Charta 77

Et dokument, der i en række punkter gør opmærksom på, hvor den socialistiske tjekkoslovakiske stat ikke lever op til menneske- og borgerrettighederne. Det første dokument blev offentliggjort i januar 1977, heraf navnet, og bar 242 underskrifter fra en bred vifte af tjekkisk samfunds- og kulturliv. Ved fløjlsrevolutionen i 1989 havde omkring 2000 skrevet under.

Kernemedlemmerne af Charta 77 – øverst til venstre Vaclav Havel

Årsagerne til underskriften skal findes i de eftervirkninger på det tjekkoslovakiske samfund, som forsøget i 1968 med at installere socialisme med et menneskeligt ansigt har haft. Modforanstaltningerne fra regimets side var ganske hårde.

Perioden efter 1968 var præget af samfundsmæssig og kulturel ensretning og i det hele taget af partiets tiltagende kontrol med samfundet. I den henseende var det en torn i øjet på regimet at konstatere, at der stadig fandtes en stærk kulturel modbevægelse, som fandt et af sine stærkeste udtryk i undergrundsbandet The Plastic People of the Universe, hvis inspiration var hippie og rockkulturen i vest med personlig frihed og langhåret attitude som endemål. I februar 1976 under en koncert med dette band blev de fleste koncertgængere inklusive bandet selv arresteret. Det blev den berømte anstødssten til at formulere en kraftig regimekritik.

Dokumentet der blev spredt ud til vestlige medier og var en torn i øjet på styret i Prag og Moskva. Kilde: ceskatelevize.cz

I løbet af 1976 arbejdede en lille gruppe koncentreret som Vaclav Havel, Ludvik Vaculik og Pavel Landovsky på at få så mange til at underskrive et regimekritisk dokument som muligt. 6 .januar 1977 overbragte de tre ovennævnte dokumentet til parlament og regering og blev straks fængslet. Imidlertid fandtes dokumentet i adskillige kopier, og næste dag 7. januar blev det bragt i hele verden i aviser som Le Monde, Frankfurter Allgemeine Zeitung, The Times, New York Times og læst op i Radio Free Europe. De centrale anklagepunkter var, at Tjekkoslovakiet ikke levede op til de menneske- og borgerrettigheder, som landet traktatmæssigt havde forpligtet sig til i såvel den tjekkoslovakiske forfatning fra 1960 og Helsinki-aftalerne fra 1975. Derudover kritiserede den det kronisk dårlige forhold til Tyskland og opfordrede til en støtte af dissidentgrupper i Polen, DDR og Ungarn.

Den tjekkoslovakiske regering reagerede ved at iværksætte en modkampagne, hvor den kraftigt imødegik enhver kritik. Dette var imidlertid med til at sprede Charta 77´s budskaber. Mange underskrivere blev fængslet og chikaneret, men dets medlemmer fortsatte med at oplyse om udlandets syn på landet, rette kritik mod styrets demokratiske mangler etc.

I takt med at USSR åbnede op for det samfundsmæssige jerngreb med glasnost og perestrojka, blev dissidenterne mere modige. Charta 77 medlemmer forhandlede i forlængelse heraf overgangen fra socialisme til demokrati på plads. Charta 77 og dets medlemmers aktivitet vurderes som afgørende for, at fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet blev så fredelig, som det var tilfældet. I 1992 opløste man foreningen.

Print siden her