Ceska Narodni Banka/ Tjekkisk nationalbank

Bygningen er hovedkvarter for den italienske centralbank og hovedkvarter for de finansielle markeder i Prag og Tjekkiet.

Nationalbanken fra 1935-42

Det sted, hvor bygningen i dag ligger, var oprindelig placeret udenfor bymuren til Stare Mesto, der blev grundlagt i 1230 af Wenceslas I. Stedet lå imellem de to byporte Sankt Gallos Port (dagens metrostation Mustek) og Odraná brána” / Sankt Ambrosius´ Port (hvor Krudttårnet ligger i dag). Der lå en voldgrav, som dannede en form for forsvar mellem Novo- og Stare Mesto. På trods af dens lidt afsides placering på et hømarked udenfor bymurene formåede området, hvor bygningen kom til at ligge, at bevare et rustikt præg.  Det middelalderlige økonomiske centrum var omkring Santa Maria Sne Kirken.

Friområderne langs muren blev det område, hvor rige byfolk etablerede deres haver. I renæssancen – i det 16. og 17. århundrede – lå der stadig lader samt nogle steder marker i området. I barokken – i det 17. og 18. århundrede – begyndte der at opstå kroer med store haver. I slutningen af det 18. århundrede begyndte der at udvikle sig landbrug. Den første udvikling henimod etableringen af en moderne by blev foretaget med dræningen af voldgraven og en efterfølgende etablering af alléer med træer i 1760´erne. Gaderne Na Prikope og Narodni Ulice er to eksempler på sådanne.

Na Prikope, der skabte liv til området

Områdets etablering, som vi ser det i dag, tog for alvor sin begyndelse i anden halvdel af det 19. århundrede. I 1841 fik Prag sin anden bro over Moldau  – en kædebro, der lå, hvor Nationalteateret ligger i dag – hvilket førte en masse trafik til Na Prikope og Narodni Ulice med sig. De to gader voksede hurtigt til at blive stærkt betydningsfulde, og sammen med Wenzelspladsen blev de byens nye økonomiske center. Deraf anlagde man også mange af de økonomiske centre i byområdet.

I 1868 åbnede en ny bank – Živnostenská banka – sit hovedkvarter på stedet. Den var baseret på udlån, og den voksede til at blive den vigtigste og mest magtfulde tjekkiske bank. Denne status vedblev den med at have indtil standardiseringen af det tjekkiske økonomiske system i 1950.

I 1930´erne havde banken opnået en sådan størrelse, at den ikke længere havde plads nok i sin nuværende bygning. De nærvedliggende hoteller blev derfor opkøbt. I 1928 udskrev man en arkitektkonkurrence blandt 10 ledende arkitekter. František Roiths projekt vandt. Han var elev af Otto Wagner og Josef Zitek og havde stået bag adskillige bygninger i byen. I Prag har han stået bag det centrale bibliotek samt posthuset på Wenzelspladsen.

Opførelsens første fase blev påbegyndt i maj 1935 og stod færdig i 1939. Den anden fase blev påbegyndt i 1942. Stilarten er international og typisk for tidsperioden – bombastisk og funktionalistisk.

Den tjekkiske nationalbank

Siden begyndelsen af 1800-tallet fungerede flere banker i det område, der blev til Tjekkoslovakiet. Det var først i 1926, at der blev oprettet en decideret nationalbank i landet, og dens primære funktion var at sikre, at landets møntenhed korunaen forblev stabil. I 1929 indførte man guldstandarden som garanti for korunaen. I starten af 1930´erne mistede nationalbanken sit monopol i at stabilisere økonomien, da der blev indført en valutastyring, som først staten og siden den tyske besættelsesmagt valgte at holde fast i.

I 1950 oprettede kommunisterne Tjekkoslovakiets Nationalbank, som blev den eneste bank, der kunne udstede penge, men også den eneste bank i landet. Den tjekkiske nationalbank blev (gen)oprettet i 1993, da Tjekkiet blev en selvstændig stat. Dens primære formål er at bevare prisstabilitet, hvor inflationen er 2 % i forhold til euroen, og det er også det erklærede mål. Derudover skal den overvåge den finansielle stabilitet, valutaens cirkulation (omfordeling), udstede valuta og forvalte landets valutaressourcer. Den tjekkiske økonomi har gennemgående været sund og har klaret sig igennem finanskrisen uden større problemer, dog har der været en naturlig nedgang i eksporten som følge af den nedadgående internationale handel.

Efter fløjlsrevolutionen i 1990 havde den tjekkiske økonomi inden 1995 gennemført en storstilet privatisering af økonomien. Man havde fjernet 95 % af al offentlig prisstyring, man fik lav arbejdsløshed, en positiv handelsbalance, en relativ lille udlandsgæld, man har haft en relativt høj inflation, og endelig har staten opereret med små underskud.

Tjekkiets økonomi er gennemgående sund

I 1997 blev den tjekkiske økonomi imidlertid ramt af en mindre økonomisk krise, der bevirkede, at økonomien havde negativ vækst årtiet ud. Fra 2000 voksede den tjekkiske økonomi igen, og særlig samhandelen med Tyskland var afgørende for denne udvikling, dog blev der indført beskæringer i social velfærd. Den tjekkiske økonomi har stort set gået ram forbi den internationale økonomiske krise, der har præget verden siden 2008. Først og fremmest havde man lært af den mindre krise i 1997, og bankerne har været meget tilbageholdende med udlån. Derudover var andelen af dollars i den tjekkiske økonomi ret begrænset. Den primære industri i landet er maskinbyggeri, jern- og stålproduktion, metalfremstilling, kemisk produktion, elektroindustri, transportdele, tekstil, glas, bryggeri, porcelæn, keramik og farmaceutiske produkter. Landbrugsprodukterne er sukkerroer, foder, kartofler, hvede og humle. Arbejdsløsheden er 6.5 %, BNP er på 26.100 USD som er 82 % af EU gennemsnittet. 56 % er ansat i servicesektoren, 40 % i industrien og 3.6 % i landbrugssektoren. Økonomien er vurderet AA+.

Anders siger: 

Du oplever typisk den mastodonte bygning, når du har bevæget dig igennem Krudttårnet og går mod Folkets Hus, hvorpå du ser bygningen til højre. 

Print siden her