Danske kirke i Husum
Husums danske kirke huser den danske menighed i byen og et større opland til byen. Menigheden hører under dansk kirke i Sydslesvig. Den tårnløse kirke blev opført i 1991. Inden da havde menigheden benyttet gæstehuset Sankt Jørgen i bydelen Østerende. Bygningen er ottekantet med et sortglaseret sadeltag og runde vinduer, som er tænkt for at få fornemmelsen af et skib frem. Kirkeklokken findes i en klokkestabel i kirkens vestlige gavl. I en mosaik over indgangsportalen ses kristusfiguren fra Jellingestenen. Arkitekt var Alan Havsteen-Mikkelsen. Altertavlen er malet af den færøske maler Zacharias Heinesen. I 1993 skænkede Dronning Ingrid kirken et kors udført af billedkunstneren Sven Havsteen Mikkelsen. I korset ses flere store klumper af rav. Kirkens udformning er blevet skabt med støtte fra A.P.Møller Fonden.
Historiske Rejser anbefaler:
Kirken ligger i Klaus Groth Gade i huset.
Ved en aftale med den danske præst, kan man få en ualmindelig spændende fortælling om arbejdet med at have en dansk menighed i et område, hvor der er langt mellem de danske. Derudover afholdes der regelmæssigt gudstjenester på dansk.