede finder man Hercules Garden, der er en Walled Garden, dvs. en have med flere sektioner, hvor det er mere haveplanter, urter samt skulpturer, som dominerer. Under de 2 verdenskrige forfaldt haven, og den blev tilplantet med henblik på juletræsproduktion. Siden 1984 har man fjernet juletræerne, og i dag har haven genvundet sin tidligere pragt.
Lige nord for haven er der et område med kronhjorte, hvor der desuden går påfugle rundt.
Anders Bager Eriksen, anbefaler: Få en kort introduktion. Brug cirka 1 time på at gå igennem de små 30 rum, der er godt spækket med smukke kulturhistoriske detaljer såsom malerier, diverse håndværk, smukt stuk, flotte udsyn, små krogede trapper, jagttrofæer, soverum, spisesale, balsale etc. Det er ikke tilladt at tage billeder undervejs. Afslut med at spise i restauranten, som har et begrænset udbud. Derudover anbefales det bestemt at gå en tur i deres haver, især Diana´s Grove med ruinkirken er meget smuk.
