Berlinerluft
Betegnelsen opstod, da komponisten Paul Lincke i 1904 skrev marchmelodien til operetten Frau Luna, der henviste til kong Frederik Wilhelm II’s (1786-97) elskerinde.
Melodien blev først udbredt i 1920´erne og kom til at stå som symbol på den liberale seksuelle indstilling, der kunne opleves i Berlin i denne tid.
Berlinerluften dækker i dag også over den reelt friske luft, som byen har grundet dens mange træer, parker og brede boulevarder, hvor luften kan strømme igennem.
I 1990´erne fandt nogle vittige berlinere endda på den ide at sælge Berliner-luft på dåse.