De Geldriske krige 1477-1543
En konflikt, der drejede sig om herredømmet i det nederlandske område. På den ene side stod den habsburgske kejserfamilie med sin allierede i form af hertugerne af Burgund, og på den anden side stod hertugerne af Gelderland sammen med de frisiske oprørere støttet af Frankrig. Det endte med, at Burgund i 1543 genetablerede sin magt i det nederlandske. Krigen spillede i sin sidste fase en rolle som aflæggerkonflikt i den større konflikt mellem Frankrig og Spanien, i det der kendes som de Italienske Krige.
I årene 1502-14 prøvede Burgund at erobre Gelderland uden succes. Området havde tilhørt dem i årene 1477-92. På den anden side endte Gelderlands forsøg på at erobre Overijssel også uden succes. I årene fra 1514-22 brød et oprør ud i Friesland i det nordlige Holland, hvor frislænderne var stærkt utilfredse med deres saksiske fyrste. Friserne vandt flere store søslag på Zuidersøen, og da samtidig Gelderne med deres hertug Karl van Egmont støttede dem, og i 1521 erobrede Overijssel, accepterede kejseren Gelderne og Frisernes ret til området.
I årene 1522-28 blev den frisiske modstand knækket, således at kejseren igen bemægtigede sig området. I den bispebyen Utrecht bød byens borgere de geldiske soldater indenfor, således at bispefyrsten Henrik af Pfalz måtte bede kejseren om assistance. De geldiske soldater og deres kontante militære leder Maarten van Rossum brændte Haag, men da kejserens tropper afholdt sig fra at angribe Gelderland, underskrev Karl van Egmont en fredstraktat, hvori han tildelte Gelderland til kejseren, såfremt han ikke ville efterlade sig en retmæssig arving. På det tidspunkt var han 61 og stadig barnløs.
I årene 1534-36 blev den hollandske konflikt direkte influeret af den danske reformationskrig Grevens fejde. Karl van Egmont støttede Christian III af Danmark, og habsburgerne støttede omvendt hans katolske modstandere. I maj 1536 betød det, at den geldiske Meindert van Ham erobrede Groningen og truede Holland. Habsburgerne befriede Groningen og Holland og gjorde klar til at sende skibe mod København, men inden det skete, afsluttede Christian III den danske krig, og Gelderne måtte endegyldigt afskrive Groningen.
Da Karl van Egmont døde i 1538, havde han anstrengt sig til det yderste for at finde en arving, der ville fortsætte kampen mod habsburgerne. Valget faldt på Wilhelm af Jülich-Kleve, som var en fjern slægtning. Denne fortsatte kampen mod den østrigske dominans i Nederlandene og allierede sig med Frankrig. De geldiske tropper under Maarten van Rossum hærgede i 1542 voldsomt i Brabant og belejrede Antwerpen og Leuven.
I 1543 sendte stadtholderen i Nederlandene Maria af Ungarn tropper ind, der besatte Gelderland, og Wilhelm måtte afstå Gelderland og Zutphen. Dermed var hele det Nederlandske område med 17 provinser under burgundisk-habsburgisk kontrol.