Berliner Ringbahn
Berliner Ringbahn er en 37,5 kilometer lang Ringbane, der markerer Tarifzone A indenfor ringen. Banen går pga. sin form under navnet Grosser Hundekopf.
Ringbanen benyttes dagligt af 400.000 gæster. Byggeriet heraf begyndte i 1851, og den har bevaret sin nuværende form på trods af, at andre jernbaner blev totalt udslettet under 2 .verdenskrig. Den stod endelig færdigopført med stykket igennem Schöneberg i 1877. De store knudepunkter er Westkreuz i Charlottenburg, Südkreuz i Neukölln, Gesundbrunnen (Nordkreuz) i Wedding og endelig Warschauer Strasse (Ostkreuz) i Friedrichshain.
I årene, hvor Berlinmuren delte byen, blev ringbanen også delt, men togene kørte i pendulfart på disse strækninger. Den vestlige del holdt inde fra 1980, hvor en større strejke satte den ud af kraft.
Først i 2002 blev en samlet ringbane igen taget i brug. Siden 2008 har ringbanen markeret grænsen for, hvor miljøbelastende køretøjer kan få lov at færdes.