Den gamle jødiske Kirkegård / Alter Jüdischer Friedhof (Dresden)
Jødiske gravsten i Dresden-Neustadt
Er den ældst bevarede jødiske begravelsesplads i Sachsen. Den ligger på Pulsnitzer Strasse i Dresden-Neustadt tæt på Martin Luther Kirche.
I forlængelse af den middelalderlige jødeforfølgelse begyndte der også at bosætte sig jøder i Dresden i starten af det 18. århundrede. I 1715 anmodede den indflydelsesrige jøde Issachar Berend Lehmann om, at jøderne fik en egen kirkegård i Dresden. Lehmann havde støttet August den Stærke finansielt i at opnå den polske trone. Ideen stødte på massiv modstand fra byrådet, og August afviste anmodningen. Jøderne måtte fortsat bringe deres døde hele vejen over Erzgebirge og begrave dem i Teplice i Bøhmen. I årene 1734-46 blev det endvidere indskærpet jøderne, at det ville være dem forbudt at opføre en synagoge. Imidlertid fortsatte antallet af jøder i Dresden med at stige. I 1750 forfattede den indflydelsesrige jøde Michael Samuel en forespørgsel til kurfyrst Friedrich August II og til minister grev Heinrich von Brühl. Det endte med en tilladelse.
Oprindelig havde jøderne forestillet sig et mere centralt sted. Det blev derimod på kurfyrstens ejendom ved Priessnitzbach i Neustadt, der dengang var at regne for at ligge udenfor byen. Begravelser var stadig underlagt talrige restriktioner. Man fik ikke en synagoge før 1838, og man fik ikke lov at gennemføre begravelser ved højlys dag, men kun ved nattetide. Hver begravelse medførte en betaling på 1000 daler, et anseeligt højt beløb. Indtil 1771 var det endvidere kun tilladt med flade sten og ikke de jødiske høje sten. Da de høje sten kom, måtte jøderne betale afgifter til Dresdens håndværkerlaug, selvom de selv stod for at skabe stenene. I 1869 lukkede begravelsespladsen, og jøderne fik Neuer Jüdischer Friedhof i Johannstadt, men i modsætning til kristne kirkegårde kunne denne ikke bare lukkes.
Kirkegården undgik ødelæggelser under nazismen, og i DDR forfaldt den uden at blive ødelagt. Det har gjort, at den trods forfaldet er en enestående tidslomme til jødisk begravelsesskikke i det 18. og 19. århundrede. Der findes 1263 grave med omkring 800 gravstene. Der står en stribe ahorn- og lindetræer på begravelsespladsen. Forsiden af stenene peger mod Jerusalem, og indskriften står på hebræisk, på bagsiden er den på tysk. Dødsåret står i forhold til den jødiske tidsregning. Her vil 5628 være 1868. Man skal lægge 240 til de sidste tre tal og erstatte det første tal med 1. De mest betydningsfulde, der er begravet her, er Bernhard Beer, der grundlagde Moses-Mendelssohn Verein samt Theodor Fontanes nære ven Wilhelm Wolfsohn.
Anders´ rejseråd
Praktisk: Pulsnitzer Strasse 10, Dresden-Neustadt. Åben mod udlevering af nøgle hos Hatikva, der har sit hovedsæde ved siden af indgangen. Mænd er forpligtiget til at bære hovedbeklædning.
