Belfast Metropolitan Area
Belfast er kernedelen, og derudover består området af oplandskommunerne Castlereagh, Carrickfergus, Lisburn, Newtownabbey og North Down. I alt bor her 579.000 mennesker. Den administrative enhed blev skabt i 1990´erne.
Byer som Lisburn, Carrickfergus, Bangor, Hillsborough og Holywood er trods dét, at de kan skrive deres historie længere tilbage end selve Belfast, blevet opslugt i det såkaldte Storbelfast. Carrickfergus var anglonormannernes hovedfæstning i Ulster, og Bangor har siden byens grundlæggelse i 555 været et af de vigtigste områder for irsk kristendom.
55% af områdets beboere er protestanter mod 40% katolikker. Med sine 960 km2 er området lige så stort som Greater Dublin Area, men befolkningsmæssigt kan de ikke følge trop i forhold til Stordublins 1.6 mio indbyggere.
Pingback: Belfast A-Z | Historiskerejser.dk