Barrandov Terrasserne
Terrasserne er opført af arkitekten Max Urban i årene 1927-31 på initiativ af Vaclav M. Havel (den senere præsident af samme navns fader). De ligger på en bakke fem kilometer syd for centrum af Prag og lyder navnet Barrandov – efter den franske geolog Joachim Barrande – der udforskede højen. Ideen bag byggeriet var at skabe et større kompleks af luksusbyggeri. Terrasserne blev i perioden 1931-33 udvidet med de berømte filmstudier ved siden af, men imidlertid forfaldt luksusbyggeriet i kommunisttiden, da det blev nationaliseret.
Efter fløjlsrevolutionen fik Havels sønner, Vaclav (præsidenten) og Ivan, området tilbagegivet. Men det stod i forfald. Begge overdrog det til deres hustruer, hvor Dagmar Havlova, Vaclavs hustru, i perioden 2001-03 ejede hele komplekset, inden hun solgte det videre. Der er endnu ikke sket en restaurering/sanering, om end at attraktionen i beliggenheden er åbenlys.