Cechuv Most / Svatopluk Čech Broen
Er en bro med buegange over floden Moldau i Prag.
Opførelsen af broen startede i 1905 og sluttede i 1908. Den er 169 meter lang og 16 meter bred. Dermed er det en af de korteste i Prag.
Broen forbinder to områder i Prag: Holesovice og Stare Mesto (den gamle by). Dens materiale består af stenpiller og jernbuer. Indtil 1961 var selve vejen af en særlig hård træart – kaldet Jarrah – fra Australien. Det havde imidlertid den ulempe, at vejen blev ualmindelig glat i regnvejr.
Broens arkitekter var Jan Koula and Jiří Soukup. Skulpturer i jugendstil blev skabt af arkitekterne Klusáček, Wurzel, Popp and Amort, hvilket også gælder de fire figurer, der er placeret på de 17.5 meter høje pyloner.
Broen blev opkaldt efter den tjekkiske forfatter Svatopluk Cech (1846-1908), der var død, kort tid før broen stod færdig. Indvielsen af broen var en stjernestund for den tjekkiske nationale selvbevidsthed: en central smuk bro, opkaldt efter en national digter med et nationalt navn. Under nazisternes besættelse af landet blev broen omdøbt til Mendeluv Most/Mendel Brücke efter Gregor Mendel (1822-1884), hvis teorier om naturlig udvælgelse nazisterne fandt stor inspiration i.
Broen har været restaureret flere gange i historien.
Som den eneste bro i jugendstil i Tjekkiet er den under statens beskyttelse. Broen bruges af sporvogne, biler og gående.
Anders siger:
Går man over broen, bør man give sig tid til at kigge på lygtepæle med tyrehoveder, kvindefigurerne, der ligner frihedsgudinder og de fine gule søjler. Man kan gå direkte ned til kajområdet langs Moldau på området i Stare Mesto, mens den modsatte side har aldeles gode busparkeringsforhold. Denne side er i Holesovice. Går man direkte ligeud, når man kommer over broen, kan man gå op ad en trappe, her går man op mod Prags Metronom. som også er kendt som Stalins pegefinger.
Pingback: Prag A-Z | Historiskerejser.dk