Dreikönigskirche
Dreikönigskirche i Dresden
Er et markant vartegn i Dresden-Neustadt og fungerede i årene 1990-93 som parlamentssæde for delstaten Sachsen.
Den nuværende kirke er en genopbygning af den barokke kirke, der blev opført i årene 1732-39. Der menes at have været 3 forgængerkirker.
Den første menes at være opstået i 1404 som en gotisk kirke og beliggende nordligere end den nuværende. I denne første kirke fandtes et alterbillede med de hellige tre konger, hvilket gav kirken navn. I 1429 ødelagde de bøhmiske hussitter kirken. I årene 1500-06 fulgte en genopførelse, der stod indtil den store brand i Altendresden i 1685.
I starten af 1700-tallet opførte Johann Christoph Knöffel en treskibet barokkirke med tårn, men dette kun for at erfare, at August den Stærke i årene 1731-32 beordrede den nedrevet, i øvrigt sammen med en stribe andre bygninger, for at frigøre plads til pragtgaden Hauptstrasse.
I årene 1732-39 opførte henholdsvis Matthäus Daniel Pöppelmann og den senere arkitekt på Frauenkirche, George Bähr, kirken i tydelig barok. Det blev en treskibet 60 meter lang og 30 meter bred kirke, der meget omstridt havde sin indgang i den østlige side og dermed alteret i den vestlige side. I årene 1854-57 kom det 87.5 meter høje tårn til og i 1858 det barokke springvand Rebeccabrunnen på pladsen foran bygningen.
Kirken udbrændte næsten totalt under de heftige bombardementer af Dresden i dagene 13.-14. februar 1945. Kun ydermurene stod tilbage. Da man et par år efter krigen fjernede murbrokkerne, kunne man bruge Tårnkapellet til gudstjenester. I årene 1984-91 blev kirken genopbygget.
Den største attraktion er ophængningen af Dresdner Totentanz, der er en 12.50 meter lang og 1.20 meter høj stentavle med 27 figurer opdelt i 4 forskellige seancer. Den er oprindelig udført af Christoph Walther i 1534 og hang i Georgentor indtil 1701, hvorefter den har været placeret på henholdsvis Altendresdner Friedhof og Innerer Neustädter Friedhof.
Kirken har 10 konferencerum, der kan huse op til 500 personer. Det var derfor, at den 27 .oktober 1990 kunne være ramme om delstaten Sachsens ny forfatning og indtil oktober 1993 vedblev at danne ramme om det saksiske parlament.
Da partiet CDU i Sachsen har siddet tungt på magten siden genforeningen, i modsætning til de andre tidligere DDR områder, blev det kristne parti også hjulpet godt i gang med kirken som sæde.
