Den slaviske borg Raddusch
Den slaviske borg Raddusch er en originaltro replika i sit ydre af den slaviske flugtborg/bondeborg. Den er beliggende tæt på landsbyen Raddusch ved byen Vetschau i Spreewald, der ligger i den brandenburgiske del af Niederlausitz.
Historie
Raddusch med forsvarsværk og voldgrave. Foto fra wikipedia
Borgen er en af i alt 40 ringformede forsvarsanlæg i Niederlausitz. Alle disse borge blev etableret af den slaviske stamme Lusitzi i det 9. og 10.århundrede. Deres primære formål var at fungere som flugtborge for den befolkning, der boede i umiddelbar nærhed. Den høje koncentration af disse borge skyldes det faktum, at det nærliggende Sachsen gentagne gange foretog erobringsforsøg af området.
Denne forsvarsborg blev etableret omkring år 880 på en lille forhøjning i landskabet. Der blev etableret en 10 meter bred forsvarslinje med en voldgrav, der udgjorde 5,5 meter i bredden. Der var lagt lange egebjælker på tværs og på langs, hvor man havde påfyldt jord og sten for at sikre tilgange til borgen. Det var relativt sjældent for en lille borg, at der var tale om hele to tilgange. Disse var sikret udadtil, hvor man skulle igennem en sikret port. De to tilgange var i det indre forbundet med hinaden via en vej. Det indre område havde en diameter på 35-36 meter og var forsynet med huse. Enkelte af disse huse havde lerstampede gulve og andre havde kuppelovne.
Omkring år 930 blev borgen grundlæggende fornyet. Forsvarsmuren blev gjort bredere og højere. Man sikrede muren yderligere, men grundet træets bæreevne var muren konstant truet af forfald, og derfor måtte den sikres med 40-50 års mellemrum.
Dertil kom den øgede trussel fra det østfrankiske rige. Dets konge Heinrich I etablerede i 929 under sit felttog mod slaverne borgen Meißen, hvor han gjorde lusizierne skattepligtige til frankerne. Allerede omkring år 950 måtte forsvarsværket igen styrkes. Det havde nu en bredde på hele 20 meter. Portindgangene førte over store ramper, og diameteren for hele området var 28 meter.
I den indre del af borgen har man kunnet bekræfte, at hele 4 kasseformede brønde har været etableret allerede omkring år 880.
Den yngste af disse brønde er hele 12 meter dyb og dermed den dybeste i det vestslaviske område. I brøndene har arkæologerne fundet et rigt indhold af efterladenskaber: keramik, knive, lansespidser, hvæssesten, knogler, slaghamre, spader samt værdifulde skåle af messing. Den første borg har man ikke kunnet finde en nøjagtig placering på, men fra 926 har man sikkerhed for, at den 2. borg har ligget på den nuværende placering. Men der er fundet økseskafter og ildspor fra den første borg. Et religiøst idolbillede kaldet “Idolet fra Raddusch”, et hovedlignende idol med et hul i brystregionen. Det er enestående af sin art, men har dog noget, der kunne minde derom fra andre slaviske områder. I Ralswiek på Rügen har man fundet en egeplanke med et indridset ansigt. Det, der minder mest om det, er hovedidolet fundet i den slaviske borg Groß Raden i Mecklenburg, og det tjener i dag som vægudsmykning i denne borg. I 963 undertvang den saksiske markgreve Gero Lusitzierne. Det betød, at borgen mistede sin funktion. Det tyder på, at borgen ikke blev ødelagt, men derimod forladt og undergik et langsomt forfald.
I 1880´erne begyndte arkæologer at interessere sig for pladsen. Det var medicineren Rudolf Virchow, der var den første til at påstå, at der havde været en slavisk forsvarsborg her. I det 20.århundrede kunne man stadig se en ringformet forhøjning i træernes placering. Indtil 1984 blev højen brugt til landbrug og var derfor også stærkt nedslidt. Inden den blev fredet, var højens diameter kun 3,85 meter. Det var i 1980´erne yderligere planlagt, at borgen skulle være del af det næste område for brunkulsudvinding. Før landskabet blev gennemfræset af brunkulslejrene, ankom arkæologer fra det centrale institut for forhistorie og arkæologi fra Videnskabernes Akademi i DDR. De gravede frem til 1990. I denne periode fandt man frem til, at slaverne ikke var de første beboere, men at germanske stammer i det 5./6. århundrede havde været i området. Man fandt keramik, minifade, fibler og perler. Dog var meget af denne kultur blevet ødelagt af borgbyggeriet. De tidligste fund gik tilbage til bronzetiden og tidlig jernalder. Imidlertid er der ikke fundet spor af beboelse fra denne tid.
Efter 1990 indstillede kraftværket i Lübbenau og Vetschay at bryde brunkul, hvilket sikrede den endelige fredning, og dagens Bischdorfer Sø ligger kun få hundrede meter fra området og er et af de enorme huller fra brydningen af kul og altså i dag en sø. Delstaten Brandenburg besluttede, at man ville genopbygge den slaviske borg. Denne skulle også repræsentere de mange arkæologisk ødelagte steder, der var gået tabt som følge af brunkulslejrene. Forholdsvis tæt på var den slaviske borg Tornow, hvis diameter var 25 meter.
Dagens Borg
Den genopførte slaviske borg Raddusch. Foto fra wikipedia
Dagens borg er skabt særdeles originaltro. Det gælder form, opbygning, målestoksforhold, forsvarsdelen, gravene og portene. Andre detaljer har man lånt fra andre borge i Niederlausitz. En besynderlighed er, at den indre del af murene er gangbare. Her er derudover et museum samt en restaurant. Museet har en fast udstilling om arkæologien i Niederlausitz – en tidsrejse igennem 12.000 år.
Den 1000 m² store borggård tjener som terrasse til restauranten samt til teateropførelser og koncerter.
