Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Berlinmurens dødsofre

Dødsofre ved Berlinmuren er personer, der i tidsrummet 13.a ugust 1961 til 9. november 1989 i forbindelse med et flugtforsøg fra DDR ved Berlinmuren blev skudt som følge af grænsetroppernes skydebefaling eller på anden måde mistede livet.

Hvad angår antallet af dødsofre, er der forskellige tal i omløb. Et statsligt støttet forskningsprojekt udarbejdet af Zentrum für Zeithistorische Forschung (ZZF) og Stiftung Berliner Mauer var der minimum 140 ofre ved Muren, herunder 101 DDR-flygtninge samt 30 personer fra henholdsvis øst og vest, som blev skudt uden at have haft til hensigt at flygte eller forulykkede – og endelig 8 grænsesoldater, der døde i tjeneste. Denne opgørelse medtager ikke folk, som døde i forbindelse med grænsekontrol, hovedsageligt af hjertestop. Man kender til mindst 251 af sådanne tilfælde. I 2009 udførte Arbeitsgemeinschaft 13. August, der også driver Mauermuseum am Checkpoint Charlie, en statistik ud fra hvilken, der var 245 dødsofre ved Muren og dertil 38 naturlige dødstilfælde.

Ministeriet for Statssikkerhed MfS/Stasi skrev nøjagtigt omstændighederne for de forskellige tilfælde ned og kontrollerede, såfremt det var muligt, hvordan de døde var blevet dræbt eller såret. MfS forsøgte at skjule dette overfor offentligheden og ofte også overfor de pårørende. Man forfalskede papirer, gav pressen falske meddelelser og udviskede spor. De mange tilfælde førte efter overgangen til demokrati i 1989/90 til en større juridisk udarbejdelse – Politbüro- und Mauerschützenprozessen – mod de grænsesoldater, der udførte ordren samt de militære og politiske overordnede. Det kom til 131 retsprocesser ført mod 277 personer, hvoraf halvdelen førte til domsfældelse.


Bjærgning af Günter Litfins lig ved Humboldthafen 24. August 1961. Billede fra offentlig informationstavle ved Invalidenfriedhof i Berlin. (wikipedia)

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.
  1. Pingback: Berlinmuren | Historiskerejser.dk